Det danske Fredsakademi
Sangbog
Alverden i matrende Fængsel
Mel.: I Würtzburg ringer de Klokker til Fest, Lange-Müller eller Vort modersmål er dejligt.
Alverden i martrende fængsel er holdt,
hvor angsten er jern og hvor sorgen er bolt,
hvor glæden er glemt og den gode natur,
hvor sulten er bøddel, og hadet er mur!
Å fred — når du finder den hærgede
sti,
når du vil den smægtende verden befri,
da bli'r det for alle, fra pol og til pol,
som genså de himmel og stjerner og sol.
Da stiger en bølge af bøn og af sang,
da løses de hjerter af snærende tvang.
Men manden vil kende sig mødig og svag
på vaklende fjed i den vældende dag.
Og kvinder vil græde af fryd ved din fest
og kysse din kappe, du himmelske gæst,
men mange vil mene, at mørket var bedst,
for de fik dit bud af en herreløs hest.
Når verden igen bliver helet og lægt,
da hvisk om hin gru for den glemsomme slægt,
om krigen, der kårer de kraftige kuld -
de gamle bag bårer, de unge i muld!
Fortæl, at hvor kornet nu nynner sin sang,
der gjaldede hornet i kamplarm en gang,
der segned i blod millioner af mænd,
og byer blev aske, som vejredes hen.
Fortæl om at manddoms strålende mod
var ofret, da verden engang gjorde bod —
men hvisk om, at nu vil du standse hver pil —
thi lutret i gråd er det evige smil!
Skrevet under første verdenskrig, maj 1917. Tekst: Axel
Juel.
Kilde: Sangbog / Kvindernes internationale Liga For Fred og
Frihed, 1949.
 |
 |