Det Danske Fredsakademi

Ekmann, Finn: Vor civilisations tilstand - Seminar: KUA, 4.maj 2002

Klassisk fremstilling af civilisationens udvikling:

  1. Ursamfund, eller ur-kommunismen
  2. Slavesamfundet
  3. Feudalsamfundet
  4. Kapitalismen
  5. Socialistiske - og kommunistiske samfund

Civilisation (af lat., civis, borger), et samfunds materielle og kulturelle udvikling; dannelse, undertiden m. bibetydningen overfladisk materiel kultur; civilisere, bibringe c.

Som det fremgår af overstående sker udviklingen i en opadskridende spiral, ikke nødvendigvis harmonisk, men som et resultat af produktivkræfternes og ejendomsforholdende udvikling.

Nationalisere: Gøre til statsejendom, socialisere.

Privatisere: Gøre fællesejendom til privat ejendom.

Globalisering: Mangfoldige indfaldsvinkler og områder.

Økonomisk kamp – Politisk økonomi.

(røver-kapitalisme – kasino-økonomi)

Politisk kamp – Klassemodsætninger og klassekampen.

(Klassekampen er slut !)

Ideologisk kamp – Filosofien og den daglige kamp mod borgerlig ideologi og propaganda, og de heraf afledte forkerte og skadelige strømninger i arbejderbevægelsen.

(Schlüter: Ideologier er noget bras.)

(du er din egen lykkes smed – ene gør stærk)

Produktionsmidler & ejerforhold

Længe før vi begyndte at hefte ordet globalisering på alle sider af udviklingen, var den kapitalistiske del af verden allerede kendetegnet ved store monopoler og konglomerater.

Sammensmeltningen af industri- og bankkapital havde muliggjort denne udvikling.

Disse M og K overtog de markeder og ressourcer som nationalstaterne tabte, da de måtte forlade deres gamle kolonier.

I denne fase havde kapitalen brug for nationalstaten til at uddanne arbejdskraft, sikre samfundsordenen og forsvare sine interesser.

Det er nu 30 år siden at Kul- og Stålunionen blev afløst af EF/EU. Hele regioner var nu nødvendigt for at klare den internationale konkurrence, hvor de 3 vigtigste var USA, Japan og EU. (USA grundlagde NAFTA, Canada, USA og Mexico og nu udvidet med resten af Amerika, FTAA.)

Det er typisk at disse blokke, alle med rod i den vestlige verden i et vist omfang kan blive enige om at dele verdens markeder imellem sig efter spilleregler forhandlet i dertil indrettede foraer som WTO, IMF, Verdensbanken, OECD og G7 (G8).

Deres overvældende økonomiske magt dikterer således verdens øvrige lande handels- og investeringsbetingelser.

Markedskræfterne, et begreb der dækker over det faktum at magt er ret, skævvrider dermed udviklingen i de fleste af verdens lande og tilsidesætter en demokratisk kontrol.

5. hovedteser

Er produktionen arbejdskraft krævende, lægges den i lande med de laveste lønninger.

Er produktionen miljøfarlig, lægges den i nationer med ringe, eller ingen, miljølovgivning. (Efter sidste klimakonference kan man endog ”sælge” sine miljøoverskridelser til andre lande.)

Kræver produktionen store faste anlæg, som dårligt kan flyttes, lægges produktionen i lande med stabilt politisk styre.

Kræver produktionen højt uddannet arbejdskraft, lægges den i lande, hvor staten financierer uddannelserne.

Koncernens overskud skal fremkomme i lande med en liberal skattepolitik.

Kontrollen med kapitalstrømmene er for længst sat over styr. Når jeg lægger så meget vægt på behandlingen af netop denne side af vor civilisations tilstand, er det naturligvis fordi investeringspolitik, forskning, produk- tion, handel, kulturel og social udvikling samt den tilhørende politik, dermed ligger i kapitalens regi, uden for demokratisk indflydelse og kontrol.

Mange andre sider af samfunds livet berøres, direkte eller direkte. I vor tid er det blevet åbenbart at alt er blevet til varer, produkter der kan sælges og købes. Fodboldspillere, social omsorg og en række af de basale ydelser som tidligere blev sikret som non profit ydelser af staten som et led i den strukturelle udvikling af landets infrastruktur, er nu privatiserede og underlagt almindelige forretningsmæssige betingelser.

Revolutionerende ny viden

Forskning og videnskab revolutionerer med stadig kortere intervaller arbejdsprocesser og livsbetingelser.

Naturens råstoffer afløses af kemisk fremstillede produkter og genteknologi erstatter tidsrøvende udvikling.

Det betyder at råstofproducerende lande skal finde nye felter for at brødføde befolkningen og det betyder at der stilles nye etiske krav til producenterne.

Et paradoks ligger i at monopol-virksomheder inden for medicin i disse år tyvstjæler og patenterer naturmedicin, hvis virkninger har været kendt og anvendt i generationer af f.eks. Brasiliens indianere.

Men danske landmænd er også bundet af deres behov for såsæd.

Samfærdsel og kommunikation

Verden er blevet mindre, siger man. Rejsetider er blevet væsentlig reducerede. Varer og tjenesteydelser flyder hastigt fra verdensdel til verdensdel.

Sæson for en bestemt afgrøde er et ukendt fænomen for nutidens unge.

Nyheder er virkelig blevet nyheder. Vi er dagligt tilskuere til begivenheder overalt i verden.

Mængden af tilgængelig information og viden er kolossal. Vi kan endog temmelig præcist beregne effekten af de politiske beslutninger og følgerne af militær magtanvendelse frem for forhandling og dialog.

FN afholder jævnligt konferencer om sociale, sundheds- og miljømæssige forhold der har betydning for hele jordens befolkning, ligesom de i årlige rapporter, statistisk følger udviklingen.

Når vi nationalt taler om 2/3 dels samfundet, altså et samfund hvor den sidste tredjedel er marginaliserede, ser det endnu værre ud på verdensplan.

Det kan måles i børnedødelighed, i forbrug, i analfabetisme.

6 milliarder mennesker. Kan de brødfødes ? Min påstand er ja. Det er et spørgsmål om fordeling, om humanisme, om at bruge den samlede viden og de tilgængelige ressourcer til gavn for hele klodens befolkning.

De føromtalte monopoler og konglomerater har en større kapacitet end mange landes BNP, men som også påpeget ikke samme sociale ansvar.

Derimod synes de i egeninteresse at lægge stor vægt på at civilisere… bibringe resten af verden deres opfattelse af en overlegen civilisation, nemlig vores.

Dem og os

Der går en lige linie fra de børnebøger jeg læste, Lille sorte Sambo, beduiner med krumsabler og kinesere med slangeformede dolke over nazismens billede af jøder, til skabelsen af de fjendebilleder vi bliver præsenteret for i dag.

De sidste mange krige NATO har været deltager i, har man gennemført, med stort held, en dæmonisering af modparten. Krigen i medierne for at skabe politisk opbakning, har været vundet, inden krigen på slagmarken blev indledt.

Indenrigs- og udenrigspolitik er blandet til en cocktail der var drikkelig for de involverede befolkningers flertal.

Hertil kommer at fortielser og direkte løgne har understøttet krigens egentlige formål.

Det være sig adgangen til oliefelter eller andre geopolitiske interesser.

Konfliktforskere, fredsbevægelse og andre der har protesteret, er blevet kaldt naive og nyttige idioter. Påpegningen af at de vestlige samfund fortsætter en militariserings bølge som har en afsmittende virkning på mange andre lande, lande der har hårdt brug for en økonomisk og social udvikling, bliver nu begrundet i krigen mod terroren. I stedet for som vi havde håbet, at udløse en fredsdividende, efter den kolde krig, erklærer både USA og EU at de vil forsvare deres interesser over hele kloden. Out of area.

Det ligner krigsøkonomi. En kendsgerning er det i hvert fald at hele regioner lever af at fremstille krigsmateriel og at flere virksomheder har blandet krigs- og civil produktion.

Populisme / overfladiskhed

Medierne, både de trykte og elektroniske har et ansvar for objektiv og redelig information.

Alene i udvælgelsen af det daglige nyhedsstof kan man spore en tendens eller linie hen imod underholdning på bekostning af dybde og seriøsitet. Det kræver i højere og højere grad information fra flere nyhedskilder, for at få belyst en situation eller et emne grundigt.

Information skal være underholdende ellers zapper vi videre?

Det kaldes vist Infotaiment

Når Fogh’s regering har nedlagt en række råd og nævn (Schlüter prøvede med socialforskningsinstituttet) er det jo netop for at kunne føre interessepolitik formuleret af spinddoktorer, uden saglig indblanding fra sagkundskaben.

Ideologisk kamp

Man kan undre sig over at så mange accepterer den politiske højredrejning når alle meningsmålinger peger på at danskerne går ind for solidariske løsninger af sociale problemer og at befolkningen lægger millioner af kroner i indsamlingsbøsserne når de humanitære hjælpeorganisationer samler ind.

En forklaring kan være at samfundets institutioner og den kollektive politiske bevidsthed udvikler sig i et mere adstadigt tempo end den materielle udvikling.

Den unge der hurtigt indgår i nye uddannelsessystemer, arbejdsprocesser og sociale relationer, bliver på det personlige plan også påvirket af erfaringer og holdninger fra forældre og bedsteforældre.

Samfundsmæssig bevidsthed siger vi er en afspejling af helheden af anskuelser og teorier i en samfundsmæssig periode.

Den dialektiske og historiske materialisme betragter den samfundsmæssige bevidsthed som udsprunget af de materielle, samfundsmæssige forhold. Dvs. en genspejling af den samfundsmæssige væren.

Altså, ens samfundsmæssige bevidsthed bestemmes af ens samfundsmæssige væren.

Den samfundsmæssige bevidsthed udvikles dog i en relativ selvstændighed, dvs. virker også tilbage på udviklingen af hele samfundet.

Formerne for samfundsmæssig bevidsthed er:

Politiske, retslige, filosofiske, moralske, videnskabelige, æstetiske og religiøse forestillinger og teorier.

Disse har et objektivt grundlag i forskellige sider af det samfundsmæssige væren.

Man kan sige at den samfundsmæssige bevidsthed ikke kun er summen af individernes bevidsthed, men hele karakteren af den samlede, sociale udvikling i et samfund.

Den individuelle bevidsthed er mere eller mindre et udtryk for den samfundsmæssige bevidsthed. Men den individuelle bevidsthed er dog også påvirket af individets erfaringer og livsbetingelser.

Del jer efter anskuelser

Fordeling af produktionsresultatet og værditilvæksten har nu foregået stort set uændret siden 1899, hvor arbejdsgiverne anerkendte de ansattes ret til at organisere sig. Stramninger er der dog tilføjet med Forligsmandslov og sammenkædningsregler, ligesom arbejdsgiversiden har bevaret ledelsesretten.

Indgåede overenskomster indebærer fredspligt i perioden.

En yderligere fordelingsfaktor har været staten. Men resultatet for denne fordeling er lige som aftaler mellem Hovedorganisationer på arbejdsmarkedet, incl. det offentlige, afhængige af magtforholdende i det politiske spektrum.

Danmark er kendt som foreningernes land. Interesseorganisationer indenfor alle livets områder. NGO’ere blander sig i alle samfundsforhold, indenrig- og udenrigspolitisk. De er normalt ikke partipolitiske og enkelte er på finansloven. De har for nogles vedkom-

mende deltaget i FN’s konferencer og må siges at have en vis gennemslagskraft i den offentlige debat.

Deres akilleshæl er dog deres afhængighed af bevillinger fra staten. I nogens øjne virker de også som en stødpude overfor mere radikale politiske partier og virker som et demokratisk lag fernis for the establishment.

Det politiske billede ligner klumpspil på midten af banen, hvor konsensus har bragt resultater, men også forhindret nye nødvendige løsninger baseret på den viden som reelt er til rådighed.

Det har givet plads, især til den yderste højrefløj, men også til en ny massebevægelse, nemlig attac. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere hvad det indebærer for politikudviklingen og diskussionen om hvor vi vil hen.

Endnu en ukendt faktor vil naturligvis være udviklingen i EU, hvor formuleringen af en ”EU-grundlov” er under forberedelse og hvor udvidelsen med en række lande helt eller delvis vil ophæve staten som vi kender den.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page