Kunstens pris

Forsøgt afsunget (mel.: Frihed er det bedste guld) som fællessang ved åbningen af Statens Kunstfonds udstilling af ung dansk kunst i Esbjerg, foråret 1966

Fritid er det bedste guld. 
Fra vuggen til den sorte muld 
skal vi ha noet at lave. 
Når kedsomheden breder sig 
og man for alvor keder sig 
er kunst en ædel gave.

Fritid er det gyldne skjold 
mod hård akkord og skiftehold 
— et hegn om vore huse. 
Tag afsted med kollegers folk 
vi er os selv, og det er nok 
i selskab med en muse.

Fritid er en borgemur,
fra kongeslot til arbejdsskur
er livet fuldt af stene.
Men kunst er smør på livets brød
en trøst, når efter stræb og nød
vi hvile vore bene.

Fritid er som fugl i hånd 
og kunsten løser alle bånd 
med glade pip fra taget. 
Mod forne tiders sjunkne top 
vort sind og hjerte drages op 
når kunsten hejser flaget.

Fritid er en kongehøg 
og kunsten er en folkegøg 
en kukkermand på vinger. 
Den flyver ned til byerne 
og hæver os til skyerne 
når aftenklokken ringer.

Fritid er en stad så skøn 
hvor vi skal høste sliddets løn 
og nyde alt det sjove: 
et jævnt og muntert, virksomt liv 
hvor kunst er alles tidsfordriv 
og ingen mer vil sove.

Fritid er en dejlig brud
 — oh tænk at gå i kunstnerskrud 
som evig søndagsklunser! 
Naturens muntre dovne søn 
helt fri for skidt og skat og løn-
ja, tænk at være kunstner!

Fritid er en sikker havn 
hvor kunsten stiller hvert et savn 
for kunst er leg og skaben. 
Og kunsteren er folkets klovn 
så giv en skærv i by og sogn 
så vi kan fodre aben!