Det Danske Fredsakademi

Carl von Ossietzky : Fredshelten i Koncentrationslejren

Af Kurt D. Singer
Oversat af Esther Gretor
Frem-Forlag. København. 1936



Papenburg - Esterwegen.

Papenburg er Samlingsnavnet paa fem Koncentrationslejre. Byen Papenburg har omtrent 15,000 Indbyggere, de fleste er Landmænd og Kvægopdrættere. Hver af disse fem. Koncentrationslejre har sin en Kommandant og Lejrstyrelse, som staar under Direktionen i Papenburg. Lejr Nr. I Börgermoor ligger omtrent 16 km, Lejr II og III Esterwegen yderligere 12 km, altsaa henved 28 km fra Papenburg. Lejrene IV og V ligger 10-15 km fra den hollandske Grænse. (Singers fremstilling bygger på en beretning fra Willi Harder fra 1934.)

Alle fem Lejre ligger i det vidtstrakte Sump- og Moseomraade ved den nedre Ems i en fugtig, taaget og usund Egn. Selv ved Midsommertid lægger Taagerne sig tæt over hele Egnen lige efter Solnedgang, og først ved 10-11 Tiden om Formiddagen faar Solen Kraft til at sprede Taagemasserne. Det usunde Klima gør efter Nazisternes Mening dette Sted ganske ærlig egnet til Anbringelse af politiske Fanger. Lejren er indhegnet med et fire Meter højt Staaltraadsgitter og udenom dette er der igen sat Pigtraad omkring hele Lejren. Mellem Staaltraadsafspærringen og pigtraadshegnet er der en omtrent to Meter bred Gang, hvor SS-Poster gaar Vagt omkring Lejren. Disse Vagtposter er bevæbnet med Revolver, Sidegevær og Militærgevær. - Vagtposterne paa Arbejdspladserne er desuden forsynet med Maskinpistoler.

I Esterwegen faar Fangerne udleveret syv Pund Brød om Ugen fordelt i tre Rationer, en ganske lille Klump Margarine, et lillebitte Stykke Pølse og Ost samt lidt Marmelade. Dermed skal de klare alle Mellemmaaltider i en Ugestid. Hvis Fangerne virkelig for en Gangs Skyld vilde spise sig rigtig mætte vilde det hele være spist allerede første Aften. Men de økonomiserer dermed, saa at det strækker til i to Dage. Da Fangerne maa arbejde meget haardt trænger de naturligvis til mere Mad, og det lykkedes dem ogsaa tilsidst at gennemtvinge, at de fik en Tallerken Suppe hver Morgen. - Middagen indtager Fangerne i Fællesskab. Kød ser de saa godt som aldrig. Bedrestillede -har dog Mulighed for at skaffe sig Ekstra forplejning. De kan købe forskellige Levnedsmidler i Marketenderiet, og det er ogsaa tilladt Fangerne at modtage Levnedsmiddelpakker udefra, dog ikke mere end en Femkilopakke om Maaneden. De fleste af Fangerne er imidlertid saa fattige, at de hverken kan købe Levnedsmidler eller faa nogen Pakke sendt.

I Lejren “praktiserer” der to Læger. “Overlægen” er en Student, som endnu ikke har taget sin Eksamen. Hvis en Fange melder sig syg hos Overlægen, bliver han først spurgt: “Hvad har du bedrevet, hvorfor er du her?”. Og naar Fangen har besvaret dette Spørgsmaal, bliver han slaaet og sparket ud af Døren med den Besked: “Naa, saa du er syg? Skrub af.” Man gør sig aldrig den Ulejlighed at undersøge, om. der virkelig skulde foreligge en Sygdom.

De Fanger, som er i Arrest bliver ganske særlig mishandlet. For at havne i Arresten er det mere end nok at have gjort sig skyldig i den allermindste Forseelse, for Eks. Overtrædelse af Forbudet mod at ryge. Naar SS-Mændene er berusede, hvad enten det nu er om Eftermiddagen, om Aftenen eller paa en anden Tid af Døgnet, gaar de ind i Arrestcellerne for at lade Fangerne føle deres Magt og prygler Arrestanterne med Læderremme. Arrestcellerne er fuldstændig umøblerede. Der er 32 Celler ialt.

Saaledes beskrives Papenburg i omtrent enslydende Beretninger af Mænd, der har tilbragt kortere eller længere Tid i disse Koncentrationslejre, og som nu er paa fri Fod. Adskillige er bukket under for Lidelserne, enkelte er “skudt under Flugtforsøg”. - Saaledes er de ydre Omrids for Ossietzkys Tilværelse.

Om Arbejdet i Sumpen, som Ossietzky til Trods for sin alvorlige Hjertefejl maa deltage i, fortæller en af hans Medfanger ligeledes i Bogen “Koncentrationslejr”. Skildringen er netop fra den Tid, hvor Ossietzky blev overført fra Sonnenburg til Papenburg.

Da Arbejderne med Indretningen af Lejren var tilendebragt, blev der taget fat paa Dræningsarbejdet i Sumpen. Fangerne fik hollandske Træsko paa og maatte iført disse under Sang drage ud paa Arbejde. Hvis nogen ikke sang med, blev han mishandlet. De første Par Uger gik det nogenlunde taaleligt med Ar-bejdet i Sumpen, men senere blev der indført “Pen-sumarbejde”, Hver Fange maatte grave 18 Meter Grøft om Dagen, 80 cm bred og 90 cm dyb. Fangerne blev slaaet uden Grund, ganske efter Forgodtbefindende.

Under Arbejdet tog man for Eksempel to Mand ud af idet man beskyldte dem for ikke at have bestilt noget. Bagefter blev de ført tilbage igen og skulle arbejde videre. Naar de ikke straks var i Stand derpaa Grund af de lige udstaaede Pinsler, de lige havde gennemgaaet, blev de pryglet igen, saa at de trods tog fat.

En Jøde, som skulde bære Rør, blev slaaet med en Geværkolbe saa han fik et Ribben brækket. Og dog matte han arbejde videre.

En af de Mennesker, der blev værst tilredt var den forhenværende Politimester i Altona, Otto Eggerstedt. Han blev næsten pint til Døde og tilsidst skudt “under Forsøg paa Flugt”.

Endnu lever Ossietzky.

I hele Verden kæmpes der nu en Kamp for hans Frigivelse, men ingen har formaaet at forbedre hans Kaar. I April 1934 skrev “Observer” i London:

“De, der har set Ossietzky i Koncentrationslejren skildrer ham som en nedbrudt Mand, som ingen Kræfter har tilbage. Hans Liv er alvorligt truet, hvis han bliver i Fængslet.”

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page