Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. August
1926 / Timeline August 1, 1926
Version 3.5
Juli 1926, 2. August 1926
08/??/1926
300 medlemmer af den kristne sekt Nazarererne indkaldes til
militærtjeneste i Jugoslavien. De nægter at adlyde og
fængles. Nogle af militærnægterne og deres
familier emigrerer efterfølgende til Argentina og
Canada.
Kilde: Forfølgelse mod Nazarererne i
Jugoslavien. I: Fred og Frihed, 1928:4 s. 3.
08/01/1926
Den månedlange 6. internationale demokratiske freds- og
venskabskongres starter i Bierville ved Paris.
08/01/1926
International Aldrig mere Krig sommerlejr i Danmark
En tolv dages international sommerlejer holdes ved Pastor Molkes
strandhus i Gilleleje. Deltagerne kom fra ungdomsforeningerne fra
tyske Nie weider Krieg og engelske No more War. Cirka
40 deltagere, hvoraf ti danskere deltager i sommerlejren.
Kilde: Thorborg, Margrethe: Den internationale Camp i
Gilleleje. I: Freds-Varden, 1936:7 s. 105-106.
Socialdemokraten Hartvig Frisch holder talen:
Krigsaarsagerne og deres bekæmpelse. I denne siger han
bl.a.
'Den gammeldags Pacifisme strækker ikke til. Den rummer den
Svaghed, at den kun raaber paa Fred uden at spørge, hvad
Freden dækker over. Fredstilstanden kan jo betyde
Uretfærdighed, Brutalitet og Umenneskelighed. Bedre end
Pacifisme virker Oplysning om Krigens sande Aarsager, selv om den
ikke er tilstrækkelig til at komme Nationalismen til Livs.
Godtfolks Uvidenhed er imidlertid en overordentlig tungt vejende
Faktor, som Nationalismen raader over gennem Pressen. Man skriver
ikke mere direkte for Krig, men man indgiver Folk den Betragtning,
at Krig er en Naturkatastrofe, noget i Retning af Spændinger
og Udladninger. Ingen Tankegang er i Virkeligheden farligere, da
den bevirker, at enhver aktiv Fredsvilje sløves.
Herimod maa der sættes en Betragtning af de rent faktiske
Forhold. Det maa raabes ud, at det ikke er Naturkræfter, ikke
højere Magter, der staar bag, men Mennesker, enten
Menneskemasser eller Grupper af Mennesker, eller enkelte Mennesker
som Repræsentanter for Grupper eller Masser. Den farligste og
stærkeste af disse Grupper er Højfinansen, i hvis
Haand den egentlige Magt er koncentreret. I Sammenligning med dem
er de borgerlige Politikere kun Marionetter, der lægger Navn
og Popularitet og passende sædelige Fagter til de andres
Spil. - Hvad andet gør Politikerne, lige fra salig Wilson
til Mussolini, end fra Talerstol og Tribune at messe, fløjte
eller brøle den gamle Melodi: Right or wrong, my
country!
Heroverfor nytter hverken Pacifisme eller Oplysning alene.
Krigsaarsagerne maa bekæmpes ved organiseret Magt. Denne Magt
skjuler sig i Proletariatet, og der gives ingen anden Fredsmagt i
Verden. Udløsning af Proletariatets Magt er
Socialdemokratiet, som i Følge Massernes økonomiske
Interesse er internationalt og antikapitalistisk.
Socialdemokratiets Opgaver i øjeblikket til Bekæmpelse
af Krigsaarsagerne er tre: 1) Oplysning, 2) international
Organisation, 3) Erobring af politisk Magt (reel, ikke
ministeriel). Dette maa ske saaledes, at man ikke binder sig til
Folkeforbundet, da man derigennem kun opnaar at blive medansvarlig
for den kapitalistiske Alliancepolitik. Hvorvidt det vil ske
voldeligt eller fredeligt, bliver det desværre Modstandernes
Sag at afgøre.
Opgaverne i Fremtiden vil være: at ændre
Versaillesfreden, nedruste, knække den kapitalistiske Presse,
indføre Frihandel, udjævne Befolkningstrykket og til
Slut indføre "Nationalfrihed", hvorved de nationale Krige
gaar over i Historien ligesom "Religionskrigene", til vore
Efterkommeres Undren og Gysen over Fortidens Barbari'.
Kilde: Clarté, 1926: 9 s. 259-264
- http://www2.kb.dk/ktss/clarte/1926/n09/a06/
08/01/1926
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|