Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget
(Alm. del - bilag 892)
våbenlov
(Offentligt)
Vedlagt sendes i 70 eksemplarer notat til Folketingets Retsudvalg om liberalisering af praksis for meddelelse af tilladelse til udførsel af forsvarsmateriel.
/
N O T A T
til Folketingets Retsudvalg om liberalisering af praksis for meddelelse af tilladelse til udførsel af forsvarsmateriel
Efter våbenlovgivningen gælder et principielt forbud mod våbeneksport med mulighed for at få tilladelse efter en konkret vurdering af en udførselsansøgning. Justitsministeriet træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om udførselstilladelse som udgangspunkt efter høring af Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet vurderer ansøgningerne i lyset af, om de pågældende lande er bona fide. Hovedprincippet har i en årrække været, at der ikke meddeles udførselstilladelse til lande, der er inddraget i krigsbegivenheder, eller til områder, hvor forholdene er så urolige eller ustabile, at de må befrygtes at udvikle sig til væbnede konflikter mv. Udførselstilladelse nægtes endvidere til lande, hvor der f.eks. i FN eller EU er vedtaget våbenembargo. Herudover påser Udenrigsministeriet overholdelsen af EU's adfærdskodeks for våbeneksport.
Udførselstilladelser meddeles normalt med en gyldighedsperiode på 6 måneder. Tilladelserne kan forlænges efter ansøgning, og alle udførselstilladelser kan til enhver tid tilbagekaldes.
Folketingets Retsudvalg er ved flere lejligheder blevet orienteret om Justitsministeriets praksis vedrørende meddelelse af tilladelse til udførsel af forsvarsmateriel fra Danmark, herunder om hvilken dokumentation {{SPA}} f.eks. i form af end user-statement {{SPA}} der kræves.
Hovedparten af dansk producerede dele til forsvarsmateriel eksporteres til en begrænset kreds af nære samarbejdslande (EU- og NATO-lande), og ansøgninger om udførsel til sådanne lande, der {{SPA}} på grund af den generelt rolige og stabile situation i landene - af Udenrigsministeriet vurderes som bona fide, vil som udgangspunkt blive imødekommet. Efter gældende praksis vil det dog efter en konkret vurdering blive stillet som vilkår for tilladelse t ørsel af danske dele, at reeksport af det færdige produkt kun kan ske efter tilladelse fra Justitsministeriet til sådanne lande, som af Danmark måtte blive anset som acceptable som modtagere af dansk producerede dele.
Et sådant vilkår kan forhindre eller virke begrænsende på danske virksomheders deltagelse i større bi- og multilaterale samarbejdsprojekter. Endvidere er den gældende ordning, hvorefter udførselstilladelser meddeles for en 6 måneders periode {{SPA}} selv om en leveringskontrakt typisk løber over en længere periode - en administrativ belastning for virksomhederne.
Justitsministeriet har derfor efter drøftelser med Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet besluttet at ændre praksis for meddelelse af udførselstilladelser, så der fremover som hovedregel vil blive givet tilladelse til udførsel af underleverancer af dansk producerede dele til ikke-dødbringende materiel til EU- og NATO-lande uden krav om oplysning om eventuel reeksport, når ansøgningen vedrører bi- og mul tilaterale samarbejdsprojekter mellem militære myndigheder i Danmark og disse lande.
Der skal fortsat i hver enkelt tilfælde søges tilladelse til udførsel fra Danmark, ligesom eventuelle tilladelser til enhver tid vil kunne tilbagekaldes.
Kun dansk producerede dele til ikke-dødbringende materiel vil være omfattet af praksisændringen. Derimod vil den hidtil gældende praksis fortsat finde anvendelse på udførsel fra Danmark af færdige våben eller våbensystemer og på underleverancer af dansk producerede dele til dødbringende våben.
Sondringen mellem dødbringende og ikke-dødbringende materiel svarer til den i EU- og FN-regi benyttede fælles embargoliste, der er vedhæftet som bilag.
Praksisændringen er endvidere begrænset til bi- og multilaterale samarbejdsprojekter mellem militære myndigheder i Danmark og EU- og NATO-lande. Det betyder, at den nye praksis ikke finder anvendelse på eksport af dansk producerede dele som underleverancer i forbindelse med samarbejdsprojekter, der alene hviler på aftaler mellem danske og udenlandske industrivirksomheder, eller underleverancer af dansk producerede dele til samarbejdsprojekter mellem militære myn digheder i Danmark og andre lande end EU- og NATO-lande. Eventuelle udførselsansøgninger til sådanne projekter vil fortsat skulle behandles efter den hidtidige praksis, og der vil derfor kunne fastsættes vilkår om begrænsninger for eventuel reeksport af det færdige produkt.
Som led i praksisændringen vil tilladelse til udførsel af dansk producerede dele til ikke-dødbringende materiel til EU- og NATO-lande, når ansøgningen vedrører bi- og multilaterale samarbejdsprojekter, fremover få gyldighed svarende til leveringsperiodens afslutning efter kontrakten.
Herudover har Justitsministeriet besluttet generelt at ændre gyldighedstiden for udførselstilladelser fra 6 måneder til 2 år, når tilladelsen vedrører udførsel til EU- og NATO-lande, og 1 år, når tilladelsen vedrører udførsel til andre lande.
Som anført kan udførselstilladelser til enhver tid tilbagekaldes, ligesom udførselstilladelser vil kunne meddeles med en kortere gyldighedstid, hvis de konkrete forhold tilsiger det.
Den angivne liberalisering kan gennemføres administrativt uden lovændring.

Locations of visitors to this page