Det danske Fredsakademi

Sangbog

Nu grønnes vårens første træ'r

Mel.: O Tannenbaum.

Nu grønnes vårens første træ'r
og håbets lyse tid er nær,
men intet føles håbefuldt
for den som lider savn og sult

Stå fast mod fattigdom og vold
i solidarisk sammenhold.
Vor jord er fælles, hejs et flaj
af alle jordens folkeslag

Med tankens kraft og håndens slid
har vi erobret rum og tid,
men alt kan blive støv påny
i skyggen af et bombefly
Stå fast o.s.v.

Den rige verdens fattigdom
besmitter det vi drømte om:
En verden hvor enhver har krav
på mere end en ensom grav.
Stå fast o.s.v.

Kom, bror og søster, gør jer fri
af egoismens tyranni.
På vore drømmes himmelhvælv
er ingen stjerne kun sig selv.
Stå fast mod fattigdom og vold
i solidarisk sammenhold.
Vor jord er fælles, hejs et flag
for alle jordens folkeslag!

Kilde: Idékatalog, Fredsår 1986, 1986.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page