Det Danske Fredsakademi
Carl von Ossietzky : Fredshelten i Koncentrationslejren
Af Kurt D. Singer
Oversat af Esther Gretor
Frem-Forlag. København. 1936
Kære Carl von Ossietzky.
 |
|
|
Jeg vil for din Skyld skrive en Bog og deri prøve at nedlægge al den indre Kraft, jeg ejer. Jeg vil med denne Bog og i denne Bog kæmpe for din Frihed. Du ved ingenting om mig og jeg knapt nok noget om dig; vi er skilte af Havet, af Hundreder af Kilometer, af Pigtraaden, der omgiver din Koncentrationslejr og af dine Fangevogtere i de brune Skjorter.
Men til Trods for denne forfærdelige Afspærring fra Yderverdenen ved du, at vi herude, som endnu lever under frie Forhold, kæmper for dig. Det er Kampen, der er det afgørende og uvæsentligt, hvem der fører den. Det skrevne Ord er en Del af vor Kamp, og denne Bog vil blot være en Del af vor Befrielseskamp for dig. Maaske vil den faa store Følger, maaske ingen; men vi vil tvinge Verdens Samvittighed til Gang paa Gang at lytte til dit Navn, dit Tilfælde skal stadig være “ubekvemt”, som Knut Hamsun sagde. Vi har ingen Brug for 'Rædselspropaganda'. Ved at holde dig indespærret som Moorsoldat i en Koncentrationslejr afslører Nationalsocialismen sig selv.
Du er i Dag Symbolet paa den i Tyskland undertrykte Forkæmper for Freden. Det er ingenlunde en Tilfældighed, at den, der mest aktivt kæmpede for Fredens Sag, kom til at bære den tungeste Lod. I en Tid, hvor Italien overfalder Abessinien og iværksætter en frygtelig Krig mod Kvinder og Børn, i en Tid, hvor Stormagterne mangedobler deres Rustninger, og hvor den ene Stat efter den anden forlader Folkenes Forbund, maa Fredens Talsmænd tilintetgøres og udryddes. Men i Aartusinder har vi vidst, at disse Tilintetgørelsesmetoder blot er resulteret i det modsatte. Historien lærer os, at man undertrykker de svage saa længe, til de under deres Tyranners Støvlehæl bliver saa haarde, saa stærke, at de ryster Lænkerne af sig og fører den undertrykte idé til Sejr. - Fredshelten Ossietzky sidder i Koncentrationslejr. Ingen ved, om vi nogensinde skal gense dig i Live; men vi ved, at du i Dag er den største Propagandist for vor Sag. Din Tavshed, Forbudet mod at tale, den Kendsgerning, at du syg og lidende holdes indespærret som Moorsoldat i en Koncentrationslejr, taler langt stærkere mod Uretfærdigheden i Fasciststaternes militaristiske System, end hvis du i Dag sad paa Weltbühnes Redaktion i Berlin. For dig var de sidste Aar i Berlin en fortvivlet Kamp, for du saa allerede Undergangen nærme sig. Du vidste, at du vilde blive ofret, men du holdt ud, som kun en stor Idealist, en virkelig Helt holder ud. Jeg ser dig endnu for mig, som du i Majdagene 1929 stod bleg og sammenbidt paa Podiet i Sehauspielhaus og fremlagde dine saglige, nøgterne Undersøgelser vedrørende de af Berlinpolitiet nedskudte Førstemaj-demonstranter.
Hvor meget blegere, hvor meget mere mærket af Lidelse og hvor meget mere modløs maa du ikke være i Dag?
For din Skyld vil vi ikke være sentimentale, vi vil kæmpe videre.
Kammerat Ossietzky, vi vil ikke give op, førend vi har befriet dig og alle de andre politiske Fanger i Tyskland. Jeres Befrielse vil samtidig være Fredsidéeens befrielse, Sejren over den brutale raa Vold.
Vi ved, at vor Sejr kun er et Tidsspørpmaal, og derfor nærer vi Tillid. Prøv ogsaa du at være tillidsfuld, selvom det er vanskeligere for dig end for os.
Vi er altid hos dig i Tankerne - du er ikke alene, for Fredens Idé har altid været, den er altid, og den vil altid være.
Din Kurt Singer.
 |
 |