Den lyse nat Den lyse nat er gået langt om længe og morgenduggen spejler solens skin. Der hænger perler på de tynde strenge i edderkoppens dødelige spind. I dæmringen går livet løs på ny. Endnu en dag. Endnu et morgengry. Den lyse nat løb fuld af gamle drømme om brede sletter, bakker, bratte fald om åerne som slynger deres strømme forgyldt af nattergales tusindtal. Med dagen træder virkligheden ind. Dens skarpe lys gør både døv og blind. Den lyse nat er langt om længe borte og dagen kræver dåd og vågenhed. De lyse nætter er så satans korte. Berøvet søvn. Besat af længselsfred. Og landet ligger åbent. Lyset skær. Endnu en dag. Endnu en morgen her. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.