Mor

Når du modta`r disse ord - mor 
fra din dreng som nu er stor - mor 
må du ikke fælde alt for mange tårer. 
Jeg løb bort som lille nor - mor 
og nu står jeg ved mit ror - mor 
nu forstår jeg først, hvor let du var at såre. 
Jeg var ond og tankeløs, og her står jeg med min pøs, 
med mit blik mod barndomshjemmet i det fjerne. 

Hvor i verden hen jeg for - mor, 
fra Kap Horn til Singapore - mor, 
går min tanke hjem til dig og dine sange, 
som vi nynnede i kor - mor, 
du og jeg og lillebror - mor, 
åh jeg synger dem endnu, så mange gange. 

Jeg kan se dit lyse smil, over havets mange mil, 
når jeg stirrer op på nattens dunkle stjerne. 

Når levkøjen står i flor - mor 
omkring huset, hvor du bor - mor, 
er det li`som om jeg hør` din stemme. 
Ja så drejer jeg mit ror - mor, 
og så stævner jeg mod nord - mor, 
for det er jo dog hos dig, at jeg har hjemme. 

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.