valg
- Latin: Mulighed for en
vælger at beslutte sig mellem flere reelle alternativer, kandidater.
Det, at vælge, udvælgelse.
Politiske valg kendes fra oldtidens grækenland og begrebet
bliver almindeligt i den tidlige europæiske middelalder, 1200
tallet. Prærogativ er privigeliet, at stemme først.
Valg kan være direkte eller inddirekte.
Folketingsvalg:
Den følgende beskrivelse af de danske valglove stammer fra Ny folketings-valglov : Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983. Betænkning nr. 1084, 1986. - 214 s.
Af indholdet: Kapitel 3. Baggrund og principper for forslaget til ny folketingsvalglov s. 22
3.1. Folketingsvalgloven af 1953. Historisk oversigt over valglove siden 1849 s. 22
'Valglovene fra 1849 indtil 1915
I årene fra 1849 til 1915 foregik valget som flertalsvalg i enkeltmands-valgkredse.
Vælgerne mødte op på ét sted i valgkredsen og afgav deres stemme. Mødestedet,
senere valgstedet, var angivet for de enkelte valgkredse i valgkredsfortegnelsen,
der var et bilag til loven. Indtil 1901 foregik afstemningen som hovedregel
ved håndsoprækning, men der kunne begæres navnlig afstemning, dvs. at
vælgeren mundtligt meddelte, hvilken kandidat vedkommende stemte på. Den
enkelte vælgers stemmeafgivning blev derpå af valglisteføreren noteret på
valglisten ud for vælgerens navn. Afstemningen var ikke hemmelig. Ved
1901-valgloven blev indført hemmelig, skriftlig afstemning med afgivelse af
stemmesedler, hvorpå kandidaternes navne var trykt. Vælgerne mødte fortsat
op på valgstedet, hvor kandidaterne blev præsenteret af deres stillere, holdt
valgtaler, besvarede spørgsmål fra vælgerne mv. Straks efter at valgmødet var
afsluttet, begav vælgerne sig til afstemningslokalerne for at afgive stemme. På
valgstedet var der flere afstemningslokaler, f.eks. ét for hver kommune i valgkredsen
samt et fælles slutningsstemmested, hvor også stemme-optællingen
fandt sted. Såvel valgmødet som afstemningen blev ledet og forestået af valgbestyrelsen.
Fra 1901 blev endvidere indført regler om afstemning på øer eller flere
småøer, der udgjorde en kommune og som telegrafisk eller telefonisk havde
forbindelse med den valgkreds, hvortil de hørte.
1915-valgloven
1915-valglovens princip var flertalsvalg i enkeltmandsvalgkredse suppleret
med et antal tillægsmandater for henholdsvis Øerne og Jylland, der fordeltes
mellem partierne i forhold til deres stemmetal mv. Københavns og Frederiksberg
kommuner udgjorde dog én valgkreds, hvor samtlige medlemmer (24) valgtes
ved forholdstalsvalg.
1920-valgloven
Ved 1920-valgloven indførtes forholdstalsvalgsystemet generelt. Flertalsvalg i
enkeltmandskredse ophørte. Kredsmandater vælges ved forholdstalsvalg i storeller
amtskredse. Tillægsmandater fordeles i forhold til partiernes samlede
stemmetal.
1948-valgloven var i vidt omfang en samlet redigering af 1920-valgloven med senere
ændringer, der bl.a. vedrørte forskellige spørgsmål om kandidatudvælgelsen
og om partiernes adgang til at godkende kandidater'. Betænkning s. 23-24
- Se også: Afstemningssted ; amtskreds ; amtsvalg ;
brevstemme ; byrådsvalg ; Det Danske Valgprojekt ; demokrati ; enmandsvalg ; folketingsvalg ; forholdstalsvalg ;
fravælge ; fredsvalg ; kommunalvalg ; kernevælger ;
kongevalg ; konklave ; kredsmandat ;
mandat ; mindretalsbeskyttelse ; oppinionsundersøgelser
; option ; opstillingsliste ;
partiliste ; pavevalg ; protestvalg ; præsidentvalg ;
samfundsvidenskab ; sofavælger ; spærregrænse ;
stemme ; stemmemaskiner ; stemmeprocent ; stemmespild ; storkreds ;
suppleringsvalg ; valgavis ; valgbarhed ;
valgbarhedsnævn ; valgebstyrelse ; valgbrev ; valgdeltagelse
; valgflæsk ; valgforbund ; valgfusk ; valgkommission ;
valgkort ; valgkreds ; valgliste ; valgmenighed ; valgmænd ;
valgobservatør ; valgplakat ; valgpropaganda ; valgresultat
; valgret ; vælgeradfærd ; Watergate 1972.
-
- Choices : A unit on conflict and nuclear war : A project
of Union of Concernes Scientists in cooperation with Massachusetts
Teachers Association and National Education Association. -
Washington D, C. : National Education Association, 1983 : 144 s. -
ISBN 0-8106-1425-1
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk