Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik januar 1943

Version 3.0
M T O T F L S
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

1942, Februar 1943


1943
The Society for the Prevention of World War III, Inc. grundlægges i USA. Foreningen udgiver tildsskriftet, Prevent World War III, i alt fald frem til 1953.

1943
Peoples Peace Now Committee etableres i USA..

1943
Den tyske mekaniker og pacifist Albert Herbst henrettes.

1943
Danske Kvinders Beredskab oprettes.

1943
Sangen Don't Let's Be Beastly to the Germans , skrevet og komponeret af Noel Coward, forbydes af BBC.
Omkvæd:
Don't let's be beastly to the Germans
When our victory is ultimately won,
It was just those nasty Nazis who persuaded them to fight
And their Beethoven and Bach are really far worse than their bite
Let's be meek to them
And turn the other cheek to them
And try to bring out their latent sense of fun.
Let's give them full air parity
And treat the rats with charity,
But don't let's be beastly to the Hun.
- http://archive.org/details/DontLetsBeBeastlyToTheGermans

1943
Den militære lufthavn i Karup anlægges af tyskerne.

1943
U.S. Office of War Information: Japanese Relocation (ca. 1943).
- http://www.archive.org/details/Japanese1943

1943
Ejendomssagen
Det militære øvelsesområde ved Amager Fælled flyttes til det nyinddæmmede Kalvebod Fælled.
Welin, Charlotte: Fælleden er ladet med ammunition. I: Berlingske Tidende, 01/30/2004.

1943
USA anlægger en vejrstation og en flylandingsplads ved Thule.

1943
USAs militær begynder fremstilling af atombomben på Hanford, Oak Ridge og Los Almos Scientific Laboratory i nærheden af Santa Fe i New Mexico. Ansvaret for produktionen af atombomben under anden verdenskrig er den amerikanske hærs. Los Almos udvælges af general Groves i 1942. Dele af virksomheden anlægges på ejendom ejet af Pueblo-indianere.

1943
Den australske værnepligtslov udvides for resten af krigen. Med den nye lov kan australiere gøre tjeneste uden for Australien.

januar

01/01/1943
Ved Aarsskiftet
Af Jesper Simonsen.
For fjerde Gang passeres et Aarsskifte, mens Krig omspænder Verden. Med stigende Forbitrelse forøges Indsatsen af Menneskeliv og Materiel for at fremkalde den Afgørelse, bag hvilken Genopbygningen venter. Og imedens tæres der stærkt paa Samfundets Reserver, de Værdier af enhver Art, som er opsparede i Fredens Dage, ikke som en død Kapital, der venter paa sin Anvendelse, men indsat i de mange Anlæg og Goder, som skulde gøre Verden bedre at leve i. Efterhaanden som disse Værdier ofres paa Krigens Alter, vokser Hverdagens Vanskeligheder, og Ængstelsen for Fremtiden tynger Sindene.
Denne skæbnetunge Udvikling gør selvsagt ogsaa sin Indflydelse gældende paa vort Arbejde. Ikke saaledes at man vender sig fra vort Maal: Fredens Sikring. Der er i vore Dage ingen, der tager Krigen i Forsvar ud fra Betragtninger over, at den i sig selv skulde bringe Menneskeheden Værdier, som i mindste Maade kan opveje den Nød og Elendighed, den fører med sig. Det erkendes fra alle Sider, at det er en Forbrydelse at kaste Verden ud i Krigens Vanvid, og naar den dog raser, ses dette som en Følge af Politik, der har trodset Rettens og Retfærdighedens Bud og Udviklingens Krav, og som derved har fremkaldt en Spænding af den Art, der kun kan udløses i Krig og voldeligt Opgør med det bestaaende. Det har aldrig staaet klarere i Folkenes Bevidsthed end nu, at Krigen burde høre Fortiden til, og at Kulturens Fremgang, ja Opretholdelse er betinget af Fredens Sikring.
Men selv om Maalet saaledes staar urokket, maa Arbejdet for dets Virkeliggørelse dog paavirkes af den Usikkerhed, der følger af, at det mellemfolkelige Samfund er sprængt og Forudsætningerne for dets Reorganisering ukendte. Et er imidlertid sikkert: En Dag skal Samarbejdet over Landegrænserne genoptages, og det fredelige Forhold mellem Folkene paany finde sin Form. Det er af alt overskyggende Betydning, at Fredens Genoprettelse ikke denne Gang bliver en Fortsættelse af Fortidens Rivalisering mellem Stater eller Statsgrupper med aabenlyse eller kamuflerede Kaprustninger og stadig ulmende Krigsfare. Ved Dannelsen af Folkenes Forbund efter forrige Krig vakte de høje Idealer, der opstilledes som Rettesnor for Staternes Handlinger i det indbyrdes Forhold, store Forventninger til den kommende Udvikling. Men i Realiteten blev man ved det gamle; der taltes Fred, men handledes Krig, og Forventningerne indfriedes ikke. Det er Nutidens; største Opgave at forberede den kommende Fred saaledes, at den Skuffelse, der blev det ældre Slægtled til Del, ikke skal gentages. Af væsentlig Betydning for, at dette kan lykkes, er det, at en stærk og klar offentlig Mening støtter Bestræbelserne for Forstaaelse og retligt ordnet Samarbejde mellem Folkene. Her har ethvert Folk, som paa Rettens Grund vil betrygge sin Stilling som fri Nation i Staternes Samfund, sin Opgave. Og ikke mindst i Tider som disse kan der ogsaa i et lille Samfund som det danske ydes en Indsats. Der er først og fremmest Grund til at værne om den nordiske Linje i mellemfolkelige Forhold. Det er ofte og med Rette fremhævet, at Respekten for Retten ogsaa i mellemfolkelige Spørgsmaal hører med til nordisk Egenart. Det har i høj Grad været medvirkende til den særlige Anseelse, som de nordiske Folk har nydt i international Politik, at det stod fast i Omdømmet, at de altid vilde være at finde, hvor Ærbødighed for Retten bød dem at staa. Resultaterne ogsaa i deres indbyrdes Forhold gennem et langt Spand af Tid af denne retlige Kultur er det stærke Bevis for, hvor grundfæstet den har været. Og i nøje Harmoni med den angivne Linje er den Militærpolitik, de nordiske Stater hidtil har ført. Nu løbes der herhjemme Storm mod denne Politik. I Forsøg paa at udnytte de Stemninger, som Begivenhederne har affødt, udfoldes ihærdige Bestræbelser for at føre vort Folk bort fra denne Rettens og Fredens Politik og ud i en Militærpolitik, hvoraf det intet har at vente. De to Principper, som her brydes, kræver begge en Indsats af yderste Evne, men af væsensforskellig Art.
Den mellemfolkelige Politik, som har samlet det danske Folk paa det Grundlag, vi her har kaldt den nordiske Linje, staar i Henseende til de Krav, den stiller til Regering og Folk, ikke tilbage for Fortidens Militærpolitik.
Den stærke Følelse af nordisk Samhørighed, som i den senere Tid paa forskellig Maade er kommet til Udtryk, fortjener den største Opmærksomhed. Det kan kun glæde nordiske Fredsvenner, at der ogsaa fra andre Sider sættes ind for at give officiel, nordisk Samarbejde nye, praktiske Opgaver til Gavn for Udviklingen indadtil og til Styrkelse af Brødrefolkenes Stilling udadtil. I Fællesskab vil de med Vægt kunne gøre deres Indflydelse gældende, naar det fredelige Samarbejde i Verden atter skal organiseres. Men ogsaa her gælder det at fastholde den nordiske Linje; thi det er i Kraft af den, at Norden har noget særligt at bringe Udviklingen af Forstaaelse og Ret mellem Folkene. Tanken om nordisk Militæralliance, der — som undertiden før, men altid uden Held er dukket op, har intet med den nordiske Linje at gøre, og den savner endnu mere udpræget end nogen Sinde afgørende Forudsætninger af praktisk og politisk Art for at kunne virkeliggøres.
Det er en af Tidens mest betydningsfulde Opgaver at fastholde og udvikle denne Side af nordisk Egenart. Den har vist sig stærk i det danske Folk. Men vi bør være os den bevidst som Grundlag for Tidens Politik og for en Indsats i Fremtidens Genopbygning af Samarbejde og Orden i det mellemfolkelige Samfund; thi kun i bevidst Tagen Stilling for den kan positivt Arbejde for dens Fastholdelse og videre Udvikling ydes.
Overfor denne Opgave har Fredsvenner en særlig Forpligtelse; thi den bærer mod det Maal, der er deres. Og det tør vel ogsaa hævdes, at nordisk Fredsbevægelse har sin Andel i, at Tanken om Retten som Grundlag for Forholdet mellem Folkene har haft særlig Bæreevne hos Nordens Folk. Vi har her en Arv at vogte og at give videre.
Lad derfor det nye Aar blive et Arbejdsaar i vore Organisationer og udadtil, hvor Lejlighed gives. Og lad os navnlig støtte den Ungdom, som i »Ungdommens Fredsudvalg« vedkender sig Arv og Gæld i Forhold til den nordiske Linje i mellemfolkelig Politik, og som med Blikket mod Fremtiden søger at dygtiggøre sig til de store Opgaver, der venter.
Kilde: Særtryk af Fredsbladet Nr. 1, 1943 Fritz Nielsens Bogtr., A/S., Kbhvn. K. 1943 2 s.

01/02/1943

01/03/1943

01/04/1943

01/05/1943

01/06/1943

01/07/1943

01/08/1943

01/09/1943
Nanking-regeringen i Kina erklærer krig mod England og USA.

01/10/1943

01/11/1943
Samarbejdspolitik - Sabotagevagter
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse til politimestrene 'angaaende Godkendelse af Bevogtningsmandskab'.

01/12/1943

01/13/1943

01/14/1943

01/15/1943

01/16/1943
Irak erklærer krig mod aksemagterne: Tyskland, Italien og Japan.

01/16/1943

01/17/1943

01/18/1943
Opstanden i Warszawa Ghettoen begynder.

01/19/1943
Indenrigsministeren fremsætter i Folketinget forslag til lov om tilskud til bygningsreperationer.

01/20/1943

01/21/1943

01/22/1943

01/23/1943
Samarbejdspolitik
Østrumudvalget under udenrigsministeriet nedsættes.

01/24/1943

01/25/1943

01/26/1943

01/27/1943
Samarbejdspolitik
Undervisningsministeriets Cirkulæreskrivelse til Rektorerne for Gymnasieskolerne om Demonstrationer.

01/27/1943
Skibsværftet B & W i København bombes af britiske fly.

01/27/1943
Først amerikanske luftangreb mod Tyskland (målet er Wilhelmshaven).

01/28/1943
Samarbejdspolitik
Crkulære fra Industriraadet vedr. Prisansættlsen for Materialer til ekstraordinære Industrileverancer.

01/29/1943
Skrivelse fra Udenrigsministeriets Pressebureau til Bogimportørerne vedrørende retningslinjer for import af engelsk-amerikansk-russiske bøger. "Alle saadanne Bøger saavel paa Originalsproget som oversat til andre Sprog er for Fremtiden i Princippet indførselsforbudt".
Kilde: Besættelsestidens Fakta, bd. 2. s. 1403.

01/30/1943

01/31/1943

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page