limbus

Latin: Bort, kant, søm.
Religiøs betegnelse for opholdssted eller tilstanden for de sjæle, som uden personlig skyld er udelukket fra Guds beskuelse. Enten 1) limbus patrum (dødsriget, Abrahams skød (Lk. 16, 22)), hvor alle retfærdige uden smerte venter på Kristi himmelfart. Læren afledes af Hebr. 9, 8 og 1. Pet. 3, 18 ff. - forestillingen om limbus ved helvedes band (deraf navnet) i jordens glødende ild er forlængst forladt af alle teologer,
eller 2) limbus puerorum, hvor de i arvesynden afdøde børn opholder sig; de står under poena damni, er udelukket fra Guds beskuelse, altså hverken i himlen eller i helvede. Længe var denne læres nærmere bestemmelse omstridt blandt katolske teologer. I dag er der enighed om, at børnene i limbus, skønt udelukket fra Guds beskuelse, dog ikke lider, men nyder en naturlig salighed.