Det danske Fredsakademi

Aktuelt fredsværk : Anmeldelse af Jesper Kleins: Om fred

Jesper Klein

Af: Betty Nielsen

Det er efterhånden flere år siden, der er udkommet en dansk bog om fred. Da Berlinmuren faldt, beskæftigede jeg mig med tidsskrifthold og kunne konstatere, at antallet af fredstidsskrifter svandt kraftigt ind. Mange ophørte og endnu flere fusionerede. Dengang var vi ganske vist en del, der ikke troede på, at nedrustningsaftaler og murens fald ville ende al krig i verden og gøre fredsbevægelserne overflødige. Det fik vi desværre ret i.

Derfor skal Jesper Kleins bog "Om fred på grund af Karl von Clausewitz` Vom Kriege" hilses velkommen af mange gode grunde. Bogen, som Jesper Klein selv kalder en pamflet, en betegnelse for et skrift, der gennem bogtrykningens historie har været anvendt til at sætte samfundsproblemer til debat, er i sin form et underholdende satirisk modstykke til Clausewitz’ "Om krig". Som følge deraf er den skrevet med gammel retskrivning. På forsiden ses forfatteren selv iført teateruniform og med hævet pegefinger. Vi bliver belært af den meget vidende Klein.

"Clausewitz (1780-1831) betragtes i Dag som een af de største Filosoffer indenfor det man kalder Krigskunsten". "Fred er ingen Kunst. Det burde være en helt naturlig Ting. På den Måde er vi nogle, der ikke finder Krig en berettiget Kunstart". Militærpersoner har en uddannelse i at føre krig. Forfatteren skriver, at han selv har prøvet at uddanne sig til humanist, for det lærer man hverken i skolen eller til konfirmationsforberedelsen i folkekirken. Her lærer han så fra sig om dels danske krige fra Christain IV og fremefter, samt ikke mindst danskernes mening om krigsførende konger, der pudsigt nok er meget populære. De pågældende konger bliver grundigt skåret ned. Desuden får vi også hans opfattelse af nyere krige som 2. Verdenskrig, Falklandskrigen og selvfølgelig de seneste års krige i fjerne lande med USA, og senest også Danmark, som krigsførende angrebsnationer i demokratiets hellige navn.

Nu er Jesper Klein ingenlunde naiv. Han har sin argumentation i orden. Der er mange diktatorer i verden, der burde afsættes, men det skal folket i de pågældende lande selv gøre. Her bruges eksempler som Sydafrika og Sovjetunionen, hvor folket selv med overvejende fredelige midler og begrænsede tab af menneskeliv fik landet bragt ind på mere demokratiske veje. Eftertænksomme læsere kunne så komme i tanker om f. eks. Nellikerevolutionen i Portugal, hvor diktaturet blev væltet af hæren, godt nok overvejende bestående af værnepligtige menige, altså repræsentanter for landets eget folk. Det nævnes ikke, selv om Jesper Klein andet steds hævder, at han foretrækker værnepligt frem for professionelle soldater. Nå, en pamflet kan ikke rumme alt, og Nellikerevolutionen var en undtagelse fra reglen. Det væsentlige er, når Jesper Klein argumenterer imod, hvordan det, der kalder sig verdenssamfundet, føler, at de har ret til at føre krig mod anderledes tænkende. "Vi skal da til enhver Tid lære fra os, hvad angår Samhandel, Demokrati og fredsommelig Omgang. Der findes mange despotiske, diktatoriske og inhumane Udhalere blandt Statsledere, men man får nu engang ikke en Befolkning til at rejse sig mod den Slags ved at meje den ned hele Tiden. Jf. Afghanistan, Vietnam og Iraq."

På samme måde som Jesper Klein her anbefaler folkelig opbakning i stedet for udefra kommende metoder trukket ned over et lands befolkning, går disse løsningsmodeller som en rød tråd gennem hele bogen. Sagatidens Island fremhæves som et eksempel på, hvordan en befolkning selv indså, at det var nødvendigt med love, der tilgodeså alle og ikke kun de, der havde de fleste våben. Hertil kunne man som læser tænke, at datidens Island var et nybyggersamfund og derfra drage paralleller til utallige Hollywoodfilm, der har beskrevet nybyggersamfund i det såkaldte vilde vesten. Her kom man også altid til det resultat, at nu gik den ikke længere med store ranchejere med dertil hørende folkehold iført seksløbere. Folket krævede trygge civile forhold med en ordenshåndhæver, skole til børnene og, ikke at forglemme, en kirke. Metoden til at opnå det var bare ikke særlig fredelig eller kristelig, endsige humanistisk. Ifølge Hollywood, altså. Krig er jo spændende og ingen spændingsfilm uden et klimaks bestående af en skudkamp. Det med spændingen til afveksling fra den trivielle hverdag kommer Jesper Klein fint ind på i en beskrivelse af Københavns befolkning, der interesseret fulgte slaget på Reden, selv om de muligvis personligt havde pårørende, de kunne miste i kampen.

Bogen rummer mange hip til den pt. siddende regering i Danmark og ikke mindst dens støtteparti, Dansk Folkeparti, som f. eks. den manglende tiltro til eksperter, herunder eksperter i fredsforskning. Dem har vi ellers en del af i Skandinavien, men fortrinsvis i Sverige, især i Lund. De kan udtale sig på baggrund af viden, men er ofte uenige med de politiske beslutninger. "Det er selvfølgelig derfor, de ikke bliver brugt som Raadgivere." Så sandt, så sandt. Selv ser jeg da aldrig andre eksperter om verdenssituationen på fjensynsskærmen end alvorstunge uniformerede eksperter fra Forsvarsakademiet.

Der er endnu flere hip til den del af USA, der tror, de kan frelse verden ved at eksportere deres egen livsstil på godt og ondt til hele jorden. "De forskellige østlige Lande har måske ikke udvist den største Forståelse for Samhandel og International Forståelse. Mange af disse Lande er adskillige Tusinde Aar gamle, og de forstaar ikke, at en Nation paa lidt over 200 Aar skal bestemme hele Verdensordenen." Der citeres også Carl Scharnbergs digt: "Argumentation." Det rummer en lang opremsning af krige ført af USA og europæiske kolonimagter, fortrinsvis i tredje verdens lande i årene efter 2. Verdenskrig til og med 1973.

"Siden jeg var 15 har de officielle fortalt mig
at den militære trussel kommer
fra øst

Siden jeg var 19
Har de officielle fortalt mig
At oprettelsen af NATO
hindrede nye krige."

Carl Scharnberg 1974

Som Jesper Klein siger andet steds i bogen: "Næ, Fred er noget man har, naar de skyder på hinanden andre Steder paa Kloden."

Bogen spørger også: "Hvorfor hedder det 1914-1918 eller 1939-1945?

Hvorfor hedder det f. Eks. ikke 1918-39?" Man skal læse om kulturhistoriske emner "før der ikke lægges Vægt paa Krigsaarstal og Kongerækker." Her er vi i Fredsakademiet helt enige. Det vil vi også gerne stille spørgsmålstegn ved. Viden om fred, forsoning og konfliktløsning uden våben er ganske vist ikke en mangelvare, men det kniber stærkt med muligheden for at formidle denne viden udenfor en i forvejen interesseret kreds. Det hænger sammen med pædagogik og opdragelse.

Uddannelse og oplysning er en af de ting, Jesper Klein lægger stor vægt på som løsningsmodel for verdens konflikter. En anden er at afhjælpe de sociale forskelle i verden.

Fra Skandinavisk side har man udsendt mange humanitære arbejdere, både fra regeringsside og NGO-organisationer. "Disse Organisationer maa under ingen Omstændigheder underkendes. Vist er deres Ansatte herhjemme og i det øvrige Norden naturligvis ansatte under de gældende Forhold. Mange Borgere finder bare, at de ligesom Kulturlivet bør klare sig selv. Det er Penge ud af Lommen. Det er utroligt vigtigt for Verdensfreden, at disse Organisationer - nævnte som unævnte - gør deres Arbejde."

Herefter beskrives økonomiens vej fra bidragyderne - mange bække små - til fordelingen i modtagerlandene, hvor nogle af det lokale samfunds administratorer, ifølge Jesper Klein, er noget tilbøjelige til at tilgodese sig selv før deres mere trængende landsmænd. Modsat organisationerne, hvis administrationsbidrag kun dækker de faktiske omkostninger. Det skal bare ikke hindre os i at hjælpe. Her følger mange gode undskyldninger for at spare pengene. Alt sammen imødegået af de endnu bedre grunde, der er til at hjælpe. "Alene Tilstedeværelsen af ubevæbnede, venligtsindede Mennesker, ja selv Projektmagere, har en betydning for en medmenneskelig Forstaaelse og dermed en fredelig Sameksistens. I Hvert fald bliver man ikke saa bange for Fremmede. Det er efterhaanden kun en Tendens, der findes i vores Del af Verden."

Hjælpen skal naturligvis gives på en ikke nedværdigende måde for hverken giverne eller modtagerne. "At behandle Fattigfolk som ligeværdige, er noget de aldrig vil glemme." "Høflighed - selv om der bare er tale om Kropssprog - Respekt…eller hvad det nu alt sammen hedder. Men hvis man udstråler Ligeværd, saa bliver alt modtaget ligeværdigt." Alt sammen kloge ord.

I begyndelsen af denne anmeldelse skrev jeg, at det var flere år siden der var udkommet en dansk bog om fred. Denne pamflet adskiller sig fra andre forfatteres om emnet ved at være mere humoristisk og satirisk. En satire, der går ud over beslutningstagerne, herunder militaristerne i krig, men ikke ofrene. Bogen er trods sit alvorlige emne og brug af gammel retskrivning skrevet i et klart forståeligt sprog fyldt med morsomme snusfornuftige betragtninger. Den giver svar på de mest almindelige spørgsmål, der bruges som argumenter af tilhængere af et militært såkaldt forsvar. Den kan læses med udbytte af enhver, også dem der ikke hører til den særligt interesserede fredsskare. Forær den til så mange mennesker, som du har råd til i julegave.

Klein, Jesper: Om fred : Pga. Karl von Clausewitz' Vom Kriege. Lindhardt & Ringhof, 2003. - 129 s. ISBN 87-595-2160-0

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page