værnemager

Person eller virksomhed som under krig frivilligt handler, kollaborerer, med fjenden for egen vindings skyld. Eksempelvis eksporterede dansk landbrug og industri varer til Tyskland under anden verdenskrig. Danske entrepenørselskaber byggede bunkers, fæstningsanlæg og lufthavne for tyskerne under besættelsen. Våbenfabrikken DISA A/S solgte på eget initiativ våben til tyskerne og deres allierede under anden verdenskrig og værnemagtens Rüstungsamt, Maschinelles Berichtwesen afgav bestillinger til danske virksomheder.
Danske våbenproducenter under besættelsen.
Og så var der de virksomehder der gerne ville være værnne­magere; eksempelvis Dansk Etermit Fabrik, der i 1944 sendte brochure om dansk produktion og handel med gummi og asbest til Reichs­stellle für Kautschuk und Asbest.
Efter besættelsen blev der i Danmark lavet fire værnemagerlove, hvor de to første var tillæg til straffeloven og de to sidste var love om tilbagebetaling på et objektivt grundlag, altså uden straf. Administrationen af værnemagerlov III og IV foretoges af Revisionsudvalget for tyske betalinger. Justitsministeriet og Udenrigsministeriet hjalp efter besættelsen enkelte danske virksomheder til at slippe for anklager om værnemageri. Begrebet værnemager er senere brugt som skældsord mod politiske modstandere, specielt mod personer i fredsbevægelsen.

Se også: Kolllabortør.

Litteratur

Rigsarkivet: Tyske arkivalier om Danmark 1848-1945 bd 3, 1997, s. 66.
Det forsømte opgør / Karl Erik Nielsen ; Christian Jensen. I: Berlingske Tidende, 10/30/2005.
Ingen tvang de danske værnemagere. I: Frit Danmark, 1945:3 s. 3 og 6-7.