Det danske Fredsakademi

Kanonvås

Af Holger Terp

I december 1998 nummeret af Nyt fra Sprognævnet kan man læse, at slangordet ‘kanon’ er en gammel kending. Nu om dage finder man blant andet udtrykket som et forstærkende førsteled i ord som kanonvalg, kanonår, kanonoverskud, kanonkøb, kanongod, kanonfattig og kanonfuld, skriver flere aviser den 17.12.1998.

Det forekommer mig uhensigsmæssig, at kanon anvendes superlativt som forstærkende førsteled, for der kommer aldrig noget godt ud af kanoner.

Kanoner skal produceres og sælges. Dette kræver store militærudgifter i alle de lande som har kanoner. Store militærudgifter skaber ulige fordeling af samfundets goder og i nogle tilfælde også korruption som det eksempelvis er dokumenteret i den svenske kanon og våbenfabrik Bofors virksomhed.

Anvendelse af kanoner producerer ikke sikkerhed, hverken for mennesker eller for menneskelige værdier. Desuden er kanoner kostbare i indkøb, vedligeholdelse og i anvendelse.

Der skal erindres om, at briterne anvendte kanoner ved deres terrorbombardement af KÝbenhavn i 1807.

I forbindelse med første verdenskrig undrede den hollandske præst Bartholomeus de Ligt sig over de af hans kollegaer, som i begyndelsen af verdenskrigen velsignede kanoner, senere begræd, at soldater med de selvsamme kanoner skød deres kirkebygninger til ruiner.

De britiske imperialister i Indien anvendte endda kanoner ved henrettelser af indere som blev fastspændt foran kanoner, som efterfølgende blev affyret. Henrettelsesmetoden skal endda have haft religiøse motiver!

Hvornår begynder man at tænke lidt over, hvordan den militære indflydelse langsomt sniger sig ind i hele tilværelsen?

Jeg skal derfor opfordre til, at slangordet kanon kun anvendes som forstærkende førsteled i negative sammenhænge, f. eks. i forbindelse med verbet kanonfuld.

På samme måde er en lang række andre forkerte anvendelser af sprogbrug i aviser og medier, som regel i overskrifter: Politikerne slås eller kæmper for en sag. Nej, de gør ej. De argumenterer og debatterer. Find selv tilsvarende eksempler på forkert sprogbrug i aviser.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page