etik

Sædelære i filosofi; læren om det ene menneskes rette optræden over for et andet.
Etik menes grundlagt af den græske filosof Sokrates. I international politik er etik den ene stats rette optræden over for den anden som omfatter synspunkter omkring fred, fredssagen, fredsbevægelser, nedrustning, krigsførelse og spionage. Man kan eksempelvis stille tre etiske spørgsmål vedrørende krig: 1) er det legitimt (lovligt) at gribe til våben (jus ad bellum)? Det andet spørgsmål er: Hvad er det lovligt at gøre mod hvem mens krig udkæmpes (jus in bello)? 3) Kan man sikre retfærdighed efter krig (jus post bellum)?
Af disse problemer opstår et nyt: kan man føre en retfærdig krig på en uretfærdig måde? Giver en persons livsopfattelse og moral et benægtende svar på dette spørgsmål, er vedkommende militærnægter. Etisk politik kan desuden være pensionskassers forbud mod invisteringer i våbenindustri. Etiske retningslinjer kan også være baseret på menneskerettigehder, lønmodtagerrrettigheder og miljø.
Se også: Askese ; bioetik ; bushido ; Det etiske Råd ; dyrevelfærd ; eudaimonisme ; forretningsetik ; Elisabeth Gerle ; glidebaneargumentation ; hedonisme ; humanisme : kulturetik ; moral ; moralfilosofi ; pligtlære ; socialetik ; tolerence ; utilitarisme ; velfærdsetik ; våbenetik.

Litteratur

Dunham, Barrows: Fordomme og Myter i Nutiden. - København : Athenæum, 1948, - 251 s.
Gandhi, M.K.: Self-restraint versus Self-indulgence. - Ahmeddabad : Navajivan Press, 1928. - 158 s.
Gandhis politiske etikk / Johan Galtung ; Arne Næss.
- Oslo : Tatum, 1955. - 320 s.
Leder: Etik i virkeligheden. I: Information, 10/29/2005.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page