Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 25. september 2010 / Timeline September 25, 2010

24. September 2010, 26. September 2010

09/25/2010
The peace song
By: Holger Terp
"The king commands Ullin his bard to give the song of peace; a custom always observed at the end of a war." pp preface.
Raise, Ullin, raise the song of peace, and footh my soul after battle, that my ear may forget the noise of arms. And let a hundred harps be near to gladden the king of Lochlin....
Such were the words of Fingal, when the bard raised the song of peace ; we stopped our uplifted swords, and spared the feeble foe. We laid Erragon in that tomb ; and I raised the voice of grief:"
Qouted from:
Macpherson, James: Fingal, an Ancient Epic Poem, in Six Books, together with several other Poems, composed by Ossian, the Son of Fingal" (1761)
http://www.archive.org/details/fingalancientepi00macp
The original Danish translation is
Blicher, Steen Steensen: Ossians Digte
I-II (København 1807-09
Blicher is reprinted in:
Blicher, Steen Steensen: Carthon Udvalgte Værker Bd. 3 p 239 1982-83.Udvalgte værker, [af] St. St. Blicher, udgivet af Blicher-Selskabet, [billedredaktør: H.P. Rohde, redaktion: Felix Nørgaard, i samarbejde med Gordon Albøge ... et al.]
Online: Arkiv for Dansk Litteratur
Fryd opsteg i Carthons Aasyn: han hævede sine tunge Øine. - Han rakte Fingal sit Sværd, at legge udi hans Hal, at Balcluthas Konges Minde kunde blive tilbage i Morven. - Slaget ophørte over Marken, for Skjalden havde sjunget Fredssangen. Førsterne samledes trindt om den segnende Carthon, og hørte hans Ord med Sukke, Tause lænede de sig paa deres Spyd, mens Balcluthas Kæmpe talte. Hans Haar sukkede i Vinden, og hans Tale var svag.
Hærføreren var blant dem, liig Hjorten midt i sin Hjord. Guldnagler lue paa hans Skjold, og statelig treen Spydenes Konge. - Han ilte mod Selma,og efter ham ilte hans tusinde.
Gaae med din Fredssang, sagde Fingal, Ullin,gaae til Sværdkongen. Siig ham, at vi ere vældige i Strid; og at vore Fienders Gjenfærd ere mange. Men hædrede ere de, som have gjæstet min Borg. De vise mine Fædres Vaaben i et fremmed Land:* Udlændinges Sønner beundre, og signeMorvensVenner; thi vidtberømte ere vore Navne; Verdens Konger have skjælvet midt iblant deres Hære.
* Det var Skik blant Sætterne at bytte Vaaben, og disse opbevaredes som Venskabstegn...
Han vender sig til sin Søn, og viser Stedet, hvor de vældige strede: "der kæmped Balcluthas Konge, liig tusinde Strømmes Styrke".
Fryd opsteg i Carthons Aasyn: han hævede sine tunge Øine. - Han rakte Fingal sit Sværd, at legge udi hans Hal, at Balcluthas Konges Minde kunde blive tilbage i Morven. -Slaget ophørte over Marken, for Skjalden havde sjunget Fredssangen. Førsterne samledes trindt om den segnende Carthon,og hørte hans Ord med Sukke, Tause lænede de sig paa deres Spyd, mens Balcluthas Kæmpe talte. Hans Haar sukkede i Vinden, og hans Tale var svag.
http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/AsciiPgVaerk2.xsql?nnoc=&p_udg_id=195&p_vaerk_id=7079

09/25/2010

Top