Det danske Fredsakademi
Digt-antologi
Forår over Europa
Åh kunne jeg fortælle dig et eventyr, mit barn
om børn, som aldri kendte sult
og grå ruiners skarn
om drenge, ingen havde lært at tømme en pisto
l mod nattens røde hjerte og mod dagens lyse sol.
Åh kunne jeg fortælle dig et sælsomt
eventyr
langt borte fra en vished om
de søndersprængte byer
fortælle om en verden, der var god mod sine små
og aldrig gav dem håndgranatens mod at leve på.
I mørke kældres fugtighed hvor råddenskaben
står
og skriger i en feberkrops betænte hungersår
går børn omkring, små bleje børn
som ingen verden har
og søger blandt forkrøblet liv
en savnet mor og far.
I små grå hænders vifteform
står håndens knogler spændt
mod hudens skøre blanke væg, materiebetændt.
Der jamrer fra hver skorpet mund
en ordløs bøn om brød...
Så vralter en fra blod og snavs
til ensomhed og død.
De brænder lig i skovene på denne
forårsdag
hvor løvets himmel lukker sig om livets nederlag
Nu blomstrer anemonerne på stilkens grønne garn...
...Å kunne jeg fortælle dig et eventyr, mit barn.
Kilde: Sandpapir nr. 1, august 1962.
 |
 |