Andebøllesangen

Skrevet i anledning af AndebøUe Ungdomshøjskoles 20 års jubilæum den 16. juni 1990.

Fuglen synger i træets grene 
hele sin længsel ud. 
Tavse fugle får ingen unger 
rakt som en gave fra Gud. 
Fuglen synger sin evigt unge 
sang om det æg den forlod. 
Fuglen tier når den er bange: 
fremtidens sang kræver mod.

Fuglen er fri
men den bygger en rede.
Fuglen er fri
men den flyver i flok.
Fuglen er fri
når den bygger sin rede.
Fuglen er fri
når den flyver i flok.

Tavse fugle blir mer alene -
verden behøver vort råb. 
Vi er fugle og sangen bærer 
sammenhold, vilje og håb. 
Råbet vokser, når mange stemmer
 - ungdommens brogede kor -
kræver liv til at elske andre 
frit på en grønnere jord.

Fuglen er fri
mens den bygger en rede.
Fuglen er fri
mens den flyver i flok.
Fuglen er fri
når den bygger sin rede.
Fuglen er fri
når den flyver i flok.

Vi vil leve et liv med plads til 
både at elskes og slås. 
En fik hård hud og en blev sårbar: 
fremtiden bygger på os. 
Fællesskabet er alle steder 
hvor vi har mod til en sang. 
Vi skal lære af træets fugle 
sangen som sejrer en gang: 

FUGLEN ER FRI
TIL AT BYGGE EN REDE.
FUGLEN ER FRI
TIL AT FLYVE I FLOK.
FUGLEN ER FRI
NÅR DEN BYGGER SIN REDE.
FUGLEN ER FRI
NÅR DEN FLYVER I FLOK.


© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.