Det danske Fredsakademi

Militarisme kvotienter 13 4 2000

Af Geert Grønnegaard

Vedlagte skitse om militarisme kvotient er en ide jeg har dyrket i over tyve år og med mellemrum sendt til journalister og redaktioner, som jeg havde tillid til. Men de er jo et travlt folkefærd, og der er ikke tradition for, at det kan være værdifuldt med fælles projekter med kolleger i andre huse.

Almindeligvis får man at vide, når en eller anden journalist tilfældigt kommer hjem fra Burma, Afghanistan, Irak, Columbia, Kina o.s.v., at almindelige mennesker i de lande bliver ilde behandlet af et militært styre. Men hvor de har det værst, om det eventuelt er værre i Somalia, det ved ingen præcist. Det må være muligt at skelne mellem en morder, en massemorder og en multimassemorder.

I 1979 var jeg så optaget af ideen, at jeg personlig var parat til at starte noget der lignede, når jeg kom hjem. Det var for pc'ere var hveranden mands eje, så det skulle laves med "håndkraft", men selv dét var muligt, hvis behovet føltes stærkt nok.

Jeg havde dog på fornemmelsen, at det hele ville blive mere strømlinet, hvis det blev kørt af en avisredaktion med al moderne teknik. Nu er jeg i mellemtiden blevet tyve år ældre, men fortsat uden rådighed over alt udstyret.

For nogle år siden prøvede jeg ideen på Holger Terp, og han gik da også så vidt, at han påbegyndte et helt nyt regneark, hvor han indskrev alle de ca. 200 lande, der dengang var medlem af FN, men længere er det vist ikke kommet. Det ville godt nok ikke være helt dårligt, om vi selv udarbejdede registeret, bedst i samarbejde med Peace News redaktion. Det skulle nok blive refereret vidt omkring, når det et par gange årligt fremstod opdateret og med friske kommentarer.

Hvis vi stod for registeret, ville vi have den fordel, at vi selv kunne bestemme parametrene og vægtningen. Problemet med os selv og WRI er, at vi ikke har ressourcer til at bringe de relevante data hjem fra de mest eksotiske og farlige steder. Dog, selv det kunne vi måske klare ved at uddelegere og kontakte folk, som i anden anledning skulle til Senegal eller Laos.

Vi kunne måske bare starte fra et hjørne af i Peace News regi for at file systemet til. Hvis vi i AMK konstruerede softwaren og overlod det til WRI at udfylde hullerne med nye data og nye relevante parametre. Jeg har en ide om, at man skulle kunne registrere og indregne også små dag til-dag nyheder, gode og dårlige, af typen fra din "spot på verden rubrik".

For en fredsorganisation er de mest interessante måske ikke de top tyve mest militante lande, hvor bomber og granater allerede hagler ned hver anden dag. Dem er der jo fokus på, storpolitikken handler om dem. Snarere er det de tyve næste på listen, hvor det ligger og vipper om der er krig eller fred. Hvor forebyggelse ville nytte. Ved at forfine teknikken ville man måske kunne ramme lige ind i det niveau, hvor advarselslampen skal lyse rødt.

Den snart aldrende amerikanske forsker Lutwak lavede i hans og min ungdom en registrering og analyse af alle dengang kendte militærkup. Selve hans metode med nøgtern analyse af forspillene til statskup og deres mere eller mindre succes gjorde stort indtryk på mig, og har inspireret til dette.

Nu ville man nok nå frem til, at USA som eneste supermagt i enhver henseende udgør et særproblem i en sådan statistik med konstant et eller andet i gang, og ressourcer til det. Det gjorde dog måske ikke noget, om nogle af de små allierede blev advaret mod denne storebror. Amerikanske læsere kunne man imødekomme ved at gå helt ned på enkeltstatsniveau, hvor fredelige eller krigeriske initiativer blev bemærket og gjorde en forskel. Den amerikanske WRI liga kunne selv stå for denne graduering.

Så er der en anden karakteristisk tendens fra den seneste snes år, som er vigtig, og som på en eller anden måde bør tages i regning. Det er den, at de fleste nye krigshandlinger fremstår som borgerkrige før og snarere end gammeldags angreb på naboerne. Det må man så tage højde for ved i særlig grad at registrere interne overgreb fra militæret overfor eget folk.

Hvis det blev lavet rigtig smart, kunne det måske styres og bruges, så det virkelig "flyttede hegnspæle". Lad os sige, at det polske parlament tog sig sammen til at vedtage en ny militærnægterlov. Det blev registreret, og derved rykkede Polen i fredelighed op, så de overhalede Tunesien og malaysia. Denne nye udskrift blev tilbudt en stor polsk avis med kommentarer, og det ville da straks blive kendt af polakkerne, at man inter­nationalt havde bemærket deres skridt, og man ville diskutere grundene til, at Polen ikke lå endnu finere.

Nå, det var den alt for store hær på over 200.000 mand, og hvorfor har vi egentlig den o.s.v. Jeg synes, at mulighederne virker formidable, hvis man først havde etableret grundsystemet.

Der er nogle af vores helt nye AMK-medlemmer, som efter hvad jeg har hørt skulle være temmelig avancerede "EDB nørder". Måske kunne vi hooke dem på et sådant projekt, hvor de helt kontant kunne bruge deres hobby i fredens tjeneste. Det ville være det flotteste, hvis AMK startede. Det næstbedste, hvis WRI startede eller hurtigt tog over. Det trediebedste, hvis den danske presse begyndte og efterhånden inddrog udenlandsk presse.

Man ser af og til sammenligninger mellem de forskellige 1ande med hensyn til deres militariseringsgrad   at Israel har det højeste militærbudget, Japan det mindste, at Sverige ikke har ført krig 1 150 år, at Etiopien skulle være det mest ”våben­tætte" land, at USA er største våbeneksportør, at hele Ghanas regering består af militærfolk, at Liechtenstein slet intet militær har o.s.v.

Jeg mener, at det kunne være morsomt/interessant/nyttigtt om man havde en global statistik, der antydede de forskellige lande og landområders grad af militarisme sammenlignet med andre landes udtrykt ved en slags "militarismekvotient”.

Det kan være meget vanskeligt i et fremmed land at få oplysninger om disse emner, hvis man ikke vil have en spionagesigtelse på halsen, men jeg tror at man ville kunne lave noget brugbart også ud fra åbne kilder alene.

Man kan vel generelt pege på visse facts og sige, at det og det er militaristiske tendenser. Hvis man så opstiller en liste over disse tendenser kan man give hvert 1and karakter for hver enkelt tendens. Hvis der f.eks. er 150 lande under FN giver man Israel 150 points for militærbudget og Japan 1 point og placerer alle de andre lande derimellem. Drejer det sig om antal år uden krig, får Kina 150 og Sverige 1. Til sidst kan man tage summen af alle opnåede points for et land og sammenstille landene i rækkefølge.

Forslag til kriterier for militarisme

1. Forsvarsbudgettets andel af pro capita Indkomsten

2. Professionelle soldater/generaler i % af samlet befolkning

3. % af befolkningen med direkte adgang til ildvåben

4. Forsvarsbudgettet i % at undervisningsbudgettet

5. Antal år/måneder uden væbnede konflikter indenlands

6. Antal år/måneder uden væbnede konflikter med udlandet

7. Antal år med militærnægterordninger

8. Forsvarsministeriets bygnings bruttoetageareal i % af undervisningsministeriets (kan nøjagtigt nok måles ved at skridte af og tælle etagerne)

9. % professionelle militærfolk af det samlede kabinet/parlament

l0. Antal år uden mord på statschefer eller kabinetchefer

11. Antal år uden mord på kabinetsmedlemmer

12. Løjtnants løn i % af folkeskoleinspektørs

13. Antal år/måneder siden eksekverede dødsstraffe

14. Hvor mange år/måneder siden klø i skolerne officielt afskaffet

15. Antal andre lande, hvortil det pågældende land bevisligt har leveret våben

16. % af hovedstadens biografudbud der er krigsfilm

17. Bliver statsoverhovedet (sommetider) vist uniformeret +/-.

18. Deltaget i antal væbnede konflikter indenfor de sidste 100/50 år

Der kunne føjes andre kriterier til, som direkte kan måles eller tælles og nogen burde måske nok udskydes på grund af overlapning. Men det vigtigste må være at få en stor spredning over flere forskellige samfunds  og kulturområder, så det ikke kun bliver økonomi.

Har man først en gang gjort det grundlæggende arbejde med indsam­ling af data, kan man bruge det på flere forskellige måder. Man kan samle det blokvis – Sydamerika, Asien, Afrika   Eller man kan eksperimentere ved at give et enkelt kriterium tredobbelt vægt og se hvorledes dette ændrer på det samlede billede. Eller man kan dele op i Super militaristister, Søndags militaristister og Små militaristister.

Selv en lægmand ville med nogen anstrengelse kunne gennemføre denne indsamling af data, men det vil være ulige lettere for en avisredaktion med adgang til udenlandske korrespondenter og måske allerede et arkiv, der indeholder de fleste af oplysningerne. SIPRI instituttet har ihvertfald alle økonomiske oplysninger.

Min fornemmelse siger mig, at selve sammenstillingen af alle disse data med tilhørende kommentarer vil være en journalistisk solo nyhed af den type, som vil blive brugt og citeret af andre pressefolk.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk.
Locations of visitors to this page