Det danske Fredsakademi

Sangbog

Vi går alle sammen sammen

Hvis du er med til jordefærd
som sig hør og bør i sorte klær'
strejfer tanken dig, at du også skal te'et.
Tænk negang når dine kære
viser dig den sidste ære:
Suk og støn og tårestrømme fosser ned. Men ta' det roligt:
Snart behøver ingen traske
sørgeklædt i sæk og aske, og ing'n behøver at bære kisten ud.
For når bomben rammer dig,
går familien sammen vej.
Ikke én står med drivvåd lommeklud.

For vi går alle sammen sammen når det sker.
Det' da hyg'lig a ing'n ska' tude mer'.
For enhver er solidarisk,
absolut og eksemplarisk
Vi vil aldrig vågne op med efterveer.

Vi går all' sammen sammen når det sker
med en hvidglød'ne stråleglorie her.
og ikke én napper tjansen
for å snuppe assurancen,
Absalon og Fjerde Sø og alt det dér.
De bliver jo stegt med os andre, så det svier.
Vor's policer bli'r underlægningspapir
for de skønneste pommes frit'er.
Spiselige ligger vi der
brunet ganske let før temp'raturen sti'er
som stilh'n før stormen,
men så bli'r varmegrad'n enorm,

og vi bli'r all' sammen bagt til samme brød
og der er ikke no'et stort ved fælles død.
Husk hver en'ste, en'ste ene
spiller med i denne scene.
Fir' miljoner og med sværen lige sprød.

Vi bli'r forkullet til samme sorte kul.
og in'en skal i sit eget sorte hul.
Ingen tale fra pastoren,
ikke spor “dejlig er jorden”.
Der bli'r bare talt til TO og EET og NUL.

Så bli'r vi all' sammen et brænd'ne fakkeltog.
Ingen når å få sænket Dannebrog.
Når atomstøvet falder,
så' det evighed'n der kalder.
Vi skal alle til at tale englesprog.
- Så går enhver til sit respektive himmerige.
Tjen mig i ikke å medta' præmieobligationerne.

For vi går all' sammen sammen når det sker,
gadefejer, statsminister og barber.
På en sky fra bombeflammen
går vi fuld af ja og ammen
gennem perleporten sammen.
Vi går alle sammen sammen.
Vi går alle sammen sammen når det sker.

Tom Lehrer: We Will All Go Together When We Go - 1959 fra the TV-udsendelsen
"How To Prevent a Nuclear War". Ukendt oversætter. Sunget af Louis Miehe-Renard i revyen “På lempelige vilkår”, i Riddersalen, foråret 1961.
Kilde: “Alternativ”, nr. [3], 1962.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk