Visen om »Den gode smag«. Der er så mange grimme ting i verden så meget stygt der står og fylder op så mange ting der smitter af og ridser en klumpfod og en gammel blomstret kop. Der er så mange ting, der står og stritter og dingler og ser helt forkerte ud så mange ting, der halter eller vrikker har hareskår, excem, og hedder Knud. Mit hjem min hverdag, min tilflugt, mit hjemsted har jeg gjort til en oase til en ø i en verden af grimhed. I mit hjem kan jeg sidde og mærke en ro sænkes ned og jeg ser mine ting og sidder og glæder mig ved den gode smag. Der er så mange smukke ting i verden fuldendte stoleben, prinsesser, teak så mange blanke flader, rene linjer textiler, kærlighed og keramik. Der er så megen palisanderynde arkitektonisk stoftryk, troskab, glas og lyse varme farver, slanke gafler alt falset, limet, slebet li' tilpas Mit hjem min hverdag, min tilflugt, mit hjemsted har jeg gjort til en oase til en ø i en verden af grimhed. I mit hjem kan jeg sidde og mærke en ro sænkes ned og jeg ser mine ting og sidder og glæder mig ved den gode smag. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.