Det danske Fredsakademi

Sangbog

Cirkus Milli

Mel.: Troels Trier .

Der produceres flere og flere våben, for rustningsindustrien er først og fremmest en god forretning. Men jo mere der oprustes, jo større bliver sandsynligheden for krig.

Velkommen godtfolk, velkommen i Cirkus Mili
det er heldigt De kom forbi netop i dag
Orkestret er klart og faklerne er der ild i
bliv ikke bange for ørnen i vores flag
Vi benytter nemlig ikke vilde dyr
Vi har optrådt i verdens største byer
Kom ind og hils på Cirkus Milis ørn
Der er halv pris for familier med børn
- i Cirkus Mili

Allerførst skal De se hvordan vi udfører dressuren
til formålet vil vi bruge en af Dem
Værsgo, fru Hansen, gør Dem rede til torturen
sæt Dem i stolen og gør Dem det bekvemt
Se - vi gir hende elektrochok
Mon femtusinde volt skulle være nok?
Fru Hansen har en helt fantastisk fysik
Hun brøler som et dyr til sidste øjeblik
- i Cirkus Mili

Og mens vi nu strør savsmuld over brækket
så sæt Dem roligt ned på Deres plads
Fru Hansens mand og hendes børn er selvfølgelig blevet forskrækket
derfor gir vi dem nu den nye nervegas
Hr Hansen og børnene de hopper
rundt i gasserne som gale lopper
Se, de har blod og slim om munden
Snart er det sidste skrig forstummet
— i Cirkus Mili

Det De så var et af de mindre numre
det næste er konventionelt men effektivt
Vær venlig at spænde sikkerhedsselen før det kommer
for det De skal overvære nu er eksplosivt
Granaterne regner ned fra skyen
Bomberne falder som sne over byen
Flåede kroppe fly ver i vinden
Et springvand af blod står op fra ruinen
— i Cirkus Mili

Tag hænderne fra ørerne det næste nummer det er lydløst
usynlig og tavs kommer døden denne gang
Hvis De mine herskaber føler Dem lidt hudløs
så prøv at se hvad videnskaben den kan sætte igang
Fra luften spreder vi bakterier på skyerne
de driver med vinden over markerne og byerne
Bylderne blomstrer over landet
Død i luften, død i vandet
- i Cirkus Mili

Det var stilheden før stormen som nu kommer
vær venlig at spænde bæltet op og gør Dem fri
For Cirkus Milis sidste store nummer er det meningen at også De skal deltage i
Dommedagsbomben er på trapperne
Cirkus Mili er klar ved knapperne
Om et øjeblik skal De overvære
hvordan menneskeheden blæses op i stratosfæren
- af Cirkus Mili

For De må forstå vores job det er at få folk til at krepere
og selve livet er fjenden nummer l
Derfor hav os undskyldt, vi må experimentere
med at udrydde det
(POW)

Kilde: Røde mor illustreret sangbog 2, 1974.

Reproduktion efter bogens billeder, texter og noder kun tilladt i ikkekommerciel øjemed og med kildeangivelse.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk