gullaschbaron

Ungarnsk, latin: Krigsspekulanter, gullaschfolk, under første verdenskrig; øgenavnet skyldes stor rigdom tjent, specielt i begyndelsen af krigen, på fabrikation, handel med og eksport af ringe, ofte mere eller mindre fordærvet kød i konservesdåser (såkaldt gullasch, bully beef eller corned beef) til militæret i de krigsførende stater, hovedsagelig Tyskland, som lod deres soldater spise det.
"Anderledes laa Forholdet derimod med Kød og Svinefedt. Af disse Varer gik en ikke ubetydelig Transit over Danmark fra Amerika til Tyskland, og da England ikke kunde forhindre den amerikanske Udførsel, søgte det at vanskeliggøre den danske Indførsel og Genudførsel af disse Varer. Samtidig foregik der en forøget Udførsel af Hornkvæg, Kød og Konserves af dansk Oprindelse praktisk taget alt sydpaa. Dette var imidlertid til de sædvanlige Afsætningsmarkeder".
"Foruden Kødudførselen blev Udførselen af Kødkonserves ("Gullasj") af ikke ringe Betydning - en helt ny Industri, der sammen med Fremstillingen af Bouillontærninger bragte adskillige driftige Folk Indtægter, de aldrig havde drømt om. Denne Udførsel gik ogsaa sydpaa, men blev i Marts 1915 indskrænket til autoriserede Virksomheder, ogsaa fordi Kvaliteten hyppigt var meget ringe. I de sidste Krigsaar gik denne Virksomhed dog næsten i Staa, af Mangel paa adskillige Ingredienser og paa Blik til Emballage; men den naaede at give Folkevittigheden et Kendingsord for de "nye rige", der havde tjent deres Penge uden al for generende Samvittighedsfuldhed. Cohn, Einar: Danmark under den store krig, 1928 s. 23 og s. 64.
I de økonomiske kriser i begyndelsen af 1920'erne omkring Landmandsbankens konkurs gik mange af de nyrige gullaschbaroner fallit, eksempelvis Harald Plum.
Selve begrebet gullaschbaron stammer fra mellemkrigsårene, formodentlig foråret 1920.
Her er den tidligst kendte anvendelse af begrebet brugt og illustreret af Anton Hansen i det sjældne norsk-danske satire- og vittighedsblad Exlex fra april 1920.
Se også: Børsbaron ; finansbaron ; opkomling ; profeteer ; værnemager.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page