Det danske Fredsakademi
Fanfare
Af Ernst Toller
Bryd sønder Bægeret af blinkende Krystaller
hvor Underne lig Perleduggen falder -
som Blomsterstøv fra røde Tulipaner.
Vi vandred' om i en Vidunderverden
og plukked' Eventyr med bløde Hænder:
af Solens Straaler skabte Troens Katedraler,
og vi fik Roser fra ukendte Venner.
Da - krøb med eet mordlystne Dyr
som Flammeild ud over Jorden!
Som blændet, drømmetungt vi aanded' op -
det var jo Mennesker, der skreg omkring os!
Vi ssa Gemenhed vilde Orgier fejre:
Europa ramt, uddrevet af sin Drøm,
og slynget ind i Løgnens Hvirvelstrøm:
omkring vort Hoved stod der Røg af Brande,
og under os Fortvivlelse sig vaaned'.
Der lød et Skrig.
En Bror, besjælet af den store Viden
om alle Lidelser og alle Glæder,
om stum Beundring, matrende Foragt;
en Bror, besjælet af den store Vilje:
at ville bygge Tempelhal for Glæden,
for Lidelsen at aabne alle Døre -
beredt til Daad.
Da runged' højt hans haarde Raab:
En Vej!
En Vej!
Du Digter - vis den!
Kilde: Toller, Ernst: Forvandlingen. - København : 1925 s. [6-7].
 |
 |