Du

Een gang om året spør hun:
Kan du li mig?
Hva faen skal man svare
jeg elsker dig bare
det er jo så simpelt
og alliVel fantastisk
at det kan bli ved.

Du er hende jeg aldrig blir træt af
ret længe ad gangen
et klem er tilstrækkligt
så er den der, trangen
til et splinternyt, urgammelt, tæt rendezvous
du.

Een gang om året spør hun:
Hvorfor har du aldrig
noget med hjem
blød nougat en blomst?
Hva faen skal man sige
beviser beviser?
kan kærlighed spises?

Du er hende jeg aldrig blir træt af
ret længe ad gangen
så banalt og så dejligt
det der med præsenten
er et levn fra en tid, der var ung og jaloux
du.

Een gang om året skri'r vi:
Slut! Færdig!
Det er egntlig mærklig
men så går blomster
nougat og elskov
op i en enhed
op i en spids.

Du er hende jeg aldrig blir træt af
ret længe ad gangen
jeg har kendt dig på retten
vendt dig på vrangen
men der er en hel masse mystisk endnu
du.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.