antisemitisme

Tysk sammensat begreb af anti og semetisme. Semitter er efterkommere af Shem; altså både jøder, arabere og andre folkeslag i Mellemøsten og Afrika.
Begrebet er udvirket i 1879 af den tyske forfatter Wilhelm Marr til at beskrive de samtidige anti-jødiske kampagner i Europa.
Begrebet anvendes til at beskrive alle former for modstand mod jøder og jødehad igennem historien.
Antisemitisme er had til jøder generelt, eksempelvis tysk nazismes jødehad 1933-1945 som førte til udryddelse, folkemord, holocaust, af jøder i koncentrationslejre, samt, eksempelvis den franske lov om 'jøders undtagelsesstilling' fra 1940. Antisemitiske omfatter også tyske militærforordninger om 'jøders særstilling' i tysk besatte lande under anden verdenskrig.
Antisemitisme er ikke specifik kritik af israelske politikere, militærfolk, efterretningstjenester, masseødelæggelsesvåben eller bosættere. Kronikserie af den tyske redaktør Georg Bernhard i Politiken, marts 1933 om 'de tyske jøders fortvivlede situation'.
Se også: Antizionisme ; autodafe ; Dansk Antijødisk Liga ; Dansk Forening til Fremmede Elementers Begrænsning ; die Harand-Bewegung im Ständestaat (Østrig) ; islamfobi ; Komitéen af 4. maj 1933 ; progrom ; racisme ; die Weltbewegung gegen Rassenhass und Menschennot ; zionisme.

Litteratur

Bak, Sofie Lene: Dansk Antisemitisme 1930-45. Aschehough, 2004. - 600 s.
Balslev, Benjamin: Racekampen i Tyskland.
- København : Israelmissionens Bogfond, 1934. - 30 s.
Benedictsen, Åge Meyer: Jøderne og Jødehadet. - København : J. Erslev, 1906. - 16 s.
Hansen, Marius: Vor stilling og ansvar overfor nutidens Antisemetisme.
- København : Israelmissionens Bogfond, 1934. - 15 s.
Haxen, Ulf.: Det lille mirakel. Gyldendal, 2003.
Olsen, Albert: Antisemitisme og Racedogme i moderne tysk Politik.
I: Acta Jutlandica V. 1933. [Haves: Statsbiblioteekt].


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page