Det danske Fredsakademi
Digt-antologi
Prolog
I.
Vi mister vor troværdighed,
hvis vi fortier det, vi ved.
Vi ændrer ikke det, vi bør
ved blot at påstå, at vi tør.
Vi sætter ikke nye spor
ved hjælp af slidte, tømte ord.
Kun handling skaber styrke til at ændre det, vi siger, vi vil.
Vi får kun støtte, kraft og værd,
hvis vi beviser, hvem vi er.
II.
Vi taler altid om frihed...
Frihed for hvem og til hvad?
Der er nogen, der misbruger andre
og nægter de sultende mad!
Vi taler altid om lighed...
Lighed med hvem og hvornår?
Der er nogen, der udbytter andre
og forværrer de svagestes kår!
Vi taler altid om freden...
Freden for hvem og til hvad?
Er der nogen, der ikke betaler
til at splitte vor klode ad?
Der går et råb gennem verden:
Frihed og lighed og fred...
Det er den, der ikke tør vælge,
der selv træder ordene ned!
III.
Det sker, at ord, der havde vægt
blev solgt og tømt i næste slægt.
Det sker en holdning skiftes ud,
og svaghed føder tit en gud.
Det sker vor klasses stærke tro
igen får håbet til at gro.
Det sker at håbet hos de få
får viljen til at genopstå.
Det sker at viljer, når det gjaldt
beviser vi kan ændre alt!
Kilde: Beredskabsdigte og andre lærestykker, 1980.
 |
 |