Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik marts 1983

Version 3.0
M T O T F L S
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Februar 1983, April 1983


03/01/1983

03/02/1983
Sovjetisk atomvåbenforsøg.

03/03/1983

Aalborg Netavis, 1983:7.
Plakat: Fredsmarch i Nordjylland, 1983.

03/04/1983

03/05/1983
Richard Attenboroughs Gandhi film har premiere i danske biografer.

03/06/1983
Ved forbundsdagsvalget i Vesttyskland kommer partiet De grønne for første gang over spærregrænsen med 5,6 procent af stemmerne.

03/06/1983

03/07/1983

03/08/1983
Omkring 40.000 protesterer i Tel Aviv mod krigen i Libanon.

03/09/1983
Demokrati - Storbritannien
Ny retssag om fredskvinder
Krav om at kvinderne ikke må konspirere.
High Court i London tager i dag stilling til, om 59 kvinder fra atombasen ved Greenham Common i Newbury kommune ad rettens vej skal påbydes at forlade den fredslejr, som mange hundrede engelske kvinder har dannet ved siden af basen i protest mod regeringens planer om installering af atommissiler. Udover de allerede 59 tiltalte kvinder vil yderligere cirka 200 kvinder i dag i retten kræve at komme på listen over kvinder, som skal forlade fredslejren.
Desuden skal High Court vurdere Newbury kommunes krav om, at andre 21 fredskvinder, som netop har opnået stemmeret ved kommunalvalget i Newbury, kan pålægges, at de ikke må »konspirere med andre om at begå ulovligheder«, f.eks ved uretmæssigt at opholde sig i lejren udenfor basen, at blokere eller kravle over hegnet ind til basen
Adskillige af kvinderne fra fredslejren har tidligere flere gange af retten fået pålæg om ikke at opholde sig i den ulovligt etablerede lejr. Og adspurgt af dommerne om de ville overholde disse påbud, har størstedelen af kvinderne sagt nej, hvorefter de hver især er blevet idømt fjorten dages fængselsstraf for »brud mod freden«.
»Meningen med at forbyde os at konspirere er at forhindre os i at opfordre andre kvinder til at komme til Greenham Common«, siger Mary, som sammen med to andre kvinder fra lejren er i Danmark for at fortælle især danske skoleelever om den fredelige besættelse af Greenham Common.
»Hvis disse 21 kvinder forbydes at konspirere betyder det, at vi ikke kan tale om aktioner ved Greenham Common, uden at vi bagefter kan stilles for retten og dømmes for foragt for retten, som kan give op til to års fængsel.
Hvis det lykkes at få dømt de første 21, vil turen komme til os andre bagefter. Man vil simpelthen forbyde os at tale om det, fordi man tror, at man på den måde kan forhindre, at så mange kvinder fra fredsbevægelsen støtter os og cam-perer hos os«, siger Mary, der mener, at kommunens forsøg på at påbyde kvinderne tavshed om aktionerne ved Greenham Common er udtryk for censur og en helt urimelig form for undertrykkelse af ytringsfriheden.
jac.
Kilde: Information.

03/10/1983

03/11/1983
Demokrati - Storbritannien
Greenham Common kvinderne trodser dommers forbud
Risikerer to års fængsel hvis de bliver i fredslejr
GREENHAM COMMON, 10. marts (AP) — Under politiets årvågne øje trodsede en halv snes kvindelige anti-atomaktivister torsdag en dommer­kendelse og vendte tilbage til en amerikansk flybase, hvor der efter planen skal opstilles krydsmissiler.
De protesterende slog sig ned på et stykke jord 50 meter fra den lejr, som de onsdag blev beordret til at fjerne.
De sagde, at deres nye lejr ligger på transportministeriets grund og ikke hører under de lokale myndigheder, som forsøger at få den 18 måneder gamle fredslejr opløst.
Onsdag afsagde en dommer kendelse om, at 21 kvinder, som blev anset for at være ledere af protesten, skulle fjernes fra området, men om aftenen vendte flere af dem alligevel tilbage.
De bar et hvidt banner, hvorpå der stod skrevet: »Kvindernes fredslejr lever videre.«
Politiet holdt øje med kvinderne inde fra basen, men foretog sig intet.
Dommer skal ikke bestemme
»Vi bekymrer os om liv eller død, ikke om, hvad en dommer bestemmer bag lukkede døre,« sagde Helen John, en af de kvinder, som blev beordret til at holde sig borte. Hun lovede at fortsætte protestaktionen.
»Jeg vil ikke lade en dommerkendelse standse mig,« sagde Rebecca Johnson, en anden af de 21 kvinder.
Kvinderne har boet under primitive forhold i lejren siden juli 1981. I alt 96 amerikanske krydsmissiler med atomsprængladninger skal opstilles på basen fra december.
I sine bestræbelser på at få fjernet teltlejren uden for hovedindgangen til basen som ligger 80 km vest for London, har distriktsrådet i Newbury indbragt sagen for High Court i London.
Ved et retsmøde i High Court onsdag afsagde dommeren, sir David Croom-John-son, så kendelsen mod de 21 kvinder. De fik også ordre til ikke at konspirere om at færdes på basens område.
De kvindelige fredsdemon-stranter er flere gange kravlet over hegnet til basen.
Omkring 500 demonstranter
— de fleste kvinder — trængtes i High Courts gange og uden for bygningen, mens retssagen mod de 21 foregik bag lukkede døre.
Demonstranterne — nogle med fredssymboler malet i ansigtet — sang, dansede, klappede, hujede, råbte og drak vin, mens 250 politibetjente holdt øje med dem. Det kom dog hverken til voldelige episoder eller arrestationer.
Helen John fortalte journalister udenfor, at dommeren hele tiden havde forholdt sig »ulastelig rolig ... der skulle en bombe til at bevæge ham«. Hun sagde, at kendelsen var »en krænkelse af min talefrihed og min frihed til at handle«.
De 21 kvinder risikerer fængsel i op til to år, hvis de ikke retter sig efter kendelsen.
En anden af de 21, Shu Shu al-Sabbagh, sagde: »Jeg er sikker på at protesten vil fortsætte.«
Jane Lockwood sagde: »Denne kendelse er et forsøg på at lukke munden på os. Jeg ønsker ikke at bryde loven, men jeg er nødt til at tage tilbage til Greenham. Jeg skal fejre min 22 års fødselsdag der på fredag. Alle mine venner er der. Lejren er mit andet hjem.«
»De tror, de kan ødelægge fredslejren ved at slå ned på dem, de betragter som lederne. Men vi har ingen ledere. Det viser netop, at myndighederne ikke har fattet bredden i fredsbevægelsen, hvis de tror at denne kendelse vil standse lejen.
Kræver offentlighed
Advokat Jane Hickman, der repræsenterede nogle af de 21 sagde, at kvinderne også var vrede over beslutningen om at holde retsmødet for lukkede døre. »De synes, at deres handlinger skal bedømmes af hele landet, ikke blot af en enkelt dommer,« sagde hun.
High Court oplyser, at dommer Croom-Johnson senere torsdag skal behandle samme distriktsråds sag mod 38 andre kvinder.
I et forsøg på at udvide den juuridiske kamp har 387 kvinder føjet deres navne til listen over tiltalte. De har hver betalt gebyr på to pund og afleverede edsvorne erklæringer om, at de har deres hjem i fredslejren.
Parlamentsmedlem Robert Gryer sagde, at han sammen med 500 andre Labour-parlamentsmedlemmer har skrevet til Nobel-komiteen i Sverige og foreslået, at kvinderne i fredslejren ved Greenham Common kollektivt får tildelt årets fredspris.
Kilde: Information.

03/12/1983
Tre demonstrationer bl. a. i København arrangeret af NTA under parolen: Ret til frit at kunne arbejde for fred i øst som i vest uden regeringsindblanding eller retsforfølgelse.

03/13/1983

03/14/1983

03/15/1983
Greenham Common
Af Jørgen Dragsdal
KVINDERNE i fredslejren på Greenham Common vest for London vandt i sidste uge en ny sejr, da en domstol truede dem med to års fængsel, hvis de ikke forlader deres telte i mudderpølen ved den amerikanske bases hovedindgang. Igen fik de presseomtale, og igen var der et skærende misforhold mellem kvindernes indsats og myndighedernes reaktion.
I 18 måneder har de opretholdt deres vagt og dermed givet fredsbevægelsen et permanent fokus, som de to årlige demonstrationer, kampagnen for atomnedrustning CND arrangerer, ikke kan levere. Eksperter i opinionsanalyser mener, at kvindernes aktivitet har bidraget stærkt til et sving i den offentlige mening, hvor nu kun 27 procent ønsker krydsmissiler.
Kvinderne har opnået presseomtale med geniale symbolske aktioner. 30.000 holdt hinanden i hænderne og omringede basen. De efterlod børnetegnin-ger, babyfotografier og dukker i pigtråden. Nytårsdag kravlede kvinder over hegnet i det tidlige morgengry, og endnu inden vagtmandskabet havde fået gnedet søvnen ud af øjnene dansede og sang kvinderne på toppen af den bunker, hvor krydsmissilerne skal stå.
Til den stærke kontrast mellem deres livsværdier og militarismen har kvinderne føjet et engagement, som aftvinger sig respekt. Man kan ikke let affærdige mennesker, som udholder alskens strabadser i den alt andet end komfortable lejr. Og de får sat sagen på spidsen, når de trodser dommerkendelsen med ordene: »Vi er optaget af liv eller død, ikke af hvad en dommer bestemmer bag lukkede døre«.
ERKLÆRINGEN udspringer af en gammel ideologi, som går under betegnelsen civil lydighedsnægtelse.
Amerikaneren Henry Thoreau opsummerede i 1849 argumentationen for, at mennesker har pligter, som kan tilsidesætte statens krav til borgerne: Skal borgerens samvittighed absolut vige for lovgiverens bud? Hvorfor er så hver enkelt af os forsynet med en samvittighed ? »Lad os være mennesker i første, undersåtter i anden række«, skrev Thoreau. »Det er ikke respekt for loven men respekt for retten, vi skal oparbejde. Min eneste forpligtelse består i til enhver tid at gøre, hvad jeg opfatter som ret og rigtigt«.
Thoreau var imod slaveriet og den amerikanske erobringskrig over for Mexico, men hans personlige oprør var anti-autoritært og rettet imod den generelle tendens til udvikling af en statsmagt. Andre har siden anvendt civil lydighedsnægtelse mere konkret. Jesuitter-ordenen har de færreste mistænkt for anti-autoritære tendenser, men det var en præst fra den orden, Daniel Berrigan, som i tresserne bekæmpede Vietnam-krigen med lovbrud. Han konstaterede, at loven tjener magthavere, som forbryder sig imod fundamentale menneskelige værdier. Og de handler endog i samfundets navn. »Hvis mennesker derfor adlyder loven, så er de i den aktuelle situation tvunget til at vise ulydighed mod Gud eller hele menneskehedens lov«, skrev Berrigan. Når staten begår forbrydelser i samfundets navn, er alle de, som ikke markant siger fra, medskyldige.
Han forsvarede sabotage af statens ejendom — f.eks. destruktion af de arkiver, som myndighederne anvendte til indkaldelse af værnepligtige. Det er forbudt i næsten alle samfund, men civil ulydighed kan være et brud på normer, som er uskrevne. Den lille gruppe fredsaktivister i Moskva, som vil fremme forståelse mellem USA og Sovjetunionen, begår således civil lydighedsnægtelse, fordi de optræder uafhængigt af den statsstyrede fredsbevægelse, der i gruppens øjne ikke er en ægte fredsbevægelse. De undgår omhyggeligt kritik af deres stat, men selve deres uafhængighed er et brud på, hvad staten kræver af sine borgere. »Vi risikerer vor frihed og endda vore liv hver eneste dag«, skriver professor Yuri Medvedkov. »Men det er umuligt for os at være uden for fredsbevægelsen. Det er et spørgsmål om ære. Det er et spørgsmål om at være mennesker«.
SELVFØLGELIG er det ikke uproblematisk, når mennesker sætter deres egen samvittighed over loven. Under indtryk af borgerrettighedsbevægelsens agitation og lovbrud ræssonerede mange amerikanske kriminelle, at f.eks. tyveri kan retfærdiggøres moralsk i et klassesamfund. Utvivlsomt følte også aktivisterne i Baader-Meinhof gruppen, at deres terror kunne retfærdiggøres.
Under Vietnam-krigen forsvarede amerikaneren Noam Chomsky civil lydighedsnægtelse med en række argumenter, som i dag kan overføres til kampen imod atomvåben, og som udgør rimelige kriterier for, hvornår lovbrud er rimelige. Man kunne dengang hævde, at krigen i Sydøstasien var i strid med folkeretten. Noget lignende gælder for atomoprustningen. Stadigt flere folkeretseksperter peger på, at atomvåben medfører vilkårlig masseødelæggelse, og derfor strider imod konventionerne for krigsførelse. Biskopper har i hyrdebreve argumenteret for, at atomvåben er i strid med kirkens doktriner angående retfærdig krig, fordi deres anvendelse ikke står i rimeligt forhold til de mål, som en krig kan have. De er gået endnu videre med en kritik af afskrækkelses-filosofien. Hvis brug af atomvåben ikke kan retfærdiggøres, så er også trusler om anvendelse i strid med Guds lov. Afskrækkelsen bygger netop på sådanne trusler. Er også besiddelse af atomvåben til ren gengældelse uacceptabel? Herom strides kirkens mænd endnu, men udviklingen går i retning af den totale fordømmelse.
Er civil lydighedsnægtelse et retfærdigt middel under demokrati? Igen må man generelt sige, at flertallets vilje ikke altid kan binde den enkelte, men i det konkrete tilfælde er sagen ganske klar. Atomvåben er udenfor demokratiet. Det er en lille klike mænd, som i hemmelighed og med hyppig anvendel se af bedrageri har påtvunget flertallet en trussel ikke blot imod milliarders liv men imod selve livet. Selv om lande ikke skal styres via opinionsundersøgelser, og selvom deres resultater er tvetydige, så er der dog ud fra demokratiske principper et skærende misforhold mellem de manges modstand og de fås hårdnakkede opbakning til f.eks. NATOs raketprojekt. Og det er de få, hvis vilje sker, hvis de mange ikke får stoppet dem.
Det er ud fra denne tankegang, at fredsbevægelsen nu anvender civil lydighedsnægtelse. Mere passiv argumentation har staten besvaret med hån, og store demonstrationer er blevet affærdiget: et højt råbende mindretal! Nu nærmer raketterne sig, og handling ud fra samvittighedens bud er bevægelsens svar.

03/16/1983

03/17/1983

03/18/1983
Nej til Atomvåbens landsmøde i Odense starter.

03/19/1983

03/20/1983

03/21/1983
Reagan Ronald og Talibanmedlemmer i Det hvide hus, 1983.USAs præsident Reagan Ronald indfører en Afghanistandag i USA og mødes med medlemmer af Taliban.

03/22/1983

03/23/1983
Star wars
I en tale til nationen søsætter USAs præsident Reagan
stjernekrigsprojektet.
Kilde: Reagan, Ronald: Præsident Reagans strategiske
forsvarsinitiativ (SDI)
. USAs informationstjeneste, 1985.

03/24/1983

03/25/1983

03/26/1983
Operation Phalanx
Underjordisk  amerikansk  atomvåbenforsøg i Nevada.
Kilde: United States Nuclear Tests, July 1945 through September 1992.
U.S. Department of Energy Nevada Operations Office, DOE/NV--209-REV 15, December 2000.

03/27/1983
Sønderjyske fredsgrupper arrangerer påsekmarch for fred, Vojens - Skydstrup fordi 'Flyvestation Skydstrup er udpeget til at skulle modtage amerikanske bombefly i en krisesituation - altså i fredstid. Disse fly er konstrueret til at medbringe atomvåben, hvilket vil gøre Skydstrup til et oplagt bombemål'. Samtidig er der fredsmarch i Nordjylland.

03/28/1983

03/29/1983

03/30/1983
Sovjetisk atomvåbenforsøg.

03/31/1983

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page