Det danske Fredsakademi

Nobelfredsprisens historie

Den norske Nobelkomite har gjort det igen. Under stor debat og med offentlig erklæret uenighed iblandt kommiteens medlemmer, har den givet den pris, der oprindelig var bestemt til at skulle tilfalde personer, der havde arbejdet aktivt i fredens tjeneste, til politikere, der slås.
Nobelfredsprisen for 1989 blev tildelt tre politikere fra Mellemøsten, Yasser Arrefat fra PLO, den israelske ministerpræsident Rabin og den israelske udenrigsminister Shimon Peres.

Af Holger Terp

Disse politikere, der i årevis har bekæmpet hinanden, er nu enedes om at begrænse den organiserede voldsanvendelse, men de er endnu ikke kommet så langt som til at skabe fred i området.
Derfor er selvstyreaftalen for palæstinenserne ikke mere værd end München-aftalen var det for freden i Europa i mellemkrigsperioden. Så længe konfliktens parter endnu ikke har omsmeltet deres våben til vingårdsknive, så længe vil der ikke blive fred i området.
Der er ikke nogen grund til at uddele fredspriser til personer der ikke skaber fred. Og fred kommer der ikke, så længe politikerne i mellemøsten insisterer på at anvende middelalderlige politiske midler som våben og militærstyrker til at løse nutidens politiske problemer.
Det er i øvrigt tredje gang Nobels fredspris uddeles i forbindelse med den politiske situation i Mellemøsten. Første gang var i 1948 og anden gang var i 1978.

NOBELFREDSPRISENS HISTORIE

Nobelprisernes ophav er den svenske våben- og krudtfabrikant Alfred Nobel, der året før han døde, testamenterede sin enorme formue til uddeling til videnskabelige priser.

Fredsprisen blev indstiftet som den sidste pris (mens Nobel levede) efter pres fra den østrigske pacifist og forfatter Bertha von Suttner, der dengang var verdensberømt for antikrigsromanen "Ned med Vaabene". Bertha von Suttner kendte Alfred Nobel, idet hun havde arbejdet som sekretær for ham i Paris.

Før de to mødtes første gang, kendte Nobel intet til fredsbevægelserne. Den svenske opfinder var en sammensat personlighed. Som Nobel forklarede Bertha von Suttner: "Jeg ville gerne opfinde et materiale eller en maskine med evne til så frygtlig masseødelæggelse, at krig derved ville blive umuliggjort for evig".
Nobels videnskabelige priser uddelels i Stockholm, mens fredsprisen uddeles i Oslo.

ØKONOMI

Nobelfonden er en god forretning, med et meget stort overskud, hvilket indebærer, at den kontante værdi af Nobelprisen hele tiden øges.

Den samlede formue var i 1992 på cirka 800 milioner kriseramte svenske kroner som forrentes med cirka 10 procent om året, bl. a. fordi Fonden ophørte med at betalte indkomstskat i Sverige i 1946 og bortset fra USA er selve Nobelprisen heller ikke skattepligtig.


Regnskab/mill SKr. 1986 1992
Invisteret Kapital    
Bogført værdi 432 1428
Handelsværdi 816,7 1792
Indkomst    
Udgifter 32,5 109,7
Fortjneste 6,3 12,1
Kapital 26,2 97,6
Hovedfonden 177,1 502,5
Prismodtagerfonden 88 294,8
Nobel foundation fonden 19 57,3
Fonde ialt 284,1 854,6

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkereisning mot Krig, har Nobelstiftelsen i Stockholm foretaget invisteringer i den svenske våbenindustri. Nobelstiftelsen har aktier i mindst to våbenfabrikker: Incentive og Ericsson-gruppen.
Incentive ejer hele Hägglunds Vehicle AB som er en storproducent af tanks og panserede bæltekøretøjer. Virksomhedens ordrer var i 1994 på 2,8 mia. SKR.
I Ericsson-gruppen er der en betydelig produktion af våbensystemer og militært udstyr. Ericsson Microwave Systems AB har over 2.000 ansatte og i 1994 var virksomhedens militære omsætning på 2,048 mia. SKR. Ericsson Microwave Systems AB laver elektronik til missiler, radarsystemer til anti-luftsskyts og militære kommunikationssystemer.



DET NORSKE STORTING

Når det norske Storting i 1897 fik ansvaret for uddelingen af fredsprisen, kan der være tre nulige forklaringer:

  1. Fordi Norge siden 1890 havde været et af forgangslandene i kampen for at få indført international voldgift i stridigheder landene imellem. Voldgiftsagen blev sat på den politiske dagsorden i Norge i 1892 med en stortingsvedtagelse som tjente to formål: at få løsrevet Norge fra unionen med Sverige uden at det kom til krig mellem broderfolkene og at få øget interessen for fredssagen i Norge. Begge dele lykkedes over al forventning.
  2. Unionsstriden mellem Norge og Sverige var på dette tidspunkt meget heftig og Nobel kan have håbet på, at fredsprisuddelingen i Oslo kunne køle gemytterne ned. Unionsstriden viste sig at være yderst sejlivet. Først i 1905 blev Norge uafhængig af Sverige. Blandt de vigtigste norske fredsgrupper, der blev oprettet i denne periode, var Norges Fredsforening i Oslo.
  3. Nobels beundring for den verdensberømte norske forfatter og fredsforkæmper Bjørnstjerne Bjørnson.

Stortinget nedsatte blandt sine medlemmer en Nobelkomité på fire personer, alle mænd, der skulle sørge for det praktiske arbejde med hensyn til at bestemme, hvem der skulle modtage prisen. I dag består komiteen af fem personer. Medlemmerne af Nobelkomiteen afspejler dermed både på godt og ondt de politiske forhold i Norge. Er der et konservativt flertal i Stortinget, er der et konservativt flertal i Nobelkomiteen og er der et socialdemokratisk flertal i Stortinget er der et socialdemokratisk flertal i Nobelkomiteen.
I forbindelse med diskussionen om den tyske journalist Carl von Ossietzkys nominering til prisen i 1935 blev det besluttet, at ingen siddende ministre må være medlem af fredspriskomiteen. Det skal tilføjes, at komiteens sammensætning ikke helt er den personsammensætning man havde forestillet sig i fredsbevægelserne.

NOBELINSTITUTTETS BIBLIOTEK

I forbindelse med komiteens oprettelse grundlagdes i 1901 et institut og et bibliotek som skulle hjælpe Nobelkomiteens medlemmer til at træffe den vanskelige afgørelse om, hvem der skulle modtage årets fredspris. I dag har biblioteket en meget omfattende og meget sjælden samling af specielt ældre fredslitteratur, men det rummer også publikationer om international politik, international økonomi, folkeret, international ret og historie.
Blandt specialsamlingerne i biblioteket er, ikke overraskende også en stor samling værker om Alfred Nobel og fredsprismodtagerne. Biblioteket er desuden depotbibliotek i Norge for publikationer fra Folkeforbundet, FN og EU og har mellem 150.000 og 200.000 bind.

REGLER FOR NOMINERING TIL FREDSPRISEN

Kandidaternes navne skal Nobelkomiteen have modtaget senest 31. januar det år, hvor prisuddelingen finder sted. Selve tildelingen finder sted 10. december, den dag, Alfred Nobel døde. Kandidaterne til fredsprisen udpeges af de nomineringsberettigede personer, som er

  • medlemmer af Nobelkomiteen og dennes rådgivere,
  • regerings- og parlamentsmedlemmer,
  • medlemmer af Den interparlamentariske Union,
  • medlemmer af Den internationale domstol i Haag,
  • medlemmer af Det internationale Fredsbureaus kommission,
  • medlemmer og korresponderende medlemmer af Institut for International Ret,
  • universitetsprofessorer i politisk videnskab, historie og filosofi
  • samt tidligere fredsprismodtagere.

Kandidaterne til fredsprisen kan både være enkeltpersoner og organisationer. På det sidste punkt adskiller fredsprisen sig fra de andre Nobelpriser som kun kan gives til enkeltpersoner. Den første fredspris i 1901 var på 150,000 svenske kroner. I 1993 var prisen vokset til cirka 6,7 millioner svenske kr.
Man bemærker, at flertallet af de nomineringsberettigede består af politikere, diplomater og akademikere. Det er også blandt disse grupper, de fleste prismodtagere findes. Listerne over kandidaterne til fredsprisen er fortrolige og Nobel fredspriskomiteen skal, i modsætning til de andre priskomiteer, ikke begrunde sit valg.

PRIS FOR FRED?

Nobels testamentes bestemmelser fastslår, at fredsprisen skal tildeles den, som "mest eller bedst har virket for folkenes forening, afskaffelse eller minskning af stående hære samt dannelse eller udbredelse af fredskongresser".
Man kan altså konstatere, at der i Nobels testamente vedrørende fredsprisen er tre hovedkriterier for modtagelsen af fredsprisen:

  1. Dem, som mest eller bedst har virket for folkenes forening.
  2. Dem, som mest eller bedst har virket for afskaffelse eller minskning af stående hære, det vi i dag kalder nedrustning eller afrustning og
  3. Dem, som mest eller bedst har udbredelse af fredskongresser.

Punkt et og tre er begge meget vagt formuleret. Er dannelsen og udvidelsen af EU en forening af folkene? Skal fredskongresserne være etableret af fredsbevægelserne eller diplomaterne?
De første nobelfredspriser blev givet til folk, der gennem et langt liv havde arbejdet inden for de borgerlige fredsbevægelser, men allerede fra starten i 1901 var der uenighed imellem komitemedlemmerne om, hvem der skulle modtage priserne. Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson der var et af de fire medlemmer krævede allerede fra de første prisuddelelser i 1901, at Bertha von Suttner skulle have prisen. Hun fik den dog først i 1905 efter at Bjørnson offentligt truede med at trække sig ud af komiteen. Senere i 1926 blev Bertha von Suttners betydning for fredsprisens grundlæggelse underkendt af professor Schück der skrev et mindeskrift om Alfred Nobel, idet han gav udtryk for, at hendes indflydelse "är ett misstag, i vajre fall en högst betydande överdrivelse". Det skulle blive en anden dame Ursula Jordfald som protesterede mod denne vurdering, der senere er blevet anvendt i en lang række biografier over Alfred Nobel.

Nobels fredspris er blevet givet til en lang række etablerede politikere, der enten var statsoverhoveder eller ministre. Det vil med andre ord sige, at fredsprismodtagerne i mange tilfælde har været meget gamle, da de modtog prisen. Man bemærker også, at blandt de prisuddelinger der hidtil har fundet sted, har kvinder modtaget mindre end en tiendedel af priserne.

  • Den ene af de to første nobelfredsprismodtager var schweizeren Henri Dunant som grundlagde Det internationale Røde Kors som også har fået prisen flere gange i 1917, 1944 og i 1963. Røde Kors har aldrig været en fredsorganisation eller en fredsbevægelse, men er en organisation, hvis medlemmer lapper sammen på folk, der er såret i krig, så de kan fortsætte kampen.
  • I 1920 deler den amerikanske præsident Woodrow Wilson og den forhenværende franske premierminister Léon Bourgeois prisen. Prismodtageren havde taget del i oprettelsen af Folkeforbundet, der ikke var noget folkenes forbund, men et stormagtsforbund som søgte at bevare en ligevægt i de europæiske staters kolonipolitik. Folkeforbundet kunne eller ville intet foretage sig, med mindre der var enstemmighed i Folkeforbundsforsamlingen i Genève og det var der aldrig.
  • I 1926 deles prisen mellem en række udenrigsministre, der havde været med til at udarbejde en international pagt, Brian-Kellog-pagten som forbød anvendelse af krig. Der var første gang man i folkeretten havde en sådan aftale, men den har, set i historiens bakspejl ikke haft den store effekt. Måske var det en idé at genoplive den.
  • Under den kolde krig fik den amerikanske udenrigsminister Georg Marshall, der i sin fritid var præsident for den amerikanske afdeling af Røde Kors, Nobelfredsprisen, med begrundelse i den såkaldte Marshall-hjælp til den europæiske genopbygning efter anden verdenskrigs ødelæggelser. Marshall-hjælpen var en amerikansk økonomisk hjælp med så mange politiske betingelser, at den sikrede amerikansk dominans i Vesteuropa, både økonomisk og militært. Den militære dominans sikredes under hele den kolde krig ved hjælp af Atlantpagten.
  • Efter afslutningen af Vietnamkrigen fik den daværende amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger og vietnameseren Le Duc Tho fredsprisen i 1973. Le Duc Tho var ene om at have pli nok til at afstå modtagelsen. Kissingers rolle i udvidelsen af Vietnamkrigen, så den også kom til at omfatte Cambodja, er velkendt og veldokumenteret.
  • Fem år senere delte den ægyptiske præsident Anwar Sadat og den israelske Premierminister Menachim prisen under stor international undren. Begin, der oprindeligt var født i Polen, var internationalt kendt som terrorist under israelernes frihedskamp mod englænderne under anden verdenskrig.

MANGLENDE FREDSPRISUDDELELSER

Man bemærker specielt, når man gennemgår listen over Nobel fredsprismodtagere, at pioneren af den kollektive ikkevoldelige kampform Mohandas Gandhi aldrig har modtaget fredsprisen, selv om han var nomineret både i 1937 og i 1947.
Nomineringen af Gandhi i 1937 kom på et meget uheldigt tidspunkt, hvor Nobelkomiteen lige havde været i strid modvind på grund af tildelingen til Carl von Ossietzky året før og denne gang turde man ikke lægge sig ud med London.
Den engelske pacifist Bertrand Russell modtog heller ikke prisen og det kan også undre en og anden, at den norske fredsforsker professor Johan Galtung endnu ikke har modtaget fredsprisen.

RIMELIGE FREDSPRISMODTAGELSER

Det skal understreges, at der i de små hundrede år Nobels fredspris har været uddelt, har været givet priser til fredsfolk, fredsbevægelser samt til menneskerettighedsorganisationer, hvis modtagelse af fredspriser ser mere ud til at være i overensstemmelse med testamentators ønsker.
Af fredsfolk, der har modtaget Nobels fredspris, kan bl.a. nævnes Frederik Bajer som fik en halv pris i 1908. Bajer var en noget sammensat fredsforkæmper, idet han var imod militærnægtelse, en holdning som truede med at splitte Dansk Fredsforening, som Bajer stiftede og var formand for, i årene efter århundredeskiftet. Af pacifister som har modtaget Nobels fredspris kan bl.a. nævnes:

  • den østriske pacifist Alfred Hermann Fried (1911),
  • den tyske pacifist Ludwig Quidde (1927),
  • den svenske biskop Nathan Söderblom (1930),
  • den amerikanske socialarbejder og pacifist Jane Addams (1931),
  • den tyske pacifist og journalist Carl von Ossietzky (1935),
  • Den amerikanske professor i historie Emely Greene Balch (1946),
  • den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr.(1964),
  • socialdemokraterne Villy Brandt (1971)
  • og Alva Myrdal (1982),
  • borgerrettighedsforkæmperne Aung San Suu Kyi (1991)
  • og Rigobertha Manchú (1992).

Blandt organisationerne som har modtaget prisen, forekommer det rimeligt, at Institut de droit International fik prisen i 1904, at the International Peace Bureau fik prisen i 1910, at Kvækerne fik prisen i 1947 og at Internationnal Psysicians for the prevention of Nuclear War fik prisen i 1985.
Flere navne på andre fredsprismodtagere end dem, der er nævnt i denne artikel, fremgår af den efterfølgende litteraturliste.

LITTERATURLISTE

KATALOGER OG PLANER FRA NOBELINSTITUTTETS BIBLIOTEK

Bibliotekskataloger bruges til at orientere sig om et biblioteks bestand af bøger, tidsskrifter m.m..

  • Redegjørelse for Plan for Det norske Stortings Nobelkomités bibliotek / Chr. L. Lange. - Kristiania [Oslo] : Det norske Stortings Nobelkomite, 1902. - 9 s.
  • Biografier i Nobelinstituttets bibliotek : en bibliografi : nordiske personer / . - Oslo : Nobelinstituttets bibliotek, 1964. - 14 s. 30 cm.
  • Catalogue de la Bibliothéque de L'Institut Nobel Norvêgien : 1. Litterature Pacifiste / Catalouge of the Norwegian Nobel Institute : 1. Pacifist Literature : Bibliography of the Peace Movement. - Kristiania [Oslo] : Nobelinstituttets Bibliotek ; Aschehoug, 1912. - 238 spalter ; 30 cm.
  • FN-Publikasjoner : Kurs ved Nobelinstituttets bibliotek 8.-10. oktober 1970 / redaktør Björg Löken ; redaktør Elisabeth Melbye. - Oslo : Norske Forskningsbibliotekarares Forening, 1971. - 64 s.
  • International Peace-Keeping Operations (IPKO) : en liste over boksamlingen / . - Oslo : Nobelinstituttets bibliotek, 1991. - 23 s. ; 30 cm.
  • International Peace-Keeping Operations (IPKO) : en liste over boksamlingen / . - Oslo : Nobelinstituttets bibliotek, 1976. - 25 s.
  • Litteratur om fredssaken på nordiske sprog i Nobelinstituttets Bibliotek 1975 - 1086 / Anne Cecilie Kjelling. - Oslo : Nobelinstituttet i Oslo, 1986. - 5 s. ; 30 cm.
  • Nobel : The man and his prizes. - Amsterddam : Elsevier Publications, 1972. - 637 s.
  • Nobels Fredspris : En bibliografi / The Nobel Peace Prize : A bibliography. - Oslo : Nobelinstituttets Bibliotek, 1976. - 5 s. ; 30 cm.
  • Pacifism in Russia : a selective bibliography of literature in the Library of the Norwegian Nobel Institute : Prepared for the seminar "The History of the Russian Peacemaking as an Integral Element of the World Peace Movement", Moscow, September 21-27, 1992 / Anne Cecilie Kjelling. - Oslo : Nobelinstituttet i Oslo, 1992. - 8 s. ; 30 cm.
  • Peace Museums : a selective bibliography of literature in the Library of the Norwegian Nobel Institute : Prepared for the Conference on the Formation of a Museum for Peace in the UK, and International Meeting of Peace Museum Directors, Bradford, September 10 - 12, 1992 / Anne Cecilie Kjelling. - Oslo : Nobelinstituttet i Oslo, 1992. - 3 s. ; 30 cm.
  • Peace Organistions during the Inter-war years : a selective bibliography of literature in the Library of the Norwegian Nobel Institute : The International Conference on the Acceptance of Peace movements in national societies during the inter-war period 1919 - 1939 Stadtschlaining, September 25. - 29, 1991 / Anne Cecilie Kjelling. - Oslo : Nobelinstituttet i Oslo, 1991. - 8 s. ; 30 cm.

UDVALGTE VÆRKER OM ENKELTE NOBELFREDSPRISMODTAGERE

Addams, Jane

  • Jane Addams (1860-1935) / Elisabeth Rotten. - Zürich : Internationalen Frauenliga für Frieden und Freiheit ; Schweizerischer Zweig, 1936. - 50 s. ; port.

Bajer, Frederik

  • Livserindringer : Udgivne af hans Søn / Frederik Bajer. - København : Jul. Gjellerups Forlag, 1909. - 543 s. : ill.

Brandt, Willy

  • Erindringer / Willy Brandt. - København : Munksgaard, 1990. - 234 + 210 s. : ill. ; 23 cm. - ISBN 87-16-19942-1

FN-soldater

  • The Blue Helmets : A Review of United Nations Peace-Keeping / . - New York : United Nations, 1985. - 350 s. - ISBN 92-1-100275-3
  • FNs fredsbevarende aktioner : Teoretiske synsvinkler på FN som konlfiktløsende tredjepart / Jesper Jacobsen ; Henning H. Lund. - København : Akademisk forlag, 1990. - 203 s. - ISBN 87-500-2875-8
  • FN-tropper / Ole Karup Pedersen. - København : Dansk Samråd for Forenede Nationer, 1965. - 94 s. : ill.
  • Pernament FN-styrke : Et forslag / [Formand] Lord Pakenhamt. - København : Een Verden, 1957. - 35 s.
  • Alternativ til NATO : Et dansk FN-forsvar / Eggert Petersen. - København : Fremad, 1969. - 132 s.

Gorbatjov, Michael

  • Michael Gorbatjovs forelæsning ved overrækkelsen af Nobels Fredspris i Oslo 5. juni 1991 / Mikhail Gorbatjov. - København : Novosti ; Ian Info, 1991. - 9 s.

King, Martin Luther

Mitt liv med Martin Luther King / Coretta Scott King. - Falköbing : Gummessons, 1969. - 389 s. : ill.

Kissinger, Henry

  • Kissinger, Cambodja og Vietnamkrigen
    Sideshow : Kissinger, Nixon and the Destruction of Cambodia / William Shawcross. - London : Fontana, 1980. - 467 s. - ISBN 0-2000-636077-7

Luthuli, Albert

  • Let my People go : An Authobiography / Albert Luthuli. - London : Collins ; Fontana, 1963. - 218 pp. : ill.

Mac Bride, Seán

  • The Imperatives of Survival : Nobel Lecture, December 1974 / Seán Mac Bride. - Oslo : The Nobel Foundation, 1975. - Les Prix Nobel s. 207-222.

Manchú, Rigobertha

  • Jeg hedder Rigobertha : Et liv og en stemme fra Guatemala / Elisabeth Borgos. - København : Mellemfolkeligt Samvirke, 1992. - 307 s. - ISBN 87-7028-455-5

Nansen, Fridtjof

  • Fridtjof Nansen : Eventyret og freden / Harald Bjørke. - Oslo : Folkereisning mot Krig, 1992. - 94 s. : ill. . - ISBN 82-1990409-30-3
  • Fridtjof Nansen / Jens Marinus Jensen. - København : Det danske Forlag, 1944. - 215 s.
  • Fridtjof Nansens saga / Jens Marinus Jensen. - århus : Aros, 1961. - 154 s. : ill.
  • Fridtjof Nansen / Fritz Wartenweiler. - Erlenbach ; Zürich ; Leipzig : Rotapfel-Verlag, 1930. -292 s.

Noel Baker, Philiph

  • Fighter for Peace : Philip Noel-Baker 1889-1982 / David J. Whittaker. - York : William Sessions, 1989. - 401 s. : ill. - ISBN 1-85072-056-8

Ossietzky, Carl von

  • Ossietzky : Fredens Forkæmper som friviligt blev Martyr i Koncentrationslejren og er indstillet til Nobels Freds-Pris / Kurt Singer. - København : Frem, 1936. - 45 s.
  • Carl von Ossietzky : 1889-1938 : Ein Lebensbild : "Von mir ist weiter nichts zu sagen" / Carl von Ossietzky ; redaktør Richard von Soldenhoff. - Weinheim ; Berlin : Quadriga, 1988. - 336 s. : ill. ; 30 cm. - ISBN 3-88679-173-4
  • Schottes, Chritoph: Die Friedensnobelpreiskampagne für Carl von Ossietzky in Schweden. - Oldenburg, BIS, 1997. - 233 pp. (Schriftenreihe des Fritz Küster-Archivs). - ISBN 3-8142-0587-1

Theresa, Mother

  • Mother Teresa : Fra barn til nonne / Ulla Dietl. - København : Branner og Korch, 1989. - 68 s. : ill. - ISBN 87-411-5610-2

Schweitzer, Albert

  • Fredens problem : Tale holdt ved modtagelsen af Nobelfredsprisen i Oslo den 4. november 1954 / Albert Schweitzer. - København : Branner og Korch, 1954. - 16 s.
  • Albert Schweitzer : Lægen i Urskoven / A.M. Sunesen. - København : Gyldendals Boghandel, 1935. - 46 s. ; Fri læsning ; 9)


Bertha von Suttner

Bertha von Suttner er der desværre ikke gjort så meget væsen ud af, i de forskellige værker om fredsbevægelsernes historie, til trods for hendes utvistlige store betydning for det organiserede fredsarbejde i årene før og efter århundredskiftet. En betydning, der øges, hver gang Nobelkomiteen giver en pacifist fredsprisen.
Derfor har jeg gjort lidt ekstra stads ud af henne her, med håbet om, at der er nogen der tager hanske op og laver en ny biografi over hende. Når jeg siger, at hun i dag ikke er særlig kendt kan det illustreret med den oplevelse, jeg havde, da jeg ringede ind til KVINFO for at undersøge, hvad de havde af publikationer om og af Bertha von Suttner. Kvinden jeg snakkede med sagde, at hun aldrig havde hørt om hende.
Når der er medtaget enkelte lokaliseringer af værkerne, så hænger det sammen med det fakta, at selv om man ved at der er tale om bedagede værker, og mange af publikationerne om nobelfredsprismodtagerne kan lokaliseres på Nobelinstituttets bibliotek, så vil bibliotekarerne insistere på, at man låner værket gennem det interurbane lånesamarbejde på det nærmeste bibliotek, der er i besiddelse af den ønskede publikation.
Udvalgte værker af Bertha von Suttner, hvis fulde navn er Bertha von Felicia Sophia Kinsky Suttner.

  • Herlige Minder, en Virkelighedsskildring og Barbari i Luften. - København : Frimodt, 1913. -48 s.

Udvalgte biografier om Bertha von Suttner

  • Bertha von Suttner und die Anfänge der Oesterreischischen Friedensbewegung. - Wien : Wiens Historisches Museum, 1950. - 62 s.
  • Bertha von Suttner : I kamp mot våpene / Harald Bjørke. - Oslo : Folkereisning mot Krig, 1989. - 82 s. : ill. - ISBN 82-1990409-41-9 (Kan formodentligt stadig købes hos Folkereisning mot Krig).
  • To Kvindepotraiter : I. George Eliot ; II. Bertha von Suttner / Therese Brummer. - København : V. Hostrup Schultz Forlag, [1895]. - 101 s. (Udgivet i Anledning af Kvindernes Udstilling 1895). (Registreret i Basis).
  • Bertha von Suttner, Jane Addams : To som har fått Nobel-Fredsprisen / Alice Salemon. - Oslo : I komisjon hos H. Aschehoug, 1935. - 89 s. : ill. (Registreret i Basis).
  • Bertha von Suttner og Nobels Fredspris / Ursula Jorfald. - Oslo : Eget forlag, 1963. - 149 s.
  • Bertha von Suttner und ihre Töchter : Ein Versuch : Das Leben der Friedensnobelpreisträgerin und ihr große Zeil : Die Frauenbewegung in Deutschland und der Friedensgedanke : Die friedensarbeit der deutschen Frau in unser Zeit / Clara Marie Faßbinder. - Gelsenkirchen : Westdeutsche Frauenfriedenbewegung, 1964. - 50 s. : ill.
  • Fredspristagaren Bertha von Suttner väskaben med Alfred Nobel / Ingegerd von Schèele . - [Trykt i Borås] : [Eget forlag], 1988. - 96 pp. : ill. (Findes på Malmö Stadsbibliotek).

NED MED VAABNENE

Vedrørende "Ned med Vaabnene", Bertha von Suttners absolutte skønlitterære hovedværk, så findes den i flere forskellige danske, norske og svenske udgaver. Beklageligvis er de alle ældre udgaver.

  • Ned med Vaabnene. - Ringsted : 1892. Ikke i Boghandlen.
  • Ned med Vaabnene : Et Livs Historie. - København : Dansk-Norsk Forlagskompani, 1910. - 354 s.
  • Ned med Vaabnene : Et Livs Historie. - København : F. A. Geisler & Sønner, 1910. - 384 s. : ill. Denne udgave af romanen er ikke registreret i Dansk Bogfortegnelse og den er heller ikke registreret i Det kongelige Bibliotek.
  • Ned med Vaabnene : Et Livs Historie. - København : John Martin, 1914. - 304 s.
  • Ned med Vaabnene. - København : Nationalforlaget, 1928. - 319 s. Ikke i Bogfortegnelsen. (Registreret i Basis).

Svenske og norske udgaver af Ned med Vaabnene

  • Ned med Vapnen! En Lefnadsaga. - Stockholm : , 1906. - 436 s.
  • Ned med vaabnene. - Kristiania [Oslo] : [?] 1891. - 314 s.
  • Ned med vaabnene! - Kristiania [Oslo] : [?] 1904. - 464 s. Intelligenssedlernes og Nationalbladets följeton.
  • Ned med Vaabnene : et livs historie. - Kristiania [Oslo] : Olaf Norlis Forlag, 1906. - 376 s. ; andet oplag.
  • Ned med Vapnene. - København ; Malmö ; Berlin : Baltiska Förlaget, 1928. - 381 s.
  • Ned med vaabnene. - Oslo : [?] 1954. - 367 s.

Ned med Vaabnene blev efterfulgt af romanen Marthas Kinder (udkommet på tysk i 1903). Efterfølgeren er, så vidt jeg er orienteret, ikke oversat til dansk.

Nobelprisen og økonomi

Nobel Foundation Directory /. - Stockholm : Nobel Foundation, udkommer hvert andet år. - cirka 151 s.

Indholdsfortegnelse: Alfred Nobel - Økonomien - Historien - Biblioteket - Nomineringen - De udvalgte - De glemte - De rimelige - Bertha von Suttner - Litteraturliste -

Nobel Peace Prize Winners 1901-1997
Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.
Locations of visitors to this page