EU sang

Midt i den triste oktobertids
stadig mørkere dage
da blæsten rev løvet af træerne
gjorde jeg rejsen tilbage.

Da jeg til EU’s grænse kom
følte jeg hjertet rumstere
fra øjnene kneb en tåre sig -
ja muligvis var der flere.

En lille harpepige sang
og følelserne var sande
stemmen var falsk men alligevel
lod jeg mig overmande.

Hun sang om krige og krisers kval
og om EU’s bedre verden:
de selvopofrendes mødested
hvor de endelig glemmer smerten

Hun sang om jordens jammerdal
som korte glæder byder
og om Unionen hvor sjælene
i evighed sig fryder.

Hun sang den gamle forsagelsessang
Unionens vuggevise
der luller det grædende folk i søvn
som frækt forlanger at spise.

Melodien og teksten kender jeg og
om forfatterne ved jeg blandt andet
at de hæver en skattefri megaløn
mens de fattiges krav blir forbandet.

Mens den lille så himmelglad
tralled og musicered
fik jeg af Europols toldere
visum og pas kontrolleret.

En passager ved siden af
bad mig venligst bemærke
at nu stod jeg foran den nye mur -
(og hans gestus var stolte og stærke):

“EU-Unionen” - sagde han
“gir endlig Europa en chance
så vores splittede verdensdel
kan klare globalkonkurrence.

Vi har en ydre enhed her
den såkaldt materielle
og til at skabe en åndelig er
Unionen det ideelle:

Et harmoniseret marked for alt
hvad der tænkes og menes -
både indadtil og udadtil
har Europa brug for at enes!

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.