Det danske Fredsakademi

Sangbog

Der er sunget om Krigerens Mod

Mel.: Du er rig, du er dejlig, o Syd.

Det er sunget om Krigerens Mod,
Som gav Kræfter til Sværdet at svinge,
Som selv Døden ej mægted at tvinge,
Som paa Valen sin Prøve bestod. —
Der er sagt, at holdt Staterne Fred,
Svandt vel Manddom og Mod med det samme,
Og vor Slægt blev en" ynkelig Stamme
Af Kujoner, der intet var ved.

Har vi Brug da i fredelig Færd
For det Vildskabens Mod, som har hjemme,
For den Manddom, vi ved, der er fremme,
Hvor der kæmpes med blodige Sværd?
Nej et andet Slags Mod skal der til
For at døje, hvacl Dagene bringer
For at tale, naar Æren os tvinger,
For at fremme den Sag, som man vil.

Er det set ej i rullende Tid, Hvordan Folk, som i Krigen var Helte,
Bleve smaa i de hjemlige Telte, Gav fortabt i den daglige Strid ? —
Derfor frem med et borgerligt Mod!
Lad det stemple vor Handling og Tale,
Lufte ud i de lumreste Sale,
Dræne Jorden for Folkenes Fod!

Der er digtet om Helte i Nord,
Der er præket om vilde Bersærker,
Og saa lidt dog til Manddom man mærker,
Naar et Onde skal manes i Jord.
Lad os derfor først kranse hver Mand,
Som tog Torn i et fredeligt Stævne.
Tro du mig, i hans Mod er den Evne,
Der skal til for at bygge vort Land.

Kilde: Fredsvennernes Sanghæfte, 1904.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page