valg

Kampagnen mod Atomvåben: Eksistens, sommer 1965.
Latin: Mulighed for en vælger at beslutte sig mellem flere reelle alternativer, kandidater.
Det, at vælge, udvælgelse.
Politiske valg kendes fra oldtidens grækenland og begrebet bliver almindeligt i den tidlige europæiske middelalder, 1200 tallet. Prærogativ er privigeliet, at stemme først.
Valg kan være direkte eller inddirekte.
Folketingsvalg:
Den følgende beskrivelse af de danske valglove stammer fra Ny folketings-valglov : Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983. Betænkning nr. 1084, 1986. - 214 s.
Af indholdet: Kapitel 3. Baggrund og principper for forslaget til ny folketingsvalglov s. 22
3.1. Folketingsvalgloven af 1953. Historisk oversigt over valglove siden 1849 s. 22 'Valglovene fra 1849 indtil 1915
I årene fra 1849 til 1915 foregik valget som flertalsvalg i enkeltmands-valgkredse. Vælgerne mødte op på ét sted i valgkredsen og afgav deres stemme. Mødestedet, senere valgstedet, var angivet for de enkelte valgkredse i valgkredsfortegnelsen, der var et bilag til loven. Indtil 1901 foregik afstemningen som hovedregel ved håndsoprækning, men der kunne begæres navnlig afstemning, dvs. at vælgeren mundtligt meddelte, hvilken kandidat vedkommende stemte på. Den enkelte vælgers stemmeafgivning blev derpå af valglisteføreren noteret på valglisten ud for vælgerens navn. Afstemningen var ikke hemmelig. Ved 1901-valgloven blev indført hemmelig, skriftlig afstemning med afgivelse af stemmesedler, hvorpå kandidaternes navne var trykt. Vælgerne mødte fortsat op på valgstedet, hvor kandidaterne blev præsenteret af deres stillere, holdt valgtaler, besvarede spørgsmål fra vælgerne mv. Straks efter at valgmødet var afsluttet, begav vælgerne sig til afstemningslokalerne for at afgive stemme. På valgstedet var der flere afstemningslokaler, f.eks. ét for hver kommune i valgkredsen samt et fælles slutningsstemmested, hvor også stemme-optællingen fandt sted. Såvel valgmødet som afstemningen blev ledet og forestået af valgbestyrelsen.
Fra 1901 blev endvidere indført regler om afstemning på øer eller flere småøer, der udgjorde en kommune og som telegrafisk eller telefonisk havde forbindelse med den valgkreds, hvortil de hørte.
1915-valgloven
1915-valglovens princip var flertalsvalg i enkeltmandsvalgkredse suppleret med et antal tillægsmandater for henholdsvis Øerne og Jylland, der fordeltes mellem partierne i forhold til deres stemmetal mv. Københavns og Frederiksberg kommuner udgjorde dog én valgkreds, hvor samtlige medlemmer (24) valgtes ved forholdstalsvalg.
1920-valgloven
Ved 1920-valgloven indførtes forholdstalsvalgsystemet generelt. Flertalsvalg i enkeltmandskredse ophørte. Kredsmandater vælges ved forholdstalsvalg i storeller amtskredse. Tillægsmandater fordeles i forhold til partiernes samlede stemmetal.
1948-valgloven var i vidt omfang en samlet redigering af 1920-valgloven med senere ændringer, der bl.a. vedrørte forskellige spørgsmål om kandidatudvælgelsen og om partiernes adgang til at godkende kandidater'. Betænkning s. 23-24
Se også: Afstemningssted ; amtskreds ; amtsvalg ; brevstemme ; byrådsvalg ; Det Danske Valgprojekt ; demokrati ; enmandsvalg ; folketingsvalg ; forholdstalsvalg ; fravælge ; fredsvalg ; kommunalvalg ; kernevælger ; kongevalg ; konklave ; kredsmandat ; mandat ; mindretalsbeskyttelse ; oppinionsundersøgelser ; option ; opstillingsliste ; partiliste ; pavevalg ; protestvalg ; præsidentvalg ; samfundsvidenskab ; sofavælger ; spærregrænse ; stemme ; stemmemaskiner ; stemmeprocent ; stemmespild ; storkreds ; suppleringsvalg ; valgavis ; valgbarhed ; valgbarhedsnævn ; valgebstyrelse ; valgbrev ; valgdeltagelse ; valgflæsk ; valgforbund ; valgfusk ; valgkommission ; valgkort ; valgkreds ; valgliste ; valgmenighed ; valgmænd ; valgobservatør ; valgplakat ; valgpropaganda ; valgresultat ; valgret ; vælgeradfærd ; Watergate 1972.

Litteratur

Choices : A unit on conflict and nuclear war : A project of Union of Concernes Scientists in cooperation with Massachusetts Teachers Association and National Education Association. - Washington D, C. : National Education Association, 1983 : 144 s. - ISBN 0-8106-1425-1
Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page