Die Dänische Friedensakademie

Gedichteanthologie

Kennst du das Land wo die Kanonen blühen

Kennst du das Land wo die Kanonen blühen?
Det gør du næppe. Men det kan du lære!
Der strammer kontoristen sine bryn
som tegn på mandighed og våbenære

Hans skuldervat er stift som epauletter.
Hans hoved', høvlet af solide planker
er uigennemtrængelig for tanker.
Pligttjeneste er selv hans elskovsnætter.

Hvis der er noget, chefen vil ha' sagt.
- og det er netop, hvad en chef må ville -
da står forstanden først i stram giv agt,
og derpå ganske usædvanlig stille.

Hvert nyfødt barn har fra den første stund
små ridesporer og skilning i håret.
Til døbefonten bli'r soldater båret.
Forfremmet bli'r den, der holder mund.

Kender du landet? Det er rigt og pænt.
Det kunne både gi' og eje lykke!
Det kunne også folket ha' fortjent,
men det er dårligt vant i dette stykke.

Selv ånd og godhed findes nu og da,
og mandsmod - hvis du da vil lede længe!
De fleste er som børn. Og det er godt,
men tinsoldater synes de at trænge.

Der svæver skønne tårne for hans syn,.
men når han bygger blir' det en kaserne!
Kennst du das Land wo die Kanonen blühen.
Der kommer tider. De er ikke fjerne.

Håndslag, 1990:3 s. 18.

Top