Det danske Fredsakademi

Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om neutrale Magters Rettigheder og Pligter under Søkrig.

(* 1) Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.

Konvention om neutrale Magters Rettigheder og Pligter under Søkrig.

Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans Majestæt Kejseren af østrig, Konge af Bøhmen etc. og Apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia; Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Repupliken Chile; Præsidenten for Republiken Columbia; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik; Præsidenten for Republiken Equador; Præsidenten for den Franske Republik; Hans Majestæt Kongen af Storbritannien og Irland og de Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans Majestæt Kongen af ltalien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de Mexikanske Forenede Stater; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Præsidenten for Republiken Salvador; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverig; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater:

I det øjemed at formindske de endnu bestaaende Meningsforskelligheder med Hensyn til de neutrale Magters og de krigsførende Magters indbyrdes Forhold under Søkrig, og at forekomme de Vanskeligheder, hvortil disse Meningsforskelligheder kunne give Anledning;

i Betragtning af, at selv om man ikke allerede nu kan komme til Enighed om Bestemmelser udstrækkende sig til alle de Omstændigheder, som kunne frembyde sig i Praksis, er det ikke des mindre ubestrideligt til Nytte, saa vidt det er muligt, at fastslaa fælles Regler for det Tilfælde at en Krig ulykkeligvis skulde udbryde;

i Betragtning af at der i de Tilfælde, som ikke omhandles i nærværende Konvention, vil være at tage Hensyn til Folkerettens almindelige Principper;

i Betragtning af at det er ønskeligt, at Magterne udstede nøje Forskrifter om de retlige Følger som den af dem antagne Neutralitet medfører;

i Betragtning af, at det er en anerkendt Pligt for de neutrale Magter at anvende de af dem antagne Regler uden Partiskhed paa de forskellige Krigsførende;

i Betragtning af at disse Regler, under Hensyn hertil, principielt ikke bør forandres af en neutral Magt under Krigen, undtagen i det Tilfælde at Erfaringen har paavist Nødvendigheden deraf til Beskyttelse af dens egne Rettigheder;

ere blevne enige om at iagttage følgende fælles Regler, der iøvrigt ikke skulle gøre noget Indgreb i de bestaaende almindelige Traktaters Bestemmelser, og have udnævnt til deres befuldmægtigede:

(Angivelse af de befuldmægtigede.)

Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, der fandtes at være i god og behørig Form, ere blevne enige om følgende Regler:

Artikel 1.

De Krigsførende er pligtige at respektere de neutrale Magters suveræne Rettigheder, og at afholde sig paa neutralt Territorium eller i neutrale Lande fra enhver Handling, som disse Magter ikke vilde kunne taale, uden at svigte deres Forpligtelser som neutrale.

Artikel 2.

Alle fjendtlige Handlinger, derunder indbefattet Opbringelse og Udøvelse af Visitationsret, begaaede af krigsførende Orlogsskibe paa en neutral Magts Søterritorium indeholde en Krænkelse af Neutraliteten og ere strængt forbudte.

Artikel 3.

Hvis et Skib er blevet opbragt paa en neutral Magts Søterritorium, skal denne Magt, hvis Prisen endnu er indenfor dens Jurisdiction, anvende de Midler, der staar til dens Raadighed, for at hidføre Prisens samt dens Officerers og Mandskabs Frigivelse og den af det opbringende Skib ombord satte Besætnings lnternering.

Er Prisen udenfor den neutrale Magts Jurisdiction, skal paa denne Magts Forlangende, det opbringende Skibs Regering frigive Prisen med dens Officerer og Mandskab.

Artikel 4.

Ingen Priseret maa sættes af en Krigsførende paa neutralt Territorium eller paa et Skib i neutrale Vande.

Artikel 5.

Det er de Krigsførende forbudt at gøre neutrale Havne og Vande til Basis for Søkrigsoperationer mod deres Modstandere; særlig er det forbudt der at indrette Stationer for traadløs Telegrafering eller der at anbringe et hvilketsomhelst Apparat bestemt til at tjene som Middel til Forbindelse med krigsførende Styrker til Lands eller til Søs.

Artikel 6.

Overgivelsen under hvilkensomhelst Form, direkte eller indirekte, fra en neutral Magt til en krigsførende Magt af Krigsskibe, Ammunition eller hvilketsomhelst Krigsmateriel er forbudt.

Artikel 7.

Den neutrale Magt er ikke forpligtet til at forhindre Udførsel eller Transit, for en af de Krigsførendes Regning, af Vaaben, Ammunition eller overhovedet af noget, der kan være en Hær eller en Flaade til Nytte.

Artikel 8.

Den neutrale Magt er pligtig at anvende de Midler, der staa til dens Raadighed, for at forhindre indenfor sin Jurisdiktion, Ekvipering eller Udrustning af ethvert Skib, som det har rimelige Grunde til at antage for bestemt til at krydse eller til at medvirke ved fjendtlige Operationer imod en Magt, med hvilken den lever i Fred. Den er ligeledes pligtig at føre samme Opsigt for at forhindre Afgangen fra dens Jurisdiktion af ethvert Skib bestemt til at krydse eller til at medvirke ved fjendtlige Operationer, naar det indenfor dens Jurisdiktion helt eller delvis er blevet indrettet til Krigsbrug.

Artikel 9.

En neutral Magt skal i lige Grad bringe til Anvendelse overfor begge de Krigsførende, de Vilkaar, Indskrænkninger og Forbud, som den maatte fastsætte med Hensyn til Admittering af krigsførende Orlogsskibe eller deres Priser i dens Havne, paa dens Rhede eller Søterritorium.

Uanset denne Regel kan en neutral Stat dog forbyde et krigsførende Skib, der har forsømt at rette sig efter dens Ordrer og Forskrifter eller har krænket Neutraliteten, Adgangen til sine Havne og Rhede.

Artikal 10.

En Stats Neutralitet krænkes ikke ved de krigsførende Orlogsskibes og Prisers simple Passage over dens Søterritorium.

Artikel 11.

En neutral Magt kan tillade de krigsførende Orlogsskibe at betjene sig af dens faste Lodser.

Artikel 12.

I Mangel af andre særlige Bestemmelser i den neutrale Stats Lovgivning er det de krigsførende Orlogsskibe forbudt at forblive i den nævnte Magts Havne, paa dens Rhede eller Søterritorium længere end 24 Timer undtagen i de i nærværende Konvention nævnte Tilfælde.

Artikel 13.

Hvis en Magt, der er underrettet om Fjendtlighedernes Begyndelse, erfarer, at en Krigsførendes Orlogsskib befinder sig indenfor dens Havne. Rhede eller Søterritorium, skal den meddele Skibet, at det vil have at sejle bort inden 24 Timer eller inden Udløbet af den i den stedlige Lov foreskrevne Frist.

Artikel 14.

Et krigsførende Orlogsskib kan kun forlænge sit Ophold i en neutral Havn udover den lovlige Frist paa Grund af Havarier eller Havets Tilstand. Det skal sejle bort saa snart som Aarsagen til Forsinkelsen er ophørt.

Reglerne om Opholdets Begrændsning indenfor neutrale Havne, Rhede og Søteritorium komme ikke til Anvendelse paa Orlogsskibe, der udelukkende have religiøse, videnskabelige eller philantropiske Opgaver.

Artikel 15.

I Mangel af andre særlige Bestemmelser i den neutrale Magts Lovgivning, maa i det højeste tre Orlogsskibe tilhørende en Krigsførende samtidig opholde sig i en af dens Havne eller paa en af dens Rhede.

Artikel 16.

Opholde Orlogsskibe fra begge de krigsførende Parter sig samtidig i en neutral Havn eller paa en neutral Rhed, skal der forløbe mindst 24 Timer mellem Afsejlingen af den ene og den anden Krigsførendes Skibe.

Afsejlingsordenen retter sig efter Ankomstordenen, med mindre det først ankomne Skib befinder sig i et Tilfælde, hvor Forlængelse af den lovlige Opholdsfrist kan indrømmes.

Et krigsførende Orlogsskib kan ikke forlade en neutral Havn eller Rhed mindre end 24 Timer efter Afsejlingen af et Handelsskib førende Modstanderens Flag.

Artikel 17.

I neutrale Havne og paa neutrale Rhede kan krigsførende Orlogsskibe kun udbedre deres Skader i saadant Omfang, som det er uomgængelig nødvendigt for Sejladsens Sikkerhed, og de kan ikke paa nogensomhelst Maade forøge deres militære Styrke. Den neutrale Myndighed fastsætter Arten af de Reparationer, det maa foretages, og de skal udføres hurtigst muligt.

Artikel 18.

Krigsførende Orlogsskibe kan ikke benytte neutrale Havne, Rhede og Søterritorium til Fornyelse eller Forøgelse af deres militære Forraad eller Udrustning eller til Komplettering af deres Besætninger.

Artikel 19.

Krigsførende Orlogsskibe kan i de neutrale Havne eller paa de neutrale Rhede kun indtage saa meget Proviant, som udkræves til Komplettering af deres normale Forraad i Fredstid,

Ligeledes kan disse Skibe kun tage saa meget Brændsel ombord, som er fornødent til Rejse til nærmeste Havn i Hjemlandet. De kan iøvrigt indtage saa meget Brændsel, som er nødvendigt til Efterfyldning af deres egentlige Kulkasser, saafremt de opholde sig i neutrale Lande, der have antaget dette Princip for Beregning af den Mængde Brændsel, der maa leveres.

Hvis Skibene efter den neutrale Stats Lovgivning først faa Kul 24 Timer efter Ankomsten, forlænges Opholdets lovlige Varighed med 24 Timer.

Artikel 20.

Krigsførende Orlogsskibe, der have indtaget Brændsel i en neutral Magts Havn, kunne først tre Maaneder efter forny deres Forsyning i en Havn tilhørende samme Magt.

Artikel 21.

En Prise kan kun indbringes i neutral havn paa Grund af Usødygtighed, Havets slette Tilstand, eller Mangel paa Brændsel eller Forraad.

Den skal sejle igen, saa snart den Grund, der har berettiget Indløbet, er ophørt. Hvis den ikke gør det, skal den neutrale Magt meddele den Ordre til uopholdelig at afsejle; retter den sig ikke derefter, skal den neutrale Magt bruge de til dens Raadighed staaende Midler for at frigive den med dens Officerer og Mandskab og internere den Besætning, der er sat omhord af Opbringeren.

Artikel 22.

Ligeledes skal den neutrale Magt frigive den Prise, der maatte være indbragt, uden at de i Artikel 21 forudsatte Betingelser have været til Stede.

Artikel 23.

En neutral Magt kan tillade Priser under eller uden Escorte Adgang til sine Havne og Rhede, naar de indbringes dertil for at holdes i Forvaring indtil Priserettens Afgørelse. Den kan lade Prisen føre til en anden af dens Havne.

Escorteres Prisen af et Orlogsskib, have Officerer og Mandskab satte ombord af Opbringeren Ret til at gaa over paa det escorterende Skib.

Sejler Prisen uden Ledsagelse, skal den Besætning, Opbringeren har anbragt ombord, lades i Frihed.

Artikel 24.

Hvis et krigsførende Orlogsskib, trods den neutrale Myndigheds Opfordring, ikke forlader en Havn, hvor den ingen Ret har til at forblive, er den neutrale Magt berettiget til at træffe de Forholdsregler, som den maatte anse som nødvendige for at sætte Skibet ud af Stand til at gaa til Søs, saa længe Krigen varer, og Skibschefen skal lette Udførelsen af disse Forholdsregler.

Tilbageholdes et krigsførende Orlogsskib af en neutral Magt, skal Officerer og Mandskab ligeledes tilbageholdes.

Naar Officerer og Mandskab saaledes blive holdte tilbage, kan de forblive paa Skibet eller anbringes enten paa et andet Skib eller i Land, og de kan undergives saadanne indskrænkende Forholdsregler, som det maatte skønnes nødvendigt at paalægge dem. Dog skal man altid lade tilbage paa Skibet det fornødne Mandskab til dets Vedligeholdelse.

Officererne kan lades i Frihed, naar de paa æresord forpligte sig til ikke uden Tilladelse at forlade det neutrale Omraade.

Artikel 25.

En neutral Magt er, i Forhold til de Midler hvorover den raader, pligtig at udøve det fornødne Opsyn for at forhindre enhver Krænkelse af de foregaaende Bestemmelser i sine Havne eller paa sine Rhede og sit Søterritorium.

Artikel 26.

En neutral magts Udøvelse af de Rettigheder, der er tillagte den i nærværende Konvention, kan aldrig anses som en lidet venskabelig Handling af den ene eller den anden Krigsførende, som har antaget de paagældende Artikler.

Artikel 27.

De kontraherende Magter skulle i Tide meddele hverandre alle de Love, Anordninger og andre Bestemmelser, der hos dem ordne krigsførende Orlogsskibes Behandling i deres Havne og Vande; dette sker ved en Notifikation, der rettes til den Nederlandske Regering og straks af denne meddeles de andre kontraherende Magter.

Artikel 28.

Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til Anvendelse i Forhold mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere Deltagere i Konventionen.

Artikel 29.

Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri, og den Nederlandske Udenrigsminister.

Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med Ratifikatioinsinstrumentet.

Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt Konventionen.
I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte Regering samtidig meddele dem hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.

Artikel 30.

De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang til at tiltræde den.

Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den Nederlandske Regering sit ønske derom og sende den Tiltrædelses-Akten, der vil være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.

Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af Notifikationen og af Tiltrædelses-Akten med Angivelse af hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.

Artikel 31.

Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 32.

Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende Magter vil opsige nærværende Konvention, skal Opsigelsen skriftlig meddeles den Nederlandske Regering, der straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle de andre Magter med Angivelse af Modtagelsesdagen,

Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret den, og først et Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 33.

Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 29, 3die og 4de Stykke, saavelsom Datoen for Modtagelsen af Tiltrædelses-Notifikationer (Artikel 30, 2det Stykke) og af Opsigelses-Notifikationer (Artikel 32, 1ste Stykke).

Enhver af de kontraherende Magter har Adgang til at lære dette Register at kende og til at forlange bekræftede Udskrifter af det.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende Konvention med deres Underskrifter.

Udfærdiget i Haag d. 18de Oktober 1907 i et eneste Eksemplar, der forbliver deponeret i den Nederlandske Regerings Arkiver, og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference.

1. For Tyskland…………………..Marschall.
Kriege.
Med forbehold af Art. 11, 12, 13 og 20.
--------------------

2. For de Forenede Stater af Amerika. --------------------

3. For Argentina………………….Roque Saenz Pena.
Luis M.Drago.
C. Ruez Larreta.
--------------------

4. For østrig-Ungarn………………Merey.
Bon Macchio
--------------------

5. For Belgien………………….. A. Beernaert.
Van den Heuvel.
Guillaume.
--------------------

6. For Bolivia………………….. Claudio Pinilla.
--------------------

7. For Brasilien………………… Ruy Barbosa.
E Lisboa.
--------------------

8. For Bulgarien………………… Generalmajor Vinaroff.
Iv. Karandjouloff.
--------------------

9. For Chile……………………. Domingo Gana.
Augusto Matte.
Carlos Concha.
--------------------

10. For China.
--------------------

11. For Columbia…………………. Jorge Holguin.
S.Perez Triana.
M. Vargas.
--------------------

12. For Republikken Cuba.
--------------------

13. For Danmark………………….. A. Vedel.
--------------------

14. For den Dominikanske Republik….. Dr. Henriques y Carvajal.
Apolinar Tejera.
Med Forbehold af Art 12.
--------------------

15. For Equador…………………. Victor M. Rendon.
E. Dorn y de Alsua.
--------------------

16. For Spanien.
--------------------

17. For Frankrig…………………. Leon Bourgeois.
d'Estournelles de Constant
L. Renault.
L. Marcellin Pellet.
--------------------

18. For Storbritannien………….. Edw. Fry
Ernest Satow.
Reay.
Henry Howard.
Med Forbehold af Art. 19 og 23.
--------------------

19. For Grækenland……………….. Cleon Rizo Rangabe.
Georges Streit.
--------------------

20. For Guatemala………………… Jose Tible Machado.
--------------------

21. For Haiti …………………… Dablemar Jn. Joseph.
J. N. Leger.
Pierre Hudicourt.
--------------------

22. For Italien …………………. Pompilj.
G. Fusinato.
--------------------

23. For Japan …………………… Aimaro Sato.
Med forbehold af Art. 19 og 23.
--------------------

24. For Luxemborg ……………….. Eyschen.
Greve de Villers.
--------------------

25. For Mexico…………………… G. A. Esteva.
S. B. de Mier.
F. L. de la Barra.
--------------------

26. For Montenegro……………….. Nelidow.
Martens.
N. Tcharykow.
--------------------

27. For Nicaragua.
--------------------

28. For Norge …………………… F. Hagerup.
--------------------

29. For Panama ………………….. B. Porras.
--------------------

30. For Paraguay ………………… G. du Monceau.
--------------------

31. For Nederlandene……………… W. H. de Beaufort.
T. M. C. Asser.
Den Beer Poortugael.
J. A. Roell.
J. A. Loeff.
--------------------

32. For Peru ……………………. C. G. Candamo.
--------------------

33. For Persien…………… Momtazos-Saltaneh M. Samad Khan.
Sadigh ul Mulk M. Ahmed Khan.
Med Forbehold af Art. 12, 19 og 21.
--------------------

34. For Portugal ………………… Alberto d'Oliveira.
--------------------

35. For Rumænien ………………… Edg. Mavrocordato.
--------------------

36. For Rusland………………….. Nelidow.
Martens.
N. Tcharykow.
--------------------

37. For Salvodor…………………. P. J. Matheu.
S. Perez Triana.
--------------------

38. For Serbien………………….. S. Grouitch.
M. G. Milovanovitch.
M. G. Militchevitch.
--------------------

39. For Siam…………………….. Mom Chatidej Udom.
C. Corragioni d'Orelli.
Luang Bhuvanarth Narubal.
Med forbehold af Art. 12, 19 og 23.
--------------------

40. For Sverig ………………….. Joh. Hellner.
41. For Schweitz ………………… Carlin.
42. For Tyrkiet …………………. Turkhan.

Med Forbehold af Erklæringen angaaende Art. 10, tilført Protokollen for Konferencens Plenarmøde den 9de Oktbr. 1907.

43. For Uruguay …………………. Jose Batlle y Ordonez.
44. For Venezuela ……………….. J. Gil Fortoul.

Den 27de November 1909 deponeredes i Haag Ratifikationen til foranstående Konvention af Tyskland, østrig-Ungarn, Danmark, Mexico, Nederlandene, Rusland, toges ved Undertegnelsen, Ratififikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen.

til offentlig Kundskab.

den 20de Januar 1910.

Erik Scavenius.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page