Det danske Fredsakademi

Den nye reviderede traktat om forsvaret af Grønland har demokratisk underskud

Hemmelighedskræmmeriet om Thulebasen fortsætter

Af Holger Terp, august 2004 - revideret januar- februar 2005

Indledning

Dansk sikkerhedspolitik har efter min mening altid været en sær størrelse, specielt hvad angår demokratisk deltagelse i beslutningsprocessen og specielt vedrørende forholdene i Grønland.

Det begynder under anden verdenskrig, hvor det grønlandske landsråd holder møde en måned efter tyskerens besættelse af Danmark. På den lukkede del af mødet i Godhavn, 3. maj 1940, diskuteres 'den Isolation af Grønland, der indtraadte som Følge af de altovervældende og knuende Begivenheder den 9 April i vort Moderland' og 'Forholdet til Amerika'... Det største problem i Grønland var Forsyningsspørgsmaalet ... Ifølge landsrådsformanden havde den danske ambassadør i USA Kauffmann telegraferet til landsstyret, at USAs præsident Roosevelt havde offentligt udtalt, at 'Monroedoktrinen dækker Grønland', at 'københavnske dispositioner anses for at være tyskkontrollerede og derfor tyske', at det er 'afgørende for den amerikanske regerings venlige holdning, at landsfogderne styrer grønland selv'.

Grønlænderne accepter nødtvunget at det af den danske gesant i USA, Henrik Kauffmann, oprettede firma American Danish Greenland Commission i New York får monopol på import og eksport til og fra Grønland, fordi 'som det vil ses var der i Virkeligheden intet Valg'.

Det var den grønlandske kryrolit som havde den amerikanske våbenindustris interesse. Kryrolits vigtigste anvendelse var i produktionen af alluminium (som er lettere end stål), og den eneste kryrolitmine i verden var på Grønland. Kryolitselskabet Øresund A/S sad på den grønlandske kryrolitproduktion. Men med dannelsen af American Danish Greenland Commission sikrede Kauffmann sig kontrollen over kryrolitten.
Kilde: Det forenede grønlandske Landsraads Forhandlinger 1940. I: De Grønlandske Landsraads Forhandlinger 1938-47. - København : J. H. Schultz, 1948. - 885 s. ; s. 230-231. (lettere moderniseret retsskrivning i telegramteksten).
Lidegaard, Bo: I kongens navn : Henrik Kauffmann i dansk diplomati. Samleren, 1996 specielt s. 188-193.

Året efter besættelsen underskriver Kauffmann og den amerikanske udenrigsminister Cordell Hull, en traktat, hvorefter USA, skønt officielt stadig neutral, overtager forsvaret af Grønland. Amerikanerne frygter, at tyskerne skal benytte Grønland som udgangspunkt for en offensiv mod USA. Aftalen tillader USA at oprette flyvepladser, radiostationer, og metrologiske stationer, bygge havne, veje, fæstningsanlæg, samt leje de fornødne områder dertil.

Uopsigelig baseaftale

Baseanlæggene hører under amerikansk jurisdiktion, mens den danske suverænitet over Grønland stadig respekteres; dog med den begrænsning, at Artikel X reelt indeholder en uopsigelsesklausul: "Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil der er enighed om, at de bestaaende farer for det amerikanske kontinents fred og sikkerhed er ophørt. Overenskomstens ændring eller ophør skal da gøres til genstand for forhandlinger mellem de to regeringer, hvorefter hver af disse skal have ret til at tilkendegive den anden part, at overenskomsten ønskes bragt til ophør, i hvilket fald overenskomsten ophører 12 måneder efter, at den pågældende tilkendegivelse er blevet modtaget af vedkommende part".

Begrænsningen ligger i formuleringen: "Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil der er enighed om, at de bestaaende farer for det amerikanske kontinents fred og sikkerhed er ophørt" og: "Overenskomstens ændring eller ophør skal da gøres til genstand for forhandlinger mellem de to regeringer".

Overenskomsten ratificeres af den danske Rigsdag i 1945 og genforhandles i 1951.

Danske politkere turde reelt ikke gøre noget ved 1941 overenskomsten efter anden verdenskrig. De havde som alle andre politikere kendskab til, hvordan briterne havde mistet deres indflydelse i Mellemamerika og Sydamerika efter første verdenskrig og frygtede vel en amerikansk besættelse af Grønland var en reel mulighed som man ikke ville kunne stille noget op imod.

Grønland var en dansk koloni frem til stadfæstelsen af 1953-grundloven.

Genforhandlingen af 1941 overenskomsten om forsvaret af Grønland ti år senere er et usædvanligt politisk lærestykke i flere kapitler.

Den normale fremgangsmåde ved vedtagelse af et lovforslag er at først udsender en politiker en prøveballong, ideen prøves af i medier og i folketingssalen. Lovforslag skrives og behandles i udvalg, hvorefter der skrives betænkning og lovforslaget vedtages. Er det et emne af stor samfundsmæssig betydning kan der endog nedsættes en undersøgelseskommission, hvor spørgsmålet drøftes af fagfolk, politikere og almindelige mennesker.

Dette gælder dog ikke i den danske sikkerhedspolitiske debat, specielt ikke efter politikernes hasteindmeldelse af Danmark i Atlanpagten i foråret 1949, hvor grønlandsspørgsmålet spillede en hemmelig hovedrolle for det danske medlemskab af NATO. (I parantes skal det bemærkes, at den danske atompolitik under den kolde krig aldrig udmøntede sig i love, kun i regeringserklæringer af tvivlsom jurisk kvalitet). De ansvarlige politikere under og efter den kolde krig får de sikkerhedspolitiske sten til at flyve omkring Grønland på følgende måde:

Forsvarsaftalen af 1951

1) Overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland underskreves 27 april 1951, knapt 10 år efter den første aftale.

Ifølge aftalens artikel II skal USA kunne bistå Danmark "ved oprettelsen og/eller driften af de forsvarsområder om hvis nødvendighed for udbygningen af forsvaret af Grønland og den øvrige del af det nordatlantiske traktatområde de to regeringer fra tid til anden måtte blive enige".

I Artikel V sikres USA ret til "fri adgang til og færden mellem forsvarsområderne (baser) overalt i Grønland, herunder territorialfarvandene, til lands, til søs og i luften".

I artikel VI er USA forpligtet til at "udvise behørig respekt for alle love, bestemmelser og sædvaner, som vedrører den stedelige befolkning og Grønlands indre administration".
Kilde: DUPI: Grønland under den kolde krig : Dansk amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68.
Udenrigsministeriet: Dansk sikkerhedspolitik 1948-1966, bd 2 s. 239-245.

Folketinget sat af

2) Folketingets udvalg skriver betænkning efter overenskomstens underskrivelse, hvilket sker 30. maj 1951:

Folketingets udvalg afgiver betænkning om 'Forslag til rigsdagsbeslutning i anledning af den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem regeringerne i Danmark og Amerikas forenede stater om forsvaret af Grønland': "Udenrigsministeren har givet tilsagn om, at regeringen, såfremt der skulle blive spørgsmål om foranstaltninger, der ændrer det grundlag, på hvilket rigsdagens tilslutning er indhentet, da vil drøfte sagen med rigsdagens udenrigspolitiske nævn".
Kilde: Udenrigsministeriet: Dansk udenrigspolitik 1948-1966, II Bilag s. 271.

Udenrigsministerens tilsagn er en anelse forsinket i forhold til den normale parlamentariske fremgangsmåde.

Rigsdagen godkender 1. juni 1951 aftalen mellem Danmark og USA om 'forsvaret af Grønland'. 1941-traktaten ophæves med den nye overenskomst og byggeriet af Thulebasen går igang.

De hemmelige bilateriale aftaler mellem USA og Danmark om 'Defence of Greenland', DA-006. og DA-007 offentliggøres ikke i Dansk Udenrigspolitisk Instituts hvidbog om Grønland under den kolde krig og er mig bekendt stadig ikke offentliggjort.
Kilden til de stærkt hemmelige trakter er en nedgraderet liste fra USAs militære hovedkvarter i Europa, som jeg har i fotokopi i mit arkiv. Kilde: Headquaters United States European Command: Index of International Agreements, 1989.

Et dobbeltspil om dansk-amerikansk sikkkerhedspolitik om Grønland, der har fået stor betydning som fast hangarskib og lyttepost midt imellem USA og Sovjetunionen tager sin begyndelse med forsvarsaftalen fra 1951. Det drejer sig først og fremmest om kernevåbenpolitik i den kolde krigs tidlige fase, eksempler i stikord:

  • opførelsen af et antiluftskytsbatteri, der senere atombevæbnes [antiluftskytsbatteriet fjernes i 1965] - Thulefangernes erstatningssag, forsinkelsen af erstatningssagen, arkivsagen hvori sagsmapper 'forsvinder' i udenrigsministeriet, Ziegler-kommissionen - Undersøgelsesudvalget af 4. juni 1987. Østre Landsrets kendelse 1999 samt Højesterets kendelse i erstatningssagen november 2003.
  • Vildledningen omkring tvangsforflytningen; Hingitaq 53.
  • Fredningssagen
  • USAs atomvåben i og omkring Grønland: H. C. Hansens hemmelige brev - 1957, USAs ret til at bringe atomvåben til Grønland i modstrid med den danske atomvåbenpolitik om ingn atomvåben på dansk jord
  • Camp Century, 1960 - atomreaktor som opstilles efter at amerikanerne måtte fjerne en ulovligt opstillet atomreaktor på Sydpolen
  • Brintbomeulykken 1968, som var et led i det amerikanske luftvåbens beredskabsøvelser Chrome Dome oprydningsarbejdet - Operation Crested Ice, Foreningen af stråleramte Thulearbejdere,
  • Radarsagen, sikkerhedspolitisk dagsorden om Thule og antiraketsystemer 1987
  • Thule i det amerikanske raketskjold, The National Missile Defence System (skjold kan bruges af både en angriber og en der forsvarer sig)
  • Den danske regerings accept af moderniseringsplanerne februar 2003, samt,
  • Miljøsag 1 ved de amerikanske baser på Grønland og
  • miljøsag 2 Thule - i strid med Artikel XI i forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark om etablering af Thulebasen og Stockholm-konventionens artikel 6.

Historien gentager sig - Igaliku-aftalen

Og nu skal vi til det igen.

Først underskriver Danmark, Grønland og USA Hiroshimadagen 2004, en ny revideret traktat om forsvaret af Grønland. Jeg erindrer ikke, at traktatudkastet har været til høring eller til debat i folketingssalen for slet ikke at tale om at den er debatteret af vælgerne, hverken i USA eller Danmark. I maj 2004 er der en Forespørgselsdebat (F 60) om opgradering af Thule-radaren. Ifølge, the Missile Defence Agency's officielle Missile Defense Timeline, 'Denmark and Greenland signed an agreement in principle to expand Greenland's Thule Base as a link to U.S. missile defense', den 14. maj 2003 altså lige efter forspørgselsdebatten!
http://www.mda.mil/mdalink/html/milstone.html
Folketingets opgraderingstilladelse nævner ikke nyinstallationer, ligesom den vedtagne dagsorden ikke omtales i traktatteksten; ej heller omtales det under forespørgselsdebatten eller i traktatteksten, at den amerikanske våbenfabrik ARCTEC Services fik ordren på modernisering af radaren allerede 1. oktober 2003! Det skal tilføjes, at to år tidligere, den 30. oktober 2001, fik den amerikanske våbenfabrik, Harris Corporation, en servicekontrakt 'to provide operations, maintenance and support services to the U.S. Air Force Satellite Control Network (AFSCN) and Global Positioning System (GPS) ground network. The latest Operational Space Services and Support (OSSS) award brings the total current contract value to date for Harris to over $50 million, with options for five additional years that could increase the overall value to $202 million.
The OSSS contract calls for Harris and its teammates to operate and perform organizational level maintenance at all ground stations assigned to the AFSCN and GPS. The ground stations are in such diverse locations as Thule, Greenland; Diego Garcia, British Indian Ocean Territory; New Boston, New Hampshire; and other geographically separated locations. The initial contract focuses on the remote locations, providing antenna operations and maintenance, GPS site software and hardware support, training, security, and management services. Beginning in the third year of the contract, satellite orbital analysis and technical assistance support at Schriever AFB, Colorado, will be added to the contract', som det fremgår af virksomhedens pressemeddelelse. Harris Technical Services Corp., vedligeholder, ifølge CONTRACTS from the United States Department of Defense, October 1, 2003, også Milstar-installationer.
Hvem traf beslutningen om GPS og Milstar på Thulebasen?
Militæret træffer beslutningen og bevilliger midlerne, hvorefter politikerne langt senere offentliggør deres enighed om den militære beslutning.
Kilde: CONTRACTS from the United States Department of Defense, October 1, 2003.
http://www.defenselink.mil/contracts/2003/ct20031001.html
Silis, Ivar: Den dag, verden kom til Igaliku. I: Grønlandsposten, 08/10/2004.
Missilforsvar:
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Missilforsvar/
Arkitektur for missilforsvar
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Missilforsvar/ArkitekturForMissilforsvar/
Thule-radarens rolle
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Missilforsvar/Thule-radarensRolle/
Redegørelse fra regeringen 2003
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/
Missilforsvar/RedegoerelseFraRegeringenOmMissilforsvarOgThuleRadaren/
Aftalekompleks i tilknytning til opgradering af Thule-radaren
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Missilforsvar/
Thule-radarensRolle/AftalekompleksitilknytningtilopgraderingafThuleradaren.htm
Modernisering af Forsvarsaftalen af 1951
http://www.um.dk/NR/rdonlyres/EF0F61CB-500B-491A-9465-C9E95B6BA0B4/0/ModerniseringafForsvarsaftalenaf1951.DOC

Nu står vi igen i en situation, hvor befolkningen ikke aner, hvad regeringen og USA har skrevet under på. En modernisering af Thuleradaren til offensiv anvendelse i amerikansk rumkrigsførsel, eller, for folk med mere sarte politiske nerver: En modernisering af det amerikanske raketskjolds vigtigste komponenter uden for USA rettet mod Rusland og Kina? For som den danske ambassade i Washington vurderer på sin hjemmeside at, 'Disse aftaler bereder vejen for opdatering af radarfaciliteterne ved Thulebasen som vil støtte det amerikanske misilskjold': 'These agreements pave the way for an upgrade of radar facilities at Thule Air Base, which will support the U.S. missile defense program'.

Fremtidsformen i pressemeddelelsen fra ambassaden er interessant, fordi der lægges op, at nye installationer vil kunne støtte de amerikanske stjernekrigsprojekter; men siger ikke et ord om, hvad der allerede er af installationer som USA kan bruge i militær ledelse under krig.

Traktatunderskrivelsen finder sted under stor medieopmærksomhed i Sydgrønland, langt fra sagens hovedperson, Thulebasen. Måske fordi politikerne ikke skulle opdage, hvad der er af militær hardware på basen.

For allerede i 1986 udtaler daværende præsident Ronald Reagan til kongressen at,

“We have made major strides in upgrading our warning sensors by modernizing the Thule Ballistic Missile Early Warning (BMEWS) radar, by improving the capabilities of the existing Pave Paws radars, and constructing two new ones to fill gaps in coverage -- all in compliance with the ABM Treaty. Also by deploying a series of mobile ground terminals, we are strengthening the command and control network. We have further strengthened presidential control of our forces by a number of measures including continued deployment of the Defense Satellite Communication System (DSCS) III, and by fielding the Jam Resistant Secure Communications system.”

Kilde: Reagan, Ronald: Message to the Congress on the Strategic Modernization Program, June 3, 1986

Ud over Early Warning-radaren er der bl.a. Milstar, Milsatcon og USAs Air Force Satellite Control Network (AFSCN) installationer i Thule. Sidstnævnte omtales som 'Thule Tracking Station (1962) at Thule AFB, Greenland'. Hvornår installationerne er bygget på basen vides i skrivende stund ikke, men hvor Milstar faciliteterne er et sattelitbaseret kommunikationssystem adskiller Milsatcom sig fra Milstar ved også på samme måde som det militære GPS IIR at være et kommandosystem, til anvendelse på slagmarken i en krig. Og Thulebasen er anvendt i Irak-krigen: Kilde: AIR FORCE SATELLITE CONTROL NETWORK. PDF-fil på Internettet.

Milstar, Milsatcom, GPS IIR, GPS III og Trident Fleet Ballistic Missiles produceres alle af den samme våbenfabrikant: Lockheed Martin Space System Company.
Kilde: http://westweb.external.lmco.com/SSC/news/media_contacts.shtml

Alene Milstar installation i Thule kan være en overtrædelse af dansk atompolitik, fordi Milstar bl.a. 'carries the guidance system for the Trident submarines' nuclear-armed missiles'.

Hvorledes sådanne systemer kan begrundes i aftalens artikel II er vanskeligt at se, eftersom der ikke ses nogen fjende som kan true hverken Grønland eller den øvrige del af det nordatlantiske forsvarsområde.

Ifølge Nunatsiaq News for den 11. april 2003, spiller a Satellite system a key role in Iraq war,

“Thule has already become a key U.S. relay station for the war in Iraq.
Thule's sophisticated satellite system is one of eight military communications sites around the world that link the U.S. forces – called the AFSCN network. Thule is the most important and busiest AFSCN station.
Thule's "extreme northern position gives an almost ideal location for communication with satellite communication," a fact sheet from the U.S. Air Force says.
"The satellite system is extremely important for the ongoing mission in Iraq," Jeremy Eggers, the public relations officer for the Thule air base, told Greenland's KNR radio.”

Kilde: http://www.nunatsiaq.com/archives/030411/news/nunavut/30411_06.html

Pral?

Spørgsmålet om USAs anvendelse af Thulebasen i en ulovlig krig er fuldstændig fraværende i de danske medier.

Desuden er Milsatcom en nyskabelse og ikke en modernisering af allerede eksisterende kommunikationssystemer og kan være en overtrædelse af ABM-traktaten!

Søger man arbejde på Thulebasen i januar 2005, milsatcom+Thule, finder man følgende jobannonce i Jobs.com:

“Dec 30 MILSATCOM Technician Operate and maintain the AN/FRC-181 (MILSTAR), AN/GSC-39C Satellite Terminals, Defense Communications Satellite Subsystem (DCSS), Communications Security (COMSEC) equipment, and the AN/USC-28 Electron ...[more]
Relevant Work Experience: 2+ to 5 Years
Career Level: Experienced (Non-Manager)
Education Level: High School or equivalent
Job Type: Employee
Job Status: Full Time
Arctec Services, Inc. US-CO-Thule, Greenland 0”

Kilde: http://jobs.com/

Den udførlige jobbeskrivelse oplyser:

“Operate and maintain the AN/FRC-181 (MILSTAR), AN/GSC-39C Satellite Terminals, Defense Communications Satellite Subsystem (DCSS), Communications Security (COMSEC) equipment, and the AN/USC-28 Electronic Counter-Counter Measures (ECCM) Jam Resistant Secure Communications modem using the proper Test Measurement Diagnostic Equipment (TMDE) and manuals. The technician will be able to complete all associated reports, forms and other documentation required. Ensure mission communications meet the operational availability requirement as specified by the Statement of Work (SOW). The Military Satellite Communications (MILSATCOM) technician complies with the Telecommunications Monitoring and Assessment Program (TMAP) and Emission Security (EMSEC) requirements.”

Kilde: US-CO-Thule, Greenland-MILSATCOM Technician
http://jobs.com/

Altså er det ikke længere et spørgsmål om hvorvidt der er Milsatcom-installationer på Thulebasen, men hvor omfattende de er, og hvad de danske politikere kender til beslutningsprocessen om Milsatcoms placering og funktioner. Det står der ikke noget om i traktaten.

Størstedelen af traktaten handler om de amerikanske troppers rettigheder og pligter i Grønland.

Traktatteksten er en uofficiel oversættelse f Holger Terp.

Traktaten på udenrigsministeriets hjemmeside er endnu ikke oversat. Den har følgende lange titel: "Agreement between the government of the United States of America and the government of the Kingdom of Denmark, including the Home Rule government of Greenland, to amend and supplement the agreement of 27 april 1951 pursuant to the North Atlantic Treaty between the government of the United States of America and the government of the Kingdom of Denmark concerning the defense of Greenland (defense agreement) including relevant subsequent agreements related thereto".

Altså: "Aftale mellem Amerikas forenede staters regering, Kongeriget Danmarks regering, herunder Det grønlandske hjemmestyre til forbedrelse og tilføjelser til aftalen fra 27 april 1951 i overensstemmelse med Den Nordatlantiske traktat mellem Amerikas forenede staters regering og kongeriget Danmarks regering om forsvaret af Grænland (forsvarsaftalen) herunder senere relevante aftaler dertil".

Om nogen synes, at der er tale om et kringlet sprog, er dette rigtigt.

Traktaten fastslår at, 1. Thulebasen er den eneste base i Grønland. Bestemmelserne i forsvarsaftalens artikel II skal gælde for etablering af nye baser: 'Thule Air Base is the only defense area in Greenland. The provisions of Article II of the Defense Agreement shall apply to the establishment of new defense areas'.

Dette er en begrænsning af de amerikanske baser i Grønland i forhold til 1951-aftalen; iberegnet dens senere offentliggjorte hemmelige tekniske tillægsaftale. Alle andre amerikanske baser er tilsyneladende rømmet.

Article 2: Nato styrkernes status. NATO Status of Forces Agreement

Denne traktat om Natostyrkernes status handler så vidt jeg har forstået det om fremmede (hovedsageligt amerikanske) troppers opførsel og retssikkerhed i udstationering i et andet NATO-land, skattefrihed, toldfrihed, strafidømmelse ved amerikanske domstole osv.. Overenskomsten indgåes i London dagen før udenrigsministeriets bekendtgørelse om forsvaret af Grønland, 20. juni 1951.

1. Deltagerne norterer sig, at Natotraktaten om styrkernes status har fungeret i Grønland siden 1955: The Parties note that the NATO Status of Forces Agreement (NATO SOFA) has applied in Greenland since 1955.

2. Deltagerne enes om at forsvarspagtens bestemmelser i artikel VII (fra 1951) skal fungere som en tillægsaftale til Natos traktat om styrkernes status: The Parties agree that the terms of Article VII of the Defense Agreement shall apply as a supplementary agreement to the NATO SOFA between the Parties.

3. Deltagerne enes om at forsvarspagtens bestemmelser i artikel VIII erstattes af de tilsvarende bestemmelser i Natos traktat om styrkernes status: The Parties agree that the terms of Article VIII of the Defense Agreement are superseded by the corresponding provisions of the NATO SOFA.

4. Deltagerne enes om at forsvarspagtens bestemmelser i artikel IX erstattes af de tilsvarende bestemmelser i Natos traktat om styrkernes status: The Parties agree that the terms of Article IX of the Defense Agreement shall apply as a supplementary agreement to the NATO SOFA between the Parties.

5. Deltagerne enes om at den første sætning i forsvarsaftalens artikel X slettes, samt at at artiklens bisætninge "en sådan NATO-traktat" refererer til Natos traktat om styrkernes status: The Parties agree that the first sentence of Article X of the Defense Agreement is deleted, and that the term "such NATO agreement" in that Article refers to the NATO SOFA.

Artikel 3: lokalt samarbejde: Article 3: Local Cooperation
1. Deltagerne bekræfter at,
1. The Parties confirm that:

b. I usædvanlige tilfælde af militære flys landinger i Grønland uden for lufthavne konsulter og informerer De forenede staters Kongeriget Danmarks regering, herunder Grønlands hjemmestyre for at sikre den nødvendige beskyttele af miljøet og jagtområder i Grønland: In the exceptional case of planned landings of military aircraft in Greenland outside airports, the Government of the United States consults with and informs the Government of the Kingdom of Denmark, including the Home Rule Government of Greenland, in order to ensure due protection of the environment and hunting areas in Greenland.

Information om plannlagte aktiviteter er altid en god ting, men hvor tit vil der blive brug for denne bestemmelse?

c. I overensstemmelse med forsvarsaftalen som den er føjet hertil og Memorandum om enighed (Amerikanske (bilateriale) aftaler omkring eksempelvis baser, forstærkningsaftaler eller våbenproduktion og -salg) fra 13. marts 1991, og uden at forringe andres traktaters retsstilling vil De forenede staters regering konsultere og informere Kongeriget Danmarks regering, herunder det grønlandske hjemmestyre forud for iværksættelsen af betydningsfulde militære operationer eller faciliteter i Grønland: Consistent with the Defense Agreement, as amended herein, and the Memorandum of Understanding of March 13, 1991, and without prejudice to other relevant agreements and arrangements between the Parties, the Government of the United States will consult with and inform the Government of the Kingdom of Denmark, including the Home Rule Government of Greenland, prior to the implementation of any significant changes to United States military operations or facilities in Greenland.

Det samme gælder for dette afsnit. Der står ikke en lyd direkte i den offentliggjorte aftale om opgradering af Thulebasen til amerikanernes fremtidige missilskjold - eller for den sags skyld om opgradering af instrumenter til anvendelse af kernevåben, med mindre at der reelt er en blancockeck i formuleringen: "De forenede staters regering vil konsultere og informere ... forud for iværksættelsen af betydningsfulde militære operationer eller faciliteter i Grønland"; disse har tilsyneladende ikke fundet sted endnu at dømme efter fremtidsformen i teksten.

Mystikken breder sig, da den danske ambassade i en pressemeddelse på Hiroshimadagen 2004 har fastslået, at 'These agreements pave the way for an upgrade of radar facilities at Thule Air Base, which will support the U.S. missile defense program'. Man må undre sig over, at danske diplomater tolker forsvarsaftalen således, med mindre der i lighed med 1951 aftalen om forsvaret af Grønland er hemmelige tillægsaftaler i 2004 aftalen.

Russerne protesterer mod aftalen, idet de mener, at grønlænderne har sagt ja til aftalen på falske forudsætninger. USA har lovet russerne, at 'det fremtidige missilforsvarssystem ikke vil være rettet mod Rusland', men den geografiske placering af radaren i Grønland, har misilskjoldet potentiale til at true Ruslands nationale sikkerhed, skriver Arbejderen, 19. august 2004.

Spørgsmålet som står tilbage efter den nye overenskomst om forsvaret af Grønland er, om Grønland og Danmark vil eller kan opponere mod et kommende amerikansk ønske om opgradering af Thulebasen til brug i det amerikanske missilskjold. Men også Grønland og Danmark skal være enige om oprustningen før der forhandles. Svaret afhænger formodentlig af, hvilke fordele grønlænderne er i stand til at forhandle sig frem til i fremtiden.

IAs medlem af folketinget, Kuupik Kleist, fastholder i marts 2005, at USA ikke har fået tilladelse til at bruge Thuleradaren i dets missilskjold.
Kilde: Arbejderen, 03/01/2005.

Det ligger i luften, at en fremtidig grønlandsk selvstændighed fra Danmark meget vel kan afhænge af grønlændernes fortsatte accept af den amerikanske base i Thule.

Sjovt nok. Det skulle lige have været en EU-traktat, som var gået igennem det parlamentariske system på samme måde. Så skulle oppositionen nok have krævet en eller flere ministres afgang. Hvor er oppositionen henne? Sover den eller er den taget til stranden i sommerheden? På det sikkerhedspolitiske område er Danmark en bananrepublik, hvor Erasmus Montanus morlille kan flyve.

Til Udenrigsministeriet 31. januar 2005

Sikkerhedspolitisk kontor

Att. Jesper Vahr

Kære Jesper Vahr

Vi har den 28. januar 2005 modtaget dit svar til Arne Hansen angående beslutningen om opgraderingen af Thule-radaren. I den anledning vil vi fremsætte nogle kommentarer og rejser hermed nogle ganske aktuelle spørgsmål, som vi beder ministeren svare på.

Beslutningsgrundlaget var ikke i orden.

Beslutningsgrundlaget for opgraderingen har været enten fortiet eller fordrejet for såvel de danske politikere som for den danske befolkning. Hele processen, der gik forud for selve debatten i folketinget havde mange punkter, som var kritisable. Den tid regeringen afsatte til en offentlig debat var meget kort, og den farvestrålende folder, som regeringen valgte at sende ud som offentlig information udkom så tilpas sent, at de færreste ville have mulighed for at replicere på en fyldestgørende måde. Derfor udeblev de skriftlige indsigelser da også. Dette var dog ikke et udtryk for, at der ikke var en masse indsigelser, der kunne have været medtaget i beslutningsprocessen, blot et udtryk for at denne beslutning skulle tvinges igennem på kortest mulig tid med så få spørgsmål og så lidt debat som overhovedet muligt. I meget lang tid inden USA’s anmodning endelig kom, havde regeringen besvaret alle henvendelser med et standardsvar: ”at man ikke ville tage stilling til denne opgradering, før der forelå en anmodning herom fra USA”. Da denne anmodning så endelig blev officiel, skulle det lige pludselig gå så hurtigt, at man ikke havde tid til at informere befolkningen ordentligt endsige tage en ordentlig debat på et veloplyst grundlag.

Folderen, som regeringen udsendte, lignede til forveksling den engelske udgave, der dannede grundlag for beslutningen af opgraderingen af radaren i England, Fylingdales Radaren. En beslutningsproces, der blev kritiseret af the Defence Committee, som skrev i deres rapport den 29. Januar 2003: ”The Committee deplore the manner in which the public debate on the issue of the upgrade of facilities at RAF Fylingdales has been handled by the Ministry of Defence”. Den danske regering henviste til briternes godkendelse af opgraderingen af Fylingdales Radaren, som en begrundelse for, at danskerne og grønlænderne skulle følge trop. Fylingdales har haft en MILSATCOM installation opført siden 2001. Denne installation var heller ikke nævnt med eet ord i rapporten, der blev sendt ud til offentlig høring. Ej heller var den vist på tegninger eller billeder, der medfulgte den officielle rapport til politikerne.

Et stort flertal i folketinget stemte for en opgradering af radaren, men folketingsdebatten virkede mere vildledende end oplysende. Dette først og fremmest fordi man undlod at fortælle såvel politikerne som befolkningen, hvilke systemer, der reelt er blevet installeret på Thule-basen. Systemer, som efter en opgradering af selve radaren, muliggør et missilangrebs-system – noget helt andet end det missilforsvar, der blev beskrevet i Ministeriets oplysningsmateriale.

Hvornår har Folketinget godkendt MILSATCOM installationen?

Det fremgik også af debatten, at såfremt der skulle ske en 'senere' udvidelse af Thuleradaren til det populært kaldet amerikanske Stjernekrigsprojekt, som USA opbygger, ville Regeringen og Grønlands hjemmestyre tage dette op, når der forelå en ny forespørgsel fra USA herom. En hel ny forhandling med deraf følgende offentlig debat og beslutning i folketinget ville i så fald blive påkrævet. Det er derfor nødvendigt at få svar på, hvornår og med hvilken vedtagelse, at folketinget godkendte MILSATCOM installationen, som er en hjørnesten i USA's såkaldte Stjernekrigsprojekt? Dette bliver beskrevet meget detaljeret i USSPACECOM’s Long Range Plan.

Imidlertid, hvis denne installation allerede være blevet installeret af USA 'inden' tilladelsen til opgraderingen af selve radaren blev givet, kan dette næppe være sket uden forsvarsministeriets vidende! Det ville være til stor hjælp at få svar på, om regeringen nogen sinde har fået en anmodning fra USA om tilladelse til installationen af MILSATCOM, eller om man forventer en efterbevilling af tilladelse til denne installation? Det kan være regeringen blot håber på, at ingen ville lægge mærke til en sådan oprusting med MILSATCOM, hvis det ikke lige var, fordi fredsbevægelsen altså holder et vågent øje med situationen på dette område.

Det er også af allerstørste bekymring at vide, at MILSATCOM findes på THULEBASEN. Formentlig har den eksisteret nogen tid, da man allerede i december 2004 søgte teknikere til denne installations vedligeholdelse. Vil regeringen redegøre for, hvorfor MILSATCOM ikke figurerede i de redegørelser, der er sendt ud til offentlig høring? Hvornår får den danske befolkning oplyst, at denne MILSATCOM er en direkte del af NATO’s atomvåbensystem, idet de britiske atombevæbnede Trident ubåde får deres kommandoer via MILSATCOM, også til affyring af missiler. Såvel NATO, England som USA har helt klart officielt har givet udtryk for, at ville bruge atomvåben først mod 'slyngelstater', hvis deres vitale interesser eller deres tropper er truede.

Hele grundlaget for denne afstemning foregik i et stort underskud af reel information til befolkningen. Ved nærlæsning af USSPACECOM "The Long Range Plan" omhandler dette til sin tid et fuldt udbygget system til kommando, kontrol, kommunikation, computere, overvågning og rekognisering. (C4ISR - Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance), hvori MILSATCOM figurerer.

Globalt kontrolsystem brugt i Irak

Sagt helt firkantet: Dette her handler ikke om et forsvarssystem overhovedet, men et system, der skal overtage global kontrol, med USA’s øverst befalende (CINC), som den der sidder med nøglen til hele kontrollen. Dette store komplekse angrebs og forsvars system skal ikke alene bruges til forsvar af USA, men i høj grad til at holde tropper og materiel i gang i krige, hvor end disse kommer til at foregå - mod alle lande eller oprørere som truer eller blot ser ud til engang at kunne blive en trussel mod den vestlige verdens ”civilisation”. Det skal bruges til såvel kontrol med anti-satellit-systemer, og til at målrette og affyre atomvåben og alskens nye typer af konventionelle våben, der har været under kraftig udvikling og modernisering de seneste år.

Ingen blandt hverken de grønlandske politikere eller de danske politikere stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor alt NATO materiel bliver udstyret med såkaldt 'New Electronic Warfare Equipment'. Dette gælder alt fra atomvåbensystemer til styring af den enkelte soldat ude i felten. For nylig pralede man ligefrem med, at danske F16 fly var de første i Europa, der havde fået dette udstyr i orden. F16 og senere Joint Strike Fighteren vil blive de førende fly for de kommende små atombomber - der er under fuld udvikling og produktion i såvel USA som England. Dette New Electronic Warfare Equipment blev afprøvet i Iraq og styret fra bl.a. Thule basen.

Er Danmark forpligtet til at huse atomvåben i krise – eller krigssituationer?

Et gammelt spørgsmål, som stadig er ubesvaret af ministeren trænger sig på igen i denne forbindelse, nemlig om Danmark er forpligtet til at huse atomvåben i krise- eller krigssituationer, som jo er en del af NATO’s bestemmelser? Da Danmark jo nu er blevet en krigsførende nation er dette spørgsmål højaktuelt

Danmark havde en helt klar holdning til at have atomvåben på dansk grund. I denne elektroniske tidsalder er spørgsmålet: Hvem har kontrol over affyring af atomvåben missiler. Denne kontrol besidder alene USA. Den konstellation af rumbaserede installationer, der er under opbygning og vil blive videre udbygget de næste 10-15 år , er styret via MILSATCOM, og vil afskære alle andre adgang til rummet efter for godt befindende. En stor del af installationerne vil være i kraft i år 2006 efter planen, når opgraderingen af radarerne er færdige. I år 2016 vil USA have hele kontrollen, og kan videreføre de næste punkter på deres langtidsplan uden at behøve at spørge nogen om lov først. Til den tid vil ingen kunne modsætte sig at samarbejde på alle fronter uden at risikere at blive beskyldt for at være en trussel mod USA’s vitale interesser. De burde give regeringen grund til visse overvejelser, før man haster en beslutning igennem om at give USA grønt lys for et sådant projekt.

Hvilke danske firmaer producerer elektronik til USA`s Stjernekrigsprojekt?

Vil Ministeren også venligst redegøre for, hvilke firmaer, der er givet statstilskud til for igangsættelse af forskning og produktion af elektroniske dele til USA's Stjernekrigsprojekt? Hvor stor en rolle økonomisk spiller disse firmaers eksport for Danmarks samlede export?

Det kan godt være at Danmarks erhvervsliv har valgt at holde sig tæt op ad USA, da dette rumkrigsprogram er en ko, der kan malkes de næste 80 år. Men hvad med befolkningen, der skal finansiere dette med sociale nedskæringer til følge. Hvad forventede og forventer regeringen, at en opgradering af Thuleradaren vil betyde i indtjening til det danske samfund og i særdeleshed til det grønlandske samfund? Måske kunne regeringen allerede nu fremlægge nogle tal eller statistikker for, hvorledes situationen har udviklet sig i så henseende siden beslutningen blev taget. Det kan godt være at man vil prøve at henvise til at grønlænderene selv skal have deres ret til at bestemme i dette spørgsmål, men også grønlænderne må i så fald have ret til at vurdere dette spørgsmål ud fra de fulde informationer, der burde være givet inden beslutningen blev taget. I øvrigt er dette et spørgsmål af international betydning, da dette system er en global trussel mod verdensfreden. Det vil føre til øget oprustning, og mod terrorister har det ingen funktion i virkeligheden, med mindre USA vil sønderbombe det ene land efter det andet under påskud af formodede terrorister i landet.

Hvad foregår der på Thulebasen?

Vi vil anmode Udenrigsministeren om nogle helt klare svar på, hvad det er der foregår på Thulebasen i øjeblikket. Såfremt man skulle nå til samme opfattelse, at der rent faktisk er installeret dele til USA`s Stjernekrigsprojekt under dække af en tilladelse til opgradering af materiel til et missilforsvarssystem, vil vi anmode den danske regering om omgående at træffe foranstaltninger til, at USA kommer med en fuld redegørelse herfor.

Enhver opgradering i Thule og andre steder bør ske under streng iagttagelse af de gældende demokratiske danske principper for vedtagelse af sådanne beslutninger. Dette synes ikke at have været tilfældet i denne sag. En vedtagelse om opgraderingen af Thuleradaren til et Missilforsvar, der er opnået ved afgivelse af forkerte oplysninger eller med tilbageholdelse af vigtige detaljer for helhedsforståelsen, og derfor er godkendt under andre forudsætninger, bør erklæres for ugyldig. Derfor henstiller vi til regeringen, at en redegørelse overfor politikerne, såvel som en debat i folketinget herom rejses omgående med krav om at alle installationer til udbygning af USA’s Long Range Plan, herunder MILSATCOM installationen bliver fjernet, så længe der ikke ligger en folkelig og parlamentarisk beslutning til grund for dette udstyrs indsættelse på basen.

En sag for Den internationale domstol i Haag.

Grunden til at installationen bør fjernes helt er, at funktionen af denne installation er i strid med gældende international lov. Ifølge 'The Nuclear Posture Review' er der lige prioritet med hensyn til brug af offensive våben som defensive våben i infrastrukturen af de nye strategiske kapaciteter. USA har i dette dokument indrømmet, at de har indsat offensive atomvåben. Dette er en indrømmelse mod deres egne interesser ifølge professor i international ret Frances Boyle, som har udtalt, at dette kan sende USA’s regering direkte til den internationale domstol i Haag. Dette vil også gælde den danske regering, såfremt det bliver konstateret, at regeringen har været med til at dække over disse ulovlige planer om offensivt brug af atomvåben. Brug af og trussel med atomvåben er og bliver ulovligt i henhold til gældende international lov.

Det er på høje tide, at den danske regering forholder sig til dette, og kommer med nogle helt klare meldinger om i hvilken udstrækning Danmark er USA behjælpelig med opbygningen af Thulebasen til en atomvåbenbase.

Endelig må regeringen også gerne komme med en redegørelse for sin stilling til placering af våben i rummet, da dette spørgsmål i samme forbindelse er højaktuelt?

Med venlig hilsen

Kvinder for Fred

Grete Møller og Ulla Røder

Udenrigsministeriet svarer 25. februar 2005:

Kære Arne Hansen m.fl.

Tak for den opfølgende mail vedr. Thule-basen af 1. februar 2005, hvor du videresender en henvendelse fra Kvinder for Fred. Da denne er en reaktion på min mail af 27. januar 2005, tillader jeg mig at svare - og at gøre det på en gang til både dig og Kvinder for Fred.

Kvinder for Fred rejser en lang række spørgsmål. Jeg vil kommentere tre forhold:

For det første sættes der i mailen spørgsmålstegn ved, om der var afsat nok tid til offentlig information og debat ifm. den amerikanske anmodning om opgradering af Thule-radaren. Det synes jeg, at der var. Vi modtog den amerikanske anmodning den 17. december 2002 i form af et brev fra udenrigsminister Powell. Herefter fulgte halvandet år med intensive dansk/grønlandske konsultationer, offentlig debat i både Grønland og Danmark (jf. nedenfor) og forhandlinger, inden udenrigsminister Per Stig Møller den 28. maj 2004 kunne svare positivt på den amerikanske henvendelse.

Fra første færd var det regeringens linje, at den amerikanske anmodning skulle håndteres i enighed med Grønland. Det førte til intensive kontakter mellem Danmark og Grønland i første halvår af 2003 mhp. at kunne præsentere en fælles dansk/grønlandsk forhandlingsposition. Parallelt hermed var det vigtigt for regeringen at sikre en åben og gennemsigtig proces omkring de dansk-grønlandske overvejelser. Regeringens redegørelse om missilforsvar og Thule-radaren udkom på både dansk og grønlandsk i marts 2003. Redegørelsen var netop et debatoplæg om missilforsvar og var ikke et udtryk for endelig stillingtagen. Herefter fulgte en række offentlige høringer i både Danmark og Grønland i løbet af foråret 2003, ligesom vi oprettede et elektronisk debatforum om missilforsvar. Desuden er de politiske partier i både Danmark og Grønland under hele forløbet blevet løbende orienteret gennnem Det Udenrigspolitiske Nævn og Landsstyrets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Som afslutning på en forespørgselsdebat i Folketinget den 26. maj 2003 udtrykte et bredt flertal støtte til den valgte linje og opfordrede regeringen til sammen med Grønlands Landsstyre at indlede en forhandlingsproces mellem Danmark-Grønland og USA. Med dette brede politiske mandat i ryggen indledtes herefter forhandlinger med USA. Resultatet heraf blev som nævnt i min tidligere mail positivt modtaget af et meget bredt flertal i Folketinget ved en forespørgselsdebat den 26. maj 2004 og først herefter blev den amerikanske anmodning besvaret.

I forlængelse af ovenstående vil jeg for det andet gerne præcisere, hvad Danmark og Grønland egentlig har sagt ja til. Den amerikanske anmodning var ganske klar i sin omtale af, hvad USA ønskede at gøre med Thule-radaren. USA bad konkret om tilladelse til at opgradere Thule-radaren mhp. at tilvejebringe varslingsdata til brug for missilforsvaret. Det blev samtidig understreget, at USA alene forventede mindre ændringer til radaren i form af nye computere, nyt software og yderligere kommunikationslinjer. Det er denne specifikke anmodning - og intet andet - som Danmark og Grønland har besvaret positivt. Den amerikanske anmodning kan i øvrigt findes på vores hjemmeside (http://www.um.dk/NR/rdonlyres/BAEA2D1E-8858-4199-A9B8-7946FCDF9752/0/thule_brev.pdf ).

Endelig for det tredje MILSATCOM. I lighed med en række andre spørgsmål, der rejses i Kvinder for Freds mail, er der tale om en ganske teknisk substans, som det fortrinsvist er Forsvarsministeriet, der har ressort på. Jeg har derfor bedt Forsvarsministeriet om et svar - og det lyder:

"MILSATCOM er en forkortelse for militær satellitkommunikation. Alle former for kommunikation ud af Thule-basen foregår via satellit, idet der ikke er nogen form for landfast kabel eller mikrobølge antenner. Således vil kommunikation af såvel militær som civil karakter foregå via satellit.

MILSATCOM har i den nuværende form eksisteret på Thule-basen siden begyndelsen af 1994, hvor det amerikanske forsvar startede med at opsende kommunikationssatellitter af typen MILSTAR. I årene efter 1994 blev opsendt i alt 4 satelitter af typen MILSTAR. Hovedfunktionen af MILSATCOM på Thule-basen er at sende radardata fra den store varslingsradar til kontrolcentre i USA, en dataformidling, som kræver meget stor kapacitet og sikkerhed.

MILSATCOM tilstedeværelsen på Thule-basen opfattes ikke som en hemmelighed. MILSATCOM installationen på Thule-basen anses ikke umiddelbart at være omfattet af specielle regler, idet der alene er tale om operativ kommunikationsformidling mellem et varslingssystem og dets operatører i hjemlandet. Det er endvidere opfattelsen, at den primære forskel mellem MILSATCOM og civil SATCOM er, at MILSATCOM hovedsagelig anvender krypterede signaler. Det kan afslutningsvis oplyses, at det danske forsvar ligeledes formidler militære informationer via satellit."

For eventuelt yderligere tekniske detaljer henvises til Forsvarsministeriet, som får kopi af denne mail.

Med venlig hilsen

Jesper Vahr
Chef for Sikkerhedspolitisk kontor
Udenrigsministeriet

Kommentar af Holger Terp, 26. februar 2005

Meget interessant og oplysende svar fra udenrigsministeriet.
'USA bad konkret om tilladelse til at opgradere Thule-radaren mhp. at tilvejebringe varslingsdata til brug for missilforsvaret'. Hvornår er MILSAT installationerne oprettet i Thulebasen?

Hvad er 'yderligere kommunikationslinjer'?

Brevet med ansøgningen om opgradering af Thuleradaren til den danske regering kom fra den daværende amerikanske udenrigsminister.
I Storbritannien kom den tilsvarende anmodning om opgradering af radaren i Fylingdales fra forsvarsminister Donald Rumsfeld. http://www.cndyorks.gn.apc.org/yspace/articles/bmd/hoonstatement.htm
Det forekommer besynderligt at der er hele to amerikanske ministeriet indblandet i opgraderinger af et militært varslingssystem.

MILSATCOM er 'operativ kommunikationsformidling' mellem et varslingssystem og dets operatører i hjemlandet', men kommunitkation kan sendes to (eller flere) veje.
Udenrigsministeriet dementerer ikke at MILSATCOM er forbundet til Trident-ubådene. Man kommenterer heller ikke, at der er tale om et specifikt våbensystem.
MILSATCOM tilstedeværelsen på Thule-basen opfattes ikke som en hemmelighed. Meget prisværdigt, Jeg håber, at forsvarsministeriet og Pentagon har de samme opfattelser om hemmeligholdelsen.

Kommentar af Erik Lau Christensen, 27. februar 2005

Der er masser af beskyldninger som har karakter af "ond vilje" eller "skjulte hensigter" som står uimodsagt. Man må måske beklage, at Ulla's brev er så indholdsrigt, at det måske kan siges at være en dyd, at man fra embedsværkets side kun beskæftiger sig med enkelte punkter, og kun i en "god" tone. Men det kan ¨på ingen måde forklare eller bortforklare det faktum, at hovedanklagen mod den danske statsadministration og politiske ledelse er, at man har akcepteret at Thulebasen er blevet en integreret del af det USA-baserede atom-angrebssystem uden denne afgørende ændring er klargjort hverken for Folketinget eller for offentligheden i Danmark.

Det skal bemærkes, at samtlige de punkter hvor Ulla's brev tydeliggør forhold, som viser denne sammenhæng, (herunder Thule-basens rolle under den seneste krig mod Irak og målretning og affyring af atommisiler på f.eks. Trident-ubåde) ikke benægtes i svaret. Det må således - indtil andet klart fremføres fra autoritativ kilde - opfattes som en bekræftigelse af de påstande, som Ulla har fremført i sit brev, og altså en bekræftigelse af det primære: ændringen af Thule-basens funktion til også at omfatte styring af offensiv anvendelse af kernevåben!!!Det skal bemærkes, at samtlige de punkter hvor Ulla's brev tydeliggør forhold, som viser denne sammenhæng, (herunder Thule-basens rolle under den seneste krig mod Irak og målretning og affyring af atommisiler på f.eks. Trident-ubåde) ikke benægtes i svaret. Det må således - indtil andet klart fremføres fra autoritativ kilde - opfattes som en bekræftigelse af de påstande, som Ulla har fremført i sit brev, og altså en bekræftigelse af det primære: ændringen af Thule-basens funktion til også at omfatte styring af offensiv anvendelse af atomvåben!!!

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk.
Locations of visitors to this page