Klassisk tema Siden de professionelle tidsfordriveres snylterkorps for en lille snes år siden lækkersultent satte tænderne i den lille Anna Maria, er der sket mangt og meget. Først og fremmest er korpset udvidet og ef-fektiviseret, så hele apparatet stod klar til den hysteriske kulmination, da den unge pige af nobel familie giftede sig. I processen er drømmepigen blevet drænet for kød og blod, så der risikofrit har kunnet koketteres med små menneskelige træk. Sjældent i historien er en mave blevet tykkere på så yndig en måde. Det var en streg i regningen, at barslen ikke blev det lille knips med fingrene, den helst skal være i drømmens verden. Dronningeveer er jo meget mere smertefulde end almindelige damers. De døgn ville vi gerne have vær et spar et for. Og nu skal de unge mennesker sættes på gaden. Der må være sket en fejl et sted. Nogen har på yderst uheldig måde sammenblandet drøm og virkelighed. Hvordan vil man have, at vi skal kunne slappe af efter en lang arbejdsdag under de vilkår? Der er grund til at føle medlidenhed. Ikke med vores lille sukkerprinsesse. Det er jo kun i eventyrene, at prinsessen sidder og græder uden for rigets port. En bankkonto i Schweiz, velsitueret familie og standsmæssig løsning af parrets boligproblem vil nok kunne mildne overgangen fra at være dronning til at være arbejdsløs. Der er derimod god grund til at have medlidenhed med os selv. Vi, det danske folk, der pludselig ser virkeligheden tilgrise vor kunstfærdigt opbyggede drøm. At noget sådant kan finde sted, giver unægtelig bange anelser for fremtiden. Man tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis lille fregnede Louise gik hen og fik mæslinger. JESPER JENSEN © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.