Det danske Fredsakademi
Digt-antologi
Skygger fra fortiden
 |
 |
Af Hjørdis Varmer
Da jeg var barn var der krig i verden og
isvintre
rationeringsmærker
mørke, bomber og mord.
Men også lyse sommeraftener i farmors have
vi sad i lysthuset og drak rabarbersaft af slanke glas
rødgrød blev spist af
det fine jordbærstel med blomsterne
de var lyserøde eller måske snarere
cyklamenfarvede
jeg elskede dem
og min farmor
som altid havde rødgrød samt fløde og sukker
ad
libitum
sådan huskes det.
*
Senere – da krigen var slut – købte min far
og mor
et sommerhus.
Ikke et rigtigt sommerhus men
et gammelt hønsehus
som min fars snilde fingre
igennem de næste tyve år forvandlede
til et ferieparadis
for os.
Vore dages ungdom ville klaske sig på lårene
og skrige af grin.
Det slidte murstensgulv
de skæve døre
og utætte vinduer.
Taget som sendte regn ned
så baljer og spande måtte tages i brug.
Huset var i sandhed ingen luksus
rigdommen lå i
en grund så stor
at man kunne blive væk fra verden.
Gemme sig i krattet
lege skjul og ikke blive fundet
bygge huler og klatre i træer og
ligge i højt græs med åbne sanser
en lun sommeraften
og lade sig mætte af
hyldens duft og se
de hvide skærme svæve i himmelrummet.
Barndommen gik forbi umærkeligt og
vi blev alle voksne
mærkede trygheden forsvinde
igen en krig
atomtrusler
den kolde krig som næsten var
mere uhyggelig
end den første jeg havde oplevet.
Den spredtes fra voksne til børn
utrygheden
holdt igen sit indtog
satte blå mærker på humøret.
Værst da jeg ventede min datter
netop som atomtruslen
var mest overhængende og svævede
et uset sted deroppe
som en tung tordensky
der kunne lække hvert øjeblik
dag og nat
selv om solen indimellem skinnede
også dengang.
En dag var min mor barnepige og
jeg holdt fri
men så
gik min verden i stykker
midt på Købmagergade
lammelse og en dødens stilhed
bredte sig.
Hvis bomben faldt nu
hvis russerne kom nu
man kunne aldrig vide med russerne og
mine børn var derhjemme
på et nanosekund ville alt være væk
huse, forretninger
Rundetårn
jeg selv.
ALLE og ALT.
Udraderet
børnene måske ikke døde men
forbrændte
huset pulveriseret.
Ved atomangreb gå i kælderen
husk en batteriradio og kom først op når
faren er overstået
husk nødproviant
knækbrød og minutkød
dæk vandet til
dæk maden
dæk dig selv
dæk!
Når du kommer op
vask fortovet
glem ikke hustaget
omtrent sådan stod der
i
Statsministeriets pjece fra 1962
til befolkningen
det lille A5 skrift
lå hjemme på sofabordet.
for hvis nu
legepladsen var væk
jernbanen forvredet metal.
Synet af katastrofen fik
lammelsen i min krop til
at forsvinde
i løb nåede jeg sporvognen
hoppede op i det sekund vognstyreren
klemtede afgang.
Senere
med hjertet dunkende i halsen
så jeg min fredelige vej dukke op
uberørt
og årene gik
faren drev over
freden holdt sit indtog her
hvor vi bor
men
solens stråler trænger ikke
altid igennem
djævletruslerne er ikke stoppet og
atomerne svæver i rummet
som hvide skærme.
Vi er mange der har
dybe skygger i
vore fodspor.
Publiceret med tilladelse fra Hjørdis Varmer.
Kilde: Ordløst. Forlaget Ordløst, 2009.
 |
 |