Frivillig livvagt for danske og norske konger. Kendes fra Knud den store i England
og frem til 1300-tallets Norge Retsforeskrifter omkring hirden
kaldes for vederlaget eller hhv. vederlov og tingslid. En hird
ledes af en drot. Hirden omdannes i
den tidlige europæiske
middelalder til kongens
ombudsmænd; herremandsstanden, godsejerne.
I middelalderen kaldtes militærpolitifolk for profossen og stokkeknægte. I det 19. århundrede feltgendarmeri.
Litteratur
Arup, Erik: Hirden. I: Danmarks Historie I, s.
171-175. Hedegaard, E. O. A.: Middelalderens kongelige hird : En
militærorganisatorisk undersøgelse. I:
Militært tidsskrift, 1982 s. 54-76.