Vuggevise til hendes ufødte dreng

Du ligger inde i maven 
og ligner slet ikke mig 
indtil den dag du beslutsom 
og færdig baner dig vej.

Det er min egen barndom 
der vågner i din seng 
en dag vil jeg ta' dig i hånden 
hendes billede, min dreng.

En dag vil jeg ta' dig i hånden 
og du spør mig hvor vi skal hen 
jeg fortæller om turen 
og lover at vi kommer hjem igen.

Jeg vil vise dig den verden 
du skal leve i
det er den jeg fandt da jeg kom 
og den eneste jeg kan gi.

Den er fuld af nød og af kampe 
og fuld af kærlighed 
også dine fødder skal stampe 
også du skal blive vred.

Over alt det som rigdommen koster
når kun de rige er fri
de gir dig en skal og stjæler
der der er indeni.

Jeg vil vise dig bugnende marker
og småbitte sultne kræ
og lade dig føle på bankernes
palisandertræ.

Du vokser og verden blir større 
du spør mig igen og igen 
og jeg svarer: Husk I er sammen 
millioner kvinder og mænd.

En dag skal du også 
kæmpe bevæbnet med viden om 
at verden skal gøres bedre 
end den var da du kom.

Min dreng jeg vil ta' dig i hånden 
og fortælle alt hvad jeg ved 
om hvorfor mennesker lider 
af sult og af kærlighed.

Og en dag vil du t'a mig i hånden 
og sige farvel.
Jeg ser dig forsvinde. Alene. 
Voksen. Dig selv.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.