Græsk: Vidne. Den, der under forfølgelse vidner
ved sin død = blodvidne kendes i alle religioner og i
politik.
Martyriet og ærefrygten for
martyrerne og deres efterladenskaber er udgangspunktet for helgen- og relikviedyrkelse.
Martyriet betragtes som en bloddåb, der renser for synd.
Beretninger om martyrernes forhør og henrettelse registreres i martyrakter og i
et martyrologium, der er en fortegnelse over martyrer, ordnet efter
månedsdage, til brug ved fester til martyrernes
ære.
Se også: Reformationsmartyrologium.
Litteratur
Gad, Tue : Martyrologier i Det kongelige Bibliotek og
Martyrologiet fra Nysted. I: Fund og Forskning, Bind 13 (1966).
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=100965