Det danske Fredsakademi

Sangbog

Fredssang

(Tekst: Ebbe Kløvedal Reich)
Melodi: som i Drink to me only with thine Eyes

Den blågrønne gåde, der svæver i rummet
er stedet, hvor livet gror.
Mægtig, afmægtig og rig eller fattig,
vi deler den samme jord.
Hvis det, vi har med,
er retfærd og fred,
vil gåden finde sin løsning.
Mægtig, afmægtig og rig eller fattig,
vi deler den samme jord.

Verden er ung, og ingen kan sige,
hvornår den bliver klog på sig selv.
Livet bliver ved, når vi andre er borte,
medmindre vi slår det ihjel.
Lad frygten dø ud
på venskabets bud
og freden åbne for glæden.
Livet bliver ved, når vi andre er borte,
medmindre vi slår det ihjel.

Verden er ung, og den lever i håbet
om livet, der bare bliver ved.
Freden er ikke fravær af krige,
men livets mangfoldighed.
Når krigen dør ud
på kærligheds bud
og mørket viger for lyset.
Freden er ikke kun fravær af krige,
men livets mangfoldighed.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk