Det danske Fredsakademi
Digt-antologi
Kom, alle I, der tvivler!
Kom, alle I, der tvivler!
Da Saigon kapitulerede
forstod jeg det ikke.
Da PRG rykkede ind,
døde den sidste tvivl.
Også jeg var barn,
da Vietnam-krigen begyndte.
Nu er mine børn voksne.
Også de hjalp til:
skrev adresser og
pakkede tryksager.
Også vi følte os
magtesløse,
da bomberne faldt
over Hanoi.
Også jeg stod som lammet
i Russel-tribunalets lægeværelse
og så den vietnamesiske bondes
napalm-ramte krop.
Den ufattelige terror kvalte alt håb.
Også jeg harmedes,
da kynismens talsmænd bortfejede
al tale om »tigerbure«,
hvor mennesker forkrøbledes.
Og dog måtte vi fortsætte.
Uden håb, fyldt med harme,
medens andespil og gogo-piger
afløste vidnernes
uendelige rækker.
Kom, alle I, der tvivler!
Fortæl mig endnu engang
med håbløshed i stemmen
om verdens stærkeste magt.
Fortæl mig endnu engang
mildt overbærende om
verdensopinionens latterlighed,
således som I mødte den i form
af vore underskriftindsamlinger,
løbesedler, plancheudstillinger,
demonstrationer, og når l
sammenlignede de amerikanske
bombemaskiner med vietnamesernes
cykeltransporter fra nord til syd.
Kom, alle I, der tvivler!
Verden er blevet en anden:
Vietnam har sejret!
Kilde: Vietnam - stien gror ikke til, 1986.
 |
 |