dåre

Oldnordisk, tysk? Person som har mistet sin forstand, sindsyg, vanvittig.
Også en tåbe som begår en dåredåd: noget tåbeligt eller i forstærket form: noget dårekistegalt eller dåreværk.
Også det, at bedrage og vildlede: bedåre.

Se også: Dårekiste.