Latin: Betyder generelt i aftaleret, jura og statsret ordre eller opgave, som er givet mandataren
eller mandatarstaten i tillid. FN-sikkerhedsråd skal give
mandat til en militærstyrkes magtanvendelse for at denne er
på folkerettens grund; Folkeforbundet anvendte begrebet mandat i forbindelse med et
administrationssystem for kolonistater og protektorater, hvor et mandat betød,
at Folkeforbundet tilkendte eller gav et
imperialistisk land beføjelser eller ret til at overtage
et andet imperialistisk lands
kolonier, eksempelvis
Storbritannien mandatovertagelser af tysk Sydøstafrika
og Palæstina efter første verdenskrig, dog
således, at det var Folkeforbundet som beholdt
suveræniteten over områderne.
Iføgle grundlovens § 19 stk 2., kan dansk militær
ikke indsættes mod en fremmed magt uden folketingets
samtykke. Styrken får dermed mandat til militær
magtanvendelse. Mandatet kan være meget begrænset eller
udvidet.
Også overført på eller om antallet af personer,
vælgerne har stemt ind i et
parlament eller andre offentlige forsamlinger for et bestemt
parti.
I forbindelse med et bundet mandat er repræsentanten
forpligtet til at føre em bestemt politik.
Se også: Dobbeltmandat ; D'Hondts metode ; mandatsvig ;
Sainte-Laguës metode ; tillægsmandat.
Litteratur
Ritzaus Bureau: Krav om forklaring om Irak-mandat.
I: Information, 10/16/2006.