Det danske Fredsakademi

FN's Sikkerhedsråd - om revision

Af: Ruth Gunnarsen, april 2005.

Ruth GunnarsenDa Anden Verdenskrig sluttede i 1945 ønskede mange at undgå fremtidige krige. Man oprettede FN. Med en pagt, der er svær at ændre, man ønskede et stærkt verdenssamfund - Det havde man som bekendt også ønsket efter første verdenskrig med Folkeforbundet. Dette fejlede især på grund af beslutningsprocessen i forbundet. Her havde alle medlemslandene nemlig veto-ret.

Demokrati i det internationale samfund er uhyre vigtigt. FN må have et demokratisk Sikkerhedsråd.

Da FN blev oprettet var der 58 medlemslande. Sikkerhedsrådet blev øverste myndighed. Her blev krigens 5 erkendte sejrherrer - Storbritannien, Frankrig, Sovjetunionen, USA og Kina permanente medlemmer. med vetoret. Rådet har 10 andre medlemmer som skal vælges hvert andet år.

Vore forhåbninger ved FN's oprettelse var, at man kunne få alle koloniseringsmagter til at opgive deres kolonier, så hele verden kunne forenes på demokratisk vis. Talstørrelserne for at alle verdens indbyggere kunne blive repræsenterede var ”blot et spørgsmål om teknikaliteter” sagde vi dengang, selvom vi officielt fandt os i at hvert land havde én stemme i Generalforsamlingen uanset landets størrelse eller bruttonationalprodukt. USA havde samme stemmeværdi som Luxemburg.

Nu er kolonierne stort set alle frie og FN har 191 medlemmer. Stemmeretten i Sikkerhedsrådet er stadig højst udemokratisk i forhold især til de fattige lande. Da det netop er spørgsmålet om ”rig-fattig” der kan true verdensfreden, må vi tage hensyn hertil, når Sikkerhedsrådet nu endelig skal revideres.

Umiddelbart springer uretfærdigheden stærkt i øjnene, når man læser referater fra rådet, hvor Frankrig og England begge bliver hørt og eventuelt også EU. Ville det dog ikke være bedre om regionerne opsamlede og samarbejdede holdningen i de enkelte store regioner. (USA, Den afrikanske Union, EU.) FN-systemet har her allerede gode erfaringer for regional repræsentation i ECOSOC – Det økonomiske og sociale råd.

I regionerne arbejder man allerede mange steder med at involvere grupper af mindre befolkninger. Beslutninger ligger ikke altid hos staterne. Stater har varierende antal indbyggere og tendenser til at lade hierarkier blandt de herskende opstå.

Nu hvor USA har stor militær magt, men en stadig dalende popularitet i verdenssamfundet, er der et stigende antal lande, der påpeger, at USA ønsker stater med stor magt som regionale landerepræsentanter i Sikkerhedsrådet. Den ellers så populære generalsekretær, Kofi Annan, kritiseresfor at støtte USA. USA peger på Tyskland, Japan, Indien, Brasilien og et par af Afrikas stor stater til medlemskab. Protester kommer f.eks. fra Pakistan, der ikke ønsker Indien, Argentina, der ikke ønsker Brasilien, Italien, der ikke ønsker Tyskland o.s.v. Selv om USA's forslag vil give stemmer til at styrke forskellighederne mellem Nord og Syd i Sikkerhedsrådet, er det for langt fra en mere demokratisk forandring end den Danmark bør stemme for.

Det er en svær opgave at ændre i Sikkerhedsrådets beføjelser. Der er i FN nedsat et panel til udvidelse af Sikkerhedsrådet. Det har siddet i 12 år. Mange kan se nødvendigheden i forbedringer af rådets sammensætning. Nu fremkommer panelet med 2 modeller, som begge bygger på udvidelse fra 15 til 24 medlemmer af rådet. Bent Haakonsen vor tidligere FN-ambassadør der selv har været medlem af dette panel i 2 år fortæller i FN-bladet om det vanskelige arbejde, som omtales af panelet som midlertidige forslag med gyldighed indtil år 2020. En ændring i rådet er en ændring i FN.s Pagt og denne kræver 2/3 flertal blandt de 191 lande herunder de 5 permanente medlemmer. Disse sidste skal jo afgive magt og dette er som bekendt altid svært.

De 2 foreslåede modeller kaldes Model A og Model B.

Model A.: Forslag om seks nye permanente pladser, samt tre yderligere pladser for to år. I alt ni nye pladser: 5 + 6 + 13 = 24.

Der nævnes ikke hvilke lande, men det foreslås, at de seks nye medlemmer skal fordeles med to fra Afrika, to fra Asien, et fra Latinamerika samt et fra Europa.

Model B: Ingen nye permanente, men otte såkaldte halvpermanente for fire år med mulighed for forlængelse – to fra hvert kontinent. Desuden elleve medlemmer med sæde i to år uden mulighed for forlængelse. Fire fra Afrika, tre fra Asien, tre fra Amerika samt et fra Europa. 5 + 8 + 11 = 24.

Både model A og model B er forbedringer, men når man tager i betragtning, hvor svært det er at ændre denne struktur. vil det være ønskeligt, at opnå en større form for demokrati for små og/eller fattige lande ved at repræsentationen ikke skal ske gennem nationalstater direkte men igennem de store regioner og valgte af disse.

Danmark har fra 1.april sæde i Sikkerhedsrådet. Man kan ønske at EU direkte skal bære de europæiske stemmer i Sikkerhedsrådet, da den afstemningsmodel, der her er på vej i højere grad kan medregne alle indbyggere i området end ved at følge anvisning på at optage de stærkeste landes regeringer i Sikkerhedsrådet. Den Afrikanske Union, Latinamerika, ASEAN og andre regionale sammenslutninger ville også styrke disse regioners demokratiske beslutningsprocesser og fremme et sammenarbejde om vor globale sikkerhed.

Nu hvor vi kan se hvordan Sikkerhedsrådet har været, kan vi også se hvordan det bør være og spørge: Hvorfor ikke? + ønske at vi fra Danmark tager initiativ i den retning.

Ruth Gunnarsen er medlem af FN-forbundets repræsentantskab og Fredsaakdemiets bestyrelse.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.
Locations of visitors to this page