bedrag

Krigens psykologiske virkemiddel er bedrag. Hvis det lykkes en krigsmagt at narre fjenden, kan krigen være vundet uden tab. Eksemplerne er utallige, f.eks. Tordenskjolds bedrag i Marstal overfor den svenske kommandant, som troede på, at den danske styrke var mange gange større, eller da Nielson's forhandler, og som narrede den danske konge og fik denne til at tro, at englænderne ville nedkæmpe og destruere de danske skibe, som lå forankret på reden, på det tidspunkt, hvor Nielson reelt overvejede at opgive den videre kamp. Militærfolk lærer i hele deres træning, at give indtryk af noget, som ikke altid er rigtigt, f.eks. må soldaten aldrig vise frygt, selvom den pågældende er ved at tisse i bukserne af angst.
Bedraget har udviklet sig professionelt, også på det civile område, f.eks. i NAZI-tysklands propaganda, som vildførte det meste af befolkningen. På samme vis har USA ført en propagandakrig i det skjulte - også i Europa - under den kolde krig for at modvirke Europæiske befolkningers og politikeres forsøg på at finde et tredie standpunkt mellem de to stormagter USA og Sovjet.
USA og NATO har i stigende grad anvendt propaganda for at sikre sig folkelig opbakning bag militære indgreb, som ellers ville være vanskelige at gennemføre. Det virker som om professionelle reklamefirmaers designede kampagner er ved at afløse folkelige debatmøder med politikerne som grundlag for f.eks. valg. Det kan ses som en skjult krig mod demokratiets grundlag.
Erik Lau Christensen

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page