Opvask

Der' ingenting så stille som 
en opvask fra i går 
jeg står og ser den gennem 
spindelvævet i mit hår.

Det store kaos drøner tyst 
fra æggeskal og sky 
af asken stiger atter op 
en dag, beskidt og ny.

En kop med tørret kafferand
og fedtet læbestift
det skum, der faldt i går, har præget
glasset med sin skrift.

Et vakkelvornt tallerkentårn 
der stritter af bestik 
et brunt salatblad krummer sig 
i dødskamp for mit blik.

Engang et køkken, nu en pøl 
et sejlende morads 
af gryder, pander, skår og skod 
af slatter, flasker, glas.

Jeg står et øjeblik og ser 
at solen når derhen 
så vender jeg mig langsomt om 
og går i seng igen.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.