Sproget

Sproget var der, da sabeltigre og øgler 
truede mensker. Et oplagt stof for en gøgler!

Sangernes skygger blev store af lyset fra bålet. 
Dragerne flygted til hulernes gem. Det var målet.

Ilden gav varme, og de, der fortalte om dyrene, 
værnede flokken med dansen og eventyrene.

Latteren, skrålet, applausen - har virket som skræmsel, længe før sproget og dansen blev midler til glemsel.

Uhyret fandtes. Det søgte sit bytte i lejren. 
Gøglerne gøgled og sangerne digted om sejren.

Billeder blev malet, så man kunne leve med tabene: 
billeder både af dem, der blev slugt, og af gabene.

Sorgen avlede spørgsmål om, hvor alting kom fra? 
Og om de mistedes skæbne: hvem kom deres dom fra?

Livet og døden blev adskilt i digternes sange, 
som gjorde alle i flokken til en ud af mange.

Tider og trusler forandredes. Hvad gør en gøgler, 
som må erkende en voksende knaphed på øgler?

Længsel og angst findes stadig. Og tordenen brager.
Sproget gir bolig og liv til erindrede drager.

Myterne myldrer med fortid og skabende kaos, 
så vi kan tro, der er mening i det, der blev af os.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.