Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 6. August 2008 / Timeline August 6, 2008

Version 3.5

5. August 2008, 7. August 2008


Mindedemonstration for Hiroshima i Mombay, Indien
Lawrence S. Wittner

08/06/2008 - 2009
Hiroshimadag
Amerikansk atombombe eksploderer over den japanske by Hiroshima, 1945.
Litteratur: Ebbe, Annelise: Det eneste acceptable antal atomvåben er nul. I: Informations kronik, 08/09/2008.

08/06/2008
Mindedemonstration for Hiroshima i Mombay, Indien med omkring 25000 deltagende studerende.

08/06/2008
Englands kampagne for atomnedrustning
er stadig fuld af liv og virke efter 50 år

Af Lawrence S. Wittner, august 2008
Hvordan står det til med Englands kampagne for atomnedrustning, CND, i vore dage?
Svaret er, at det går virkelig godt.
I juli 2008, rejste jeg efter invitation fra CND, til London for at henvende mig til bestyrelsen af denne agtværdige freds- og nedrustningsgruppe.
Forventningerne i CND var at jeg, p.g.a. mit forfatterskab til en videnskabelig afhandling om den verdensomspændende bevægelse mod atomvåbens historie (i.e. the Struggle against the Bomb, publiceret af universitetsforlaget i Standford), måske kunne forsyne aktivister med nogle anvendelige informationer. Jeg besluttede imidlertid selv under mødet i London med CND's ledere, at samle nogle informationer om CND's sidste aktiviteter.
CND blev grundlagt i februar 1958 af Bertrand Russell, A.J.P. Taylor, J.B. Priestley, Michael Foot, og andre britiske kendisser, som var rystede over atomvåbenkapløbet og driften mod atomkrig.
Besluttet på at "bandlyse bomben", organiserede CND årlige marcher mod atomvåben fra Aldermaston (stedet for den britiske regerings forskning i atomvåben) til London, hvor tusinder af modstandere mod atomvåben tilsluttede sig marchen på Trafalger Square.
Gerald Holtom's symbol pf PeaceDet emblem, der blev designet til de første Aldermaston marcher, en cirkel, som indeholdt en tændstikmand med udstrakte arme som advarselssignal, N og D, (dvs. atomnedrustning), - blev enormt populært og snart et verdensomspændende freds­symbol.
Imens sprøjtede CND uanede mængder af litteratur mod atomvåben ud, afholdt offentlige møder overalt på de britiske øer, omvendte politikere til deres holdning og fremstod som Storbritanniens største og mest indflydelsesrige freds- og nedrustnings­organisation.
Selvfølgelig fik CND ikke held med at få afskaffet bomben. Men de fik den tilfredsstillelse at vende den britiske offentlighed mod atomkapløbet, hvorved Storbritannien og andre atombevæbnede nationer blev skubbet mod atomvåbenkontrol og nedrustnings-lovforslag og hjalp med at forebygge atomkrig.
Skønt CND's medlemsantal i dag er langt fra de højder, som man nåede i de varme 80'ere, er man også godt og vel over de nedture, som man har været nede i under tidligere nedture.
I de sidste tre år er CND vokset ca. 10 % og har nu et respektabelt 35.000 antal medlemmer med afdelinger over hele landet. Det repræsenteres af ældre cirkusheste som Bruce Kent såvel som yngre, nyere aktivister som den nuværende formand Kate Hudson.
CND's mål er afskaffelse af atomvåben, ligesom i de svundne årtier.
Sidste år ledte organisationen en kaotisk kampagne imod den britiske regerings plan om at erstatte landets aldrende Trident atomissilbevæbnede undervandsbåde med en opdateret atomstyrke. De største af utallige demonstrationer, der blev organiserede mod Trident-erstatningerne, samlede ca. 100.000 deltagere og gallup-undersøgelser viser, at 72 % af briterne opponerede mod statens krav om nye atomvåben. Skønt regeringen fik det vigtige beslutningsforslag gennem parlamentet, blev den rystet af den omfattende opposition, hvilket medførte, at det officielt blev lovet, at problemstillingen igen skal drøftes i parlamentet.
Denne indrømmelse (forståelse for) de antiatomvåbenfølelser, kan aktuelt betyde noget for det voksende pres, der er for at bevæge Storbritanniens forsvarspolitik bort fra de årtiers gamle tillid til atomvåben.
For nylig har der f. eks. været et antal tidligere britiske regeringsmedlemmer, der har udtalt sig til fordel for Schultz-Kissinger-Perry-Nunn forslaget om afskaffelse af atomvåben.
Yderligere har EU-parlamentet stemt for at gøre Europa til en atomvåbenfri zone.
Som tillæg hertil, har Barack Obama, der måske bliver næste præsident i USA, agiteret for at give topprioritet til skabelsen af en atomvåbenfri verden. CND's anstrengelser for at blokere for en udvikling af en ny britisk atomvåbenstyrke, bærer under disse omstændigheder frugt.
Til trods for atomvåbenproblemers centrale placering i CND, tumler de med andre udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål.
Som deltager i "Britain's Stop the War Coalition", arbejder man for at standse krigen i Irak.
Og som deres tilsvarende organisationer i USA, forsøger CND at afværge muligheden af et amerikansk angreb på Iran.
CND prøver yderligere at blokere for udstationeringen af et kontroversielt amerikansk forsvarssystem i Østeuropa, der omfatter Tjekkiet, Polen og Litauen. Det fornyede "Star War"-system er der voldsom modstand mod i værtslandene, specielt i Tjekkiet da det anses for højst provokerende. Og selv til trods for at den russiske regering er rykket ned i det internationale hierarki, ejer russerne flere atomvåben end nogen andre lande.
CND har også store problemer på hjemmebane: En meget negativ presse, et eskapistisk TV og massekultur, og en fattigdom i den offentlige debat om forsvarsspørgsmål.
Måske er det mest bekymrende de konservatives politiske fremgang, som siges at ville storme til magten ved næste valg.
Lokale konservativt dominerede kommunalbestyrelser, er begyndt at nægte CND's rettigheder.
Endvidere har den nyligt valgte borgmester i London trukket sin by ud af "Mayers for Peace"-kampagnen. Borgmestre for fred er en bevægelse mod atomvåben, der består af 2317 medlemsbyer i 130 lande under formandskab af borgmesteren i Hiroshima.
CND har således klaret sig igennem 50 års agitation mod atomvåben, som en livlig og effektiv styrke i det britiske politiske landskab. Måske vil CND overleve og se en strålende dag i møde, takket være dens andel i anstrengelserne for at få afskaffet alle atomvåben for evigt.

08/06/2008
Sårene vi ikke må se er online!
Af Holger Terp
Redaktør
Fredsakademiet
Et stort tak til Information for Anita Brask Rasmussens artikel om bogen Emergency War Surgery, Sårene vi ikke må se, på Hiroshimadagen 2008. Det er ikke nyt at realistiske billeder af kriges virkninger chokerer tilskuerene. Bare tænk på Goyas malerier fra Napoleonskrigene.
I 1924 publicerede den tyske museumsmand Ernst Friederich tobindsværket Krieg dem Kriege, der først og fremmest bestod af hidtil hemmeligholdte fotografier fra første verdenskrig. Fotografierne var fundet i tyske hopsitaler og sindsygeanstalter og viser i den grad krigens grusomhed og de rædselsvækkende oplevelser soldaterne kommer ud for.
Publiceringen af bogen førte til, at Ernst Friederich blev en af de mest hadede mænd i militære og nationalistiske kredse i mellemkrigsårenes Tyskland, vistnok kun overgået af journalisterne Carl von Ossietzky og Kurt Tucholsky, der flere gange afslørede diverse oprustningsplaner. Den eneste danske bog jeg kender om emnet, Krigslæsioner som Sundhedsstyrelsen udgav i 1961, har bare fem små sort, hvide fotografier fordelt over to sider. Resten af illustrationerne er stregtegninger.
I går aftes fik jeg en mail fra en bekendt, der havde set en omtale af Emergency War Surgery i International Herald Tribune. Vedkommende var meget chokeret over bogens oplysninger og illustrationer.
Ved at søge på milnet blev jeg en anelse overrasket.
Ikke alene er Emergency War Surgery publiceret online som pdf-filer, men udgiverne har desuden en lang række, så vidt jeg kan bedømme det uden at være fagmand på området, fremragende monografier om militærmedicin og militærpsykologi ud på nettet til almindelig benyttelse.
Navn og adresser:
Borden Institute; the US Army Medical Department Center & School.
Published Volumes of the Textbooks of Military Medicine
http://www.bordeninstitute.army.mil/published.html
US Army:Emergency War Surgery.
Borden Institute; the US Army Medical Department Center & School, 2008.
http://www.bordeninstitute.army.mil/other_pub/ews/TableOfContents.pdf
Ikke optaget i Information med begrundelsen, at læserbrevet er for stort.

08/06/2008

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for september 2008

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page